- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
464

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muskelatrofi - Muskeldefekt - Muskeldystrofi - Muskelgigt - Muskelkrampe - Muskellyd - Muskelparalyse - Muskelrefleks - Muskelreumatisme - Muskelsans - Muskeltone - Musket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Mikroskopi af en atrofisk Muskel ser man,
at Muskeltraadene tildels er gaaet til Grunde
og erstattet med Bindevæv ell. Fedt. Atrofiske
Muskler udfolder mindre Kraft end normale og
er slappere at føle paa. 2) Progressiv M. er
Betegnelse for en Sygdom, der uden arveligt
Grundlag og uden paaviselig Aarsag begynder
i 30—50 Aars Alderen og viser sig ved, at
Hændernes Muskler, senere ogsaa Benenes og
tilsidst Svælgets og Tungens Muskler svinder
ind og lammes. Som Følge af Svælglammelsen
kommer der Synkebesvær, som let kan føre til
Afkræftelse ell. til Lungebetændelse, og
derigennem indtræder Døden. Sygdommens
Eksistens som selvstændig Lidelse har været
bestridt navnlig fra fr. Side, hvor navnlig Pierre
Marie har hævdet, at de Tilfælde, man havde
betegnet som progressiv M., snart var syfilitiske
Rygmarvslidelser, snart Syringomyeli eller
amyotrofisk Lateralsklerose.
K. H. K.

Muskeldefekt. I nogle (sjældne) Tilfælde
er der fra Fødslen fuldstændig Mangel af en
ell. fl. Muskler, f. Eks. en Armmuskel ell. nogle
Øjenmuskler. Dette betegnes som en kongenit
M. Aarsagen dertil er ukendt. I nogle Tilfælde
er Lidelsen arvelig.
K. H. K.

Muskeldystrofi, progressiv, ogsaa kaldet
progressiv familiær Myopati, er
Betegnelse for en Gruppe Sygdomme i
Muskel-Nervesystemet. Disse Sygdomme er arvelige og
arves antagelig efter de Mendel’ske Love;
gennemgaaende synes de at arves recessivt,
hvilket giver sig Udslag i, at man ofte ser
Sygdommene optræde hos Søskende, uden at nogen
af Forældrene har vist Symptomer paa dem.
Bortset fra det arvelige Grundlag kan man ikke
paavise nogen dybere Aarsag til Lidelsen.
Anatomiske Undersøgelser viser, at den beror paa
en jævnt fremadskridende Tilgrundegaaen af
Muskeltraadene, som erstattes med Bindevæv
ell. Fedt. Naar Sygdommen begynder hos
større Børn eller voksne, er kun Musklerne
lidende, selve Nervesystemet er ikke angrebet.
Begynder Sygdommen i de første Leveaar, er der
tillige Svind af de saakaldte Forhornsceller i
Rygmarven. M. kan være medfødt, den kan
begynde i de første Leveaar op gennem
Barndommen til Ungdommen, det er sjældent, at
den begynder efter 20-Aars Alderen. Den viser
sig ved tiltagende Kraftesløshed af Musklerne.
Samtidig hermed ses Musklerne at svinde ind;
undertiden bliver dog enkelte Muskler,
navnlig Lægmusklerne, netop forøgede i Omfang,
idet der optræder en overmaade rigelige
Mængde Fedt i St. f. de svundne Muskeltraade
(saakaldt Pseudohypertrofi af Muskelen). Bortset
herfra viser Patienten sædvanligt ikke andre
Symptomer, specielt angribes hverken
Forstanden, Sanserne ell. Bevægelsernes Regulering.

Muskelsvindet optræder næsten altid
symmetrisk og angriber gerne først de Muskler, som
er nærmest ved Kroppen; iøvrigt kan det
variere meget, hvilke Muskelgrupper der
angribes. Sædvanlig vil dog i hvert Fald Benene
være angrebet, saaledes at Gangen bliver mere
og mere besværlig. Sygdommen skrider næsten
altid jævnt fremad, undertiden kan der dog
komme Standsning i den. M. fører ikke i sig
selv til Døden, men Individer, som er
angrebet af den, bukker sædvanligt under for
tilstødende Lungebetændelse ell. andre
tilstødende Sygdomme. Den meste Behandling er
frugtesløs, kun kan Massage undertiden bedre
Tilstanden lidt. (Litt.: Lewandowsky,
»Handbuch d. Neurologie«, Bd 2 [Berlin 1912];
Marinesco, Maladie des muscles [Paris
1916]).
K. H. K.

Muskelgigt, se Myalgi.

Muskelkrampe, uvilkaarlig Sammentrækning
af en Muskel, se nærmere under Krampe.
K. H. K.

Muskellyd, se Muskeltone.

Muskelparalyse, Muskellamhed, se
Lammelse.

Muskelrefleks, se Refleks.

Muskelreumatisme [-ræ^u-], se Myalgi.

Muskelsans kaldes vor Evne til uden Synets
Hjælp at bedømme og beregne
Sammentrækningsgraden af vore Muskler, saa at vi til
enhver Tid (selv f. Eks. i Mørke) ved nøjagtig
Besked med, hvilken Stilling vore Lemmer
indtager, samt hvor meget vi skal sætte en bestemt
Muskelgruppe i Virksomhed for at opnaa en
tilsigtet Stillingsforandring. M. er afhængig af
visse Dele af Nervesystemet; ved Sygdomme i
dette kan det derfor ske, at man taber M.,
hvorved Bevægelserne bliver usikre og
famlende, navnlig naar de ikke kontroleres af
Øjnene (se Koordination og Ataksi).
S. B.

Muskeltone (Muskellyd). Mange
Fysiologer angiver, at man gennem et Stetoskop,
der anbringes paa en Muskel, som holdes
kontraheret, kan høre en dyb Tone, M., som skulde
skyldes de stadige Svingninger, der foregaar
i Musklen under dens vedvarende Kontraktion,
og som man ellers kun kan konstatere ad
elektrisk Vej. Sagen er dog usikker, da den Tone,
som høres, skal stemme med det indre Øres
Egentone, ɔ: den Tone, for hvilken Øret er
Resonator. M. er i al Fald vanskelig at høre
under alm. Forhold. Ved kunstig Irritation af
Muskler med elektriske Vekselstrømme er det
derimod sikkert, at man kan høre en Tone fra
Musklen, og at denne Tones Svingningstal
stemmer med Vekselstrømmens. Men om
Fænomenet i dette Tilfælde har noget med
Muskelkontraktionen at gøre, er tvivlsomt. — Det
angives ofte, at Hjertetonerne (se Hjerte) ikke
blot skyldes Lukningen af Hjertets Klapper,
men ogsaa Hjertemusklens Kontraktion. Det er
for den første Hjertetones Vedkommende
muligt, men ikke sandsynligt, da der ikke i
Hjertemusklen under dens Kontraktion
foregaar stadige Svingninger som i
Skeletmusklerne.
L. F.

Musket (fr. mousquet) er Benævnelsen for
en svær Bøsse for Fodfolk, der var alm. i
Brug i 16. og 17. Aarh. Den var Bevæbningen
for Musketererne og var saa svær, at den kun
kunde bruges med Anlægsstok. Laasen var en
Luntelaas, rent undtagelsesvis en Hjullaas.
Selv efter at Flintelaasen var kommen i Brug,
og Bøssen var bleven lettere, vedblev man dog
til helt ned i 19. Aarh. at beholde Benævnelsen
M. Saafremt den havde Hjullaas, var den ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free