Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en delvis fri Stamme, der paa hver Side bærer
en Række Blade. Hos Hovedparten af M. er
disse Blade omdannet til tynde Traade, der er
saa lange, at de ikke vilde kunne finde Plads
inden i Kappehulen, hvis de ikke var bøjet om
i et skarpt Knæk paa Midten og lagt sammen,
saaledes at den distale Del af Gælletraadene
følger op langs med den proximale Del. Baade
de sammenlagte Dele af de enkelte Traade og
Gælletraadene indbyrdes kan nu i forsk.
Udstrækning og paa forsk. Maade smelte
sammen, saaledes at Gællerne hos de mest
omdannede Former paa hver Side danner to tydelige
Blade ell. Lameller (heraf Klassens Navn
Lamellibranchiata). Disse indeholder et rigt
Karnet og fimrer over største Delen af Overfladen.
Fordøjelseskanal. Munden har Form
af en Tværspalte; oven over denne findes en
Overlæbe, underneden en Underlæbe, der begge
paa hver Side er trukket ud i to bladagtige,
trekantede Flige, Læbefligene; disse er paa
Overfladen forsynet med et kompliceret
Fimreapparat, der fører Føden, mikroskopiske
Planter og Dyr, ind i Munden; et Svælg mangler; fra
Maven, hvori »Leveren« munder, udgaar hos
mange en Blindsæk, der indeholder den
stavformede, geléagtige Krystalstav; af nogle antages
denne, der dannes og forsvinder periodisk, at
tjene som Reservenæring. Tyndtarmen gaa i fl.
Bugter ned i Foden, og Endetarmen munder
bag ved bageste Lukkemuskel i Kappehulen.
Hjertet bestaar af et Hjerteklammer og 2
Forkamre; det ligger, indesluttet i en Hjertepose,
paa Dyrets Rygside oven over Tarmen,
ell. Hjertekammeret gennembores af denne. De
paa hver Side af Kammeret liggende
Forkamre modtager det iltede Blod fra
Gællerne og fører det ind i Hjertekammeret,
hvorfra Blodet fordeles til Legemets forskellige
Organer; herfra samles det venøse Blod i en Sinus
under Hjertet og ledes derpaa tilbage til
Gællerne; en fuldstændig Adskillelse mellem venøst
og arterielt Blod findes dog ikke her.
Nervesystemet besidder 3 Gangliepar:
de forenede Hjernesideganglier, der ligger over
Spiserøret, Fodganglierne, der ligger i Basis af
Foden, og Indvoldstganglierne, som har Plads
tæt ved den bageste Lukkemuskel. Af
Sanseorganer træffes Høreblærer alm.; de ligger ved
Fodganglierne, men faar Nerver fra
Hjerneganglierne; fremdeles sidder i Kappehulen, nær
bageste Lukkemuskel, et parret Osphradium,
mulig et Lugteorgan. Ejendommelige Øjne med
veludviklet Nethinde og Linse findes i
Kapperanden hos Kammuslingen og visse
Hjertemuslinger; hos Arca minder de om Insekternes
sammensatte Øjne.
Nyrerne (ell. »Bojanus’ Organ«) er
parrede, rør- ell. sækformede Dannelser, hvis
Munding ligger i Kappehulen ved Basis af Foden
ell. længere bagtil. Kønskirtlerne er
parrede og strækker sig ofte ned i Foden,
stundom ud i Kappen, ell. kan pose Kropvæggen
betydelig frem. De har Form af rigt grenede
Rør; Kønsstofferne dannes af de Celler, der
beklæder disses Vægge. De fleste M. er
særkønnede, dog gives tillige en Del tvekønnede
Former. Kønsaabningen ligger i Kappehulen
foran Nyreaabningen. Særlige Parringsorganer
mangler. Æggene føres ud i Kappehulen og
derfra ud i Vandet, hvor Befrugtningen og
Udviklingen som Regel foregaar; dog kan Ungen
i visse Tilfælde udvikles inden for Moderdyrets
Skaller, f. Eks. i Gællerne (Dammuslingerne).
Af Ægget, hvis Kløvning er total, fremkommer
en Larve, besat med Fimrekranse, af hvilke
navnlig den, der ligger foran Munden, er
veludviklet og danner Fimresejlet, Velum;
allerede tidlig optræder det første, uparrede Anlæg
til Skallen. Efter nogen Tids sværmende Liv
mister Larven Fimrekransene og opgiver
dermed det fritsvømmende Liv. M.’s Frugtbarhed
er overvældende stor; en Østers skal saaledes
kunne producere 1 Mill. Unger paa een Gang.
M. er uden Undtagelse Vanddyr, og navnlig
i Havet er de talrig udbredte, saavel i koldere
som i varmere Egne ved Kysterne og paa
Dybet; derimod lever kun et forholdsvis ringe
Antal Slægter, der ganske vist til Gengæld er
saa meget desto artrigere, ell. i alt Fald mere
varierende, i Ferskvand. Deres Levevis er i
alle Tilfælde den samme; med Vandet, som
strømmer ind i Kappehulen, føres Dynd og
talrige Smaavæsener ind i Kappehulen, ved hvis
Fimrehaar de føres hen til Munden. I det hele
taget er det kun lidet bevægelige Dyr; de fleste
lever nedgravede i Bundens Sand og Dynd,
andre kryber noget mere rundt ved Hjælp af
Foden; ret behændige er i saa Henseende vore
smaa Bønnemuslinger, ligeledes Hjertemuslingerne;
Kammuslingerne kan, ved hurtig at
klappe Skallerne sammen, gøre Spring i
Vandet. En stor Mængde Former er ved Byssus
fæstede til Stene, Klipper o. l. i Vandet; de er
dog i Stand til, om end langsomt, at skifte
Plads ved lidt efter lidt at fæste ny Traade og
derefter slippe dem, de før sad fæstede med.
Enkelte (Lima, Modiola) benytter deres Byssus
til at spinde Tang og Skalstumper sammen til
en Slags Rede, hvori de kan sidde i Ly. Absolut
fastsiddende er de, der som Østersen er
fastvoksede til Underlaget. Ogsaa de borende
Former kan som Regel ikke flytte sig, thi
Mundingen af deres Borehuller er som oftest ikke
saa lidt snævrere end den dybere liggende Del,
de bebor; en stor Del af dem, f. Eks.
Pæleormen, vilde ganske vist ogsaa være meget
hjælpeløse uden deres særlige Beskyttelse, men
dette gælder ingenlunde alle. Hvorledes
Boringen foregaar, vides ikke sikkert. De Stoffer, der
bores i, er meget forsk: Træ, stiv Lerbund,
Kalkskaller af forsk. Organismer, Kalksten, ja
selv saa haarde Bjergarter som Sandsten og
Granit. Kun meget faa M. optræder som
Snyltere; dette gælder f. Eks. Dam- og
Malermuslingernes Larver, Glochidierne, der indlejrer
sig i Fiskenes Hud; endvidere den mærkelige
Entovalva, der lever i Tarmen af en Søpølse.
For mangfoldige Fugle og Fisk tjener M.
som den overvejende Næring, men ogsaa for
Mennesket har de ikke ringe Bet. som
Fødemiddel. Først og fremmest maa nævnes de
forsk. Arter af Slægten Østers, som rundt om
i Verden er Genstand for Fiskeri: Ostrea edulis
i Nordeuropa, for Eksempel i Danmark i
Limfjorden, hvor den aarlige Fangst er c. 2 Mill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
