- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
469

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muslinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Overhuden« eller Periostracum, dannet af det
organiske Stof Conchyolin; dette er ofte slidt
af paa de ældre Dele. Derpaa følger Prisme-
eller Porcelænslaget, dannet af kulsur Kalk,
som er afsat i smaa Prismer, lodrette paa
Overfladen; inderst ligger Perlemorslaget, ligeledes
bestaaende af kulsur Kalk; denne er aflejret i
meget tynde Blade, som er fint bølgede; derved
fremkommer paa Overfladen en fin Stribning,
der ved Interferens frembringer
Perlemorsglansen. Perlerne bestaar af samme Substans. Den
særlige Farve, mange Skaller viser, skyldes
Indlejring af Farve i Periostracum alene ell.
desuden i Kalklagene. Under Væksten dannes
Periostracum og Prismelag ved Skalranden af
Kapperandens Epithel, Perlemoret derimod af
hele Kappens Overflade. De to Skaller er paa
Rygsiden forbundne ved et Skalbaand
(Ligamentet) og Hængselet. Baandet virker modsat
Lukkemusklerne; det aabner altsaa Skallerne;
det bestaar af to Laag, et ydre uelastisk, som
gaar over i Periostracum, og et indre elastisk.
Baandet betegnes som ydre ell. indre, eftersom
det træder frit frem paa Rygsiden ell. ligger
indesluttet mellem Fordybninger i de to
Skaller; det virker altid paa den Maade, at det
indre Lag sammenpresses og derved kommer i
Spænding, naar Skallen lukkes. Hængselet kan
være meget forsk. udviklet; snart mangler det
fuldstændig Tænder, snart bærer det en Række
smaa, tæt ved Siden af hinanden stillede
Tænder, men alm. træffes nogle faa, indbyrdes ret
forsk. udviklede Tænder (Fig. 2). Paa Skallens
Inderside ses Mærker af Lukkemusklerne; findes
to saadanne, betegnes M. som Dimyarier;
stundom er den forreste lille, ja kan endog ganske
mangle; i saa Fald er M. Monomyarier.
Fremdeles træffer man den saakaldte Kappelinie, der
er fremkaldt af de Muskler, der fæster
Kapperanden til Skallen; denne Linie kan enten løbe
som en regelmæssig Bræmme parallelt med
Skalranden (hos de integripalliate Former), ell.
ogsaa danner den bagtil en mere ell. mindre
dyb Bugt (hos de sinupalliate Former). Bugten
betegner det Sted, hvor Aanderørenes
Retraktormuskler har været fæstet; den er saa meget
desto dybere, jo længere Aanderørene har været.
Endelig kan endnu træffes nogle svagere
Indtryk, der stammer fra Fodens Bevægemuskler,
ell. fra Muskler og Baand, som har fæstet
Kroppen til Skallen. De fleste M. kan trække sig
helt ind i Skallerne og derefter lukke disse tæt
sammen; hos et Mindretal er Skallerne
imidlertid saaledes udskaarne fortil og bagtil, at de
ej kan bringes til at slutte sammen; i saa Fald
kan Dyret ofte ikke trække sig helt ind. Ved
stærkt gabende Skaller udmærker sig visse
Boremuslinger (Pholas o. a.), hos disse findes
smaa accessoriske Skalstykker, hyppigst paa
Rygsiden. Hos Pæleormen er Skallerne ganske
uforholdsmæssig smaa i Modsætning til
Kroppen, af hvilken de kun dækker den allerforreste
Del; til Gengæld afsondrer disse Dyr fra hele
Kappens Overflade et tyndt Kalkrør, der
udtapetserer dens Gange, og i hvilke dens egne
Skaller ligger frit. Om andre afvigende Former
se Gastrochænidæ. Da M.’s to Skaller
ligger paa højre og venstre Side af Dyret, var
det at vente, at de i Hovedsagen altid forholdt
sig til hinanden som Spejlbilleder. Dette gælder
dog ikke stedse; hos fl., navnlig fastsiddende,
Former er der stor Forskel mellem dem.
Saaledes er hos Østersen den venstre Skal fæstet
til Underlaget og er tykkere og mere hvælvet
end den højre, der tjener som et Slags Laag.
Dette var endnu mere udpræget hos de uddøde
Hippuritter. Men ogsaa hos visse fritlevende
Former kan Skallerne være forsk.
(Kammuslingen).

Kappen. Lige inden for Skallen træffer vi
denne, der som to Folder hænger ned, en paa
hver Side af Dyret, og fortil, bagtil og paa
Bugsiden rager betydelig ud over den egl. Krop.
Hos visse Former er de to Kapperande fri
indbyrdes, men som oftest vokser de sammen i
større ell. mindre Udstrækning og danner derved
bagtil en Udstrømningsaabning ell. Kloakaabning
og, under denne, en Indstrømningsaabning,
medens fortil paa Undersiden en Spalte
reserveres for Foden. Ud- og Indstrømningsaabningerne
ligger ofte paa Spidsen af lange
Rør, Siphoner, der kan strækkes ud og atter
trækkes ind (Fig. 1); hos nogle er disse
adskilte, hos andre derimod forenede, stundom i
deres hele Længde. Kappens Inderside bærer
ofte Fimrehaar. Kapperanden er, navnlig i
Bagenden, rigt udstyret med Folder, Papiller,
Sanseorganer og forsk. Kirtler; især udmærker
Kammuslingen sig ved en rig Besætning af
Tentakler og Øjne.

Foden ligger i Dyrets Medianplan og er i
Alm. sammentrykt (deraf Navnet Pelecypoder
ɔ: Øksefødder); den er hos mange et vigtigt
Bevægelsesorgan. Ned i den strækker sig som
oftest nogle af Indvoldene: Bugter af Tarmen
ell. Dele af »Lever« og Kønskirtler. Hos mange
Slægter bærer Foden en Byssuskirtel, hvoraf
de silkeagtige Traade dannes, hvormed de
fæster sig til fremmede Genstande. Hos visse
fastsiddende Former (Østers) er Foden helt
forsvunden.

Gællerne har deres Plads i Kappehulen
mellem Krop og Fod paa den ene Side og
Kappebladet paa den anden Side. Hos de mere
primitive Former ligger Gællerne bagtil i
Kappehulen og er fjerformede, d. v. s., bestaar af

Fig. 2. Muslingskal set fra Indersiden. b Skalbaand,<bl Kappelinie med Kappebugt, m Lukkemuskelindtryk,<bw den ældste Del af Skallen, »Bukkelen«, s Hængsel.
Fig. 2. Muslingskal set fra Indersiden. b Skalbaand,

l Kappelinie med Kappebugt, m Lukkemuskelindtryk,

w den ældste Del af Skallen, »Bukkelen«, s Hængsel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free