- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muskler - Muskogee - Muskoka - Muskonisia - Muskovit - Muskulatur - muskuløs - Muslim - Muslingeben - Muslingeforgiftning - Muslingeguld - Muslingekalk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved 2 ses Nakkemusklerne, hvis mest
overfladisike Parti dannes af en Del af den store
Kappemuskel (7) (m. trapezius ell.
cucullaris), der udspringer fra Nakkebenet og
Bryst-Hvirvelsøjlens Torntappe og fæster sig til
Skulderbladet og Nøglebenet. Dens Virkning er at
nærme Skulderbladet til Midtlinien og til
Hovedet. Under denne Muskel (der tænkes fjernet
paa Figurens højre Side) ligger
Rudemusklerne (mm. rhomboïdei) (9) og dybere endnu
Ryggens lange Strækkemuskler (15). Ved 14.
ses den brede Rygmuskel (m. latissimus
dorsi
), der hefter sig paa Overarmens Forside;
dens hovedsageligste Virkning er at nærme
Armen til Kroppen. Ved 13 ses den bageste Del af
den ovf. omtalte Deltamuskel. 18 er Albuens
Strækkemuskel (m. triceps brachii). Ved 17—26
findes de talrige Strækkemuskler til Haandled
og Fingre. 29 er den store Sædemuskel
(m. glutæus maximus), der bevæger Laaret
bagud, ell. omvendt, naar Laaret staar fast,
trækker Bækkenet og dermed Kroppen bagover. Ved
30—35 ses de under den liggende mindre
Muskler. 36—38 er Knæets Bøjemuskler. 39 er
Lægmusklerne; af disse er den mest overfladiske
Gastrocnemius (39) og under denne Soleus (41);
disse M. fæster sig til en fælles Scene,
Achillessenen (42), der hefter sig til Hælebenet;
Virkningen er at løfte dette (som naar man
staar paa Tæerne).

De her nævnte M. er kun en ringe Del af alle
de M., der findes i det menneskelige Legeme.
Man regner, at dette indeholder c. 300
selvstændige M., i hvilket Tal de glatte M. ikke er
medregnede. Musklerne udgør da ogsaa en
meget stor Del af hele Legemets Vægt, hos en
voksen Mand i Gennemsnit 30 kg.

Naar Musklerne under normale Forhold
trækker sig sammen, sker det ved en fra
Nervesystemet kommende Impuls af ikke nærmere
bekendt Art. Hver enkelt Muskeltraad er
derfor forsynet med en fin Nervetraad. En blottet
Muskel trækker sig i øvrigt sammen ved mange
andre Irritamenter end det fra Nervesystemet
kommende, saaledes ved Stød og Slag, ved
pludselige Temperaturforandringer og elektriske
Stød. Hvilke kemiske Processer der foregaar,
naar en Muskel trækker sig sammen, ved vi
kun lidt om; men man ved, at dens Stofskifte er
meget livligt, naar den arbejder; dens talrige
Blodkar udvider sig, og den forbruger mere Ilt
og udskiller mere Kulsyre, end naar den er i
Hvile, og dens Indhold af Glykogen tager af;
medens den hvilende Muskel reagerer neutralt
ell. svagt alkalisk, antager den under Arbejdet
en svagt sur Reaktion. — Naar en Muskel ikke
forsynes med Blod, f. Eks. ved Døden, trækker
den sig sammen paa lgn. Maade, som naar den
arbejder, og bliver tyk og haard (Dødsstivhed,
Rigor); i denne sammentrukne Tilstand
forbliver den døde Muskel nogle Timer og slappes
derpaa; den kan da ikke mere bringes til at
trække sig sammen med de ovf. nævnte
Irritamenter; den er med andre Ord død. Denne
Dødsstivhed beror paa, at Muskelsaften,
Muskelplasma, størkner ligesom udtømt Blod;
det faste Stof, der udfældes ved denne
Størkning, kaldes Myosin.
S. B.

Muskogee [măskodзi.], By i U. S. A., Stat
Oklahama, ligger 9 km S. f. Arkansas-River
(1920) 30277 Indb. M. er en hurtig opvoksende
By, som er Midtpunktet for et betydeligt
Bomuldsdistrikt, og i hvis Omegn der findes
Petroleumskilder. Byen har et baptistisk Indian
University (1884) og et metodistisk Spaulding
Institute. Den grundlagdes 1870 og blev city 1898. —
Om Indianerstammen Muskhogee, se Krik.
N. H. J.

Muskoka [məs↱kouka]. Sø i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, ligger 240 m o. H. og
har Afløb til Georgian Bay of Lake Huron.
N. H. J.

Muskonisia (Mosko-Øer, Oldtidens
Hekatonnesoi), Øgruppe ved Lilleasiens Vestkyst,
ligger i den sydlige Del af Ederemid-(Adramyti-)Bugten
og bestaar af et stort Antal
Smaaøer og Skær. Beboerne er Grækere, der
lever af Skibsfart og Fiskeri.
M. V.

Muskovit, se Glimmer.

Muskulatur (lat.) er en Betegnelse for
Musklerne, som de findes i deres naturlige
Anordning paa Legemet.
S. B.

muskuløs (lat.), bestaaende af Muskler; rig
paa Muskler.

Muslim (arab.), Bekender af Islam, uden
Hensyn til Sekter. Ordet M. omfatter altsaa
baade Sunnitter og Schiitter.
J. Ø.

Muslingeben, se Næse.

Muslingeforgiftning skyldes Nydelsen af
den alm. Blaamusling (Mytilus edulis) ell. andre
Muslingearter. Forgiftningen skyldes enten en
Slags Anafylaksi ved, at Æggehvidestofferne i
Muslingen virker som artsfremmede, ell.
præformeret Giftstof ell. Forandring i Muslingens
Organisme p. Gr. a. Sygdom. Symptomerne kan
være forsk. I nogle Tilfælde optræder der kort
efter Nydelsen af Muslinger Svulst af Ansigtet
og forsk. Slimhinder og Udslet paa Huden, ofte
lignende Skarlagensfeber. I andre Tilfælde
kommer der svære Mave-Tarmtilfælde. I de
sværest ofte dødelig forløbende Tilfælde har
Forgiftningen den saakaldte paralytiske Form,
d. v. s. optræder væsentlig som en alm.
Lammelse.
H. I. B.

Muslingeguld, Malerguld, Guldbronze, en
Vandfarve fremstillet ved at udrive Affald af
Bladguld med Gummislim, og som efter at være
indtørret gaar i Handelen i Muslingeskaller.
Carl J.

Muslingekalk er en Betegnelse for
Triassystemets mellemste Afdeling. Den bestaar af
mørk ell. lysegraa Kalksten, Kalkmergel,
Mergel ell. Dolomit i en Mængde forsk.
Modifikationer, hvorefter Navne som Wellenkalk,
Schaumkalk, Glaukonitkalk o. s. v.; undertiden (f. Eks.
i Baden og Württemberg) indeholder den Lag
af Stensalt og Gips (»Anhydritetagen«) og faar
derved stor praktisk Bet. Faunaen er fattig
paa Arter, men rig paa Individer. Hyppig
træffer man Muslinger, Snegle, Brachiopoder og
Crinoideer; af disse sidste kan Slægten
Encrinus optræde i saa stor Mængde, at dens Stikled
danner hele Lag (»Encrinuskalk«). Ammonitter
og langhalede Krebs bliver nu mere alm., og
Krybdyrene (Nothosaurier og Plakodonter)
optræder for første Gang i større Mængde. Se i
øvrigt Triasformation.
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free