- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muslingesølv - Musomani - Musone - Musophaga - Muspel - Muspratt, James Sheridan - Mussafia, Adolfo - Musschenbroek, Petrus van - Musscher, Michiel van - Musse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heider, »Entwicklungsgeschichte d. wirbellosen
Thiere«, III [1893]).

(R. H. S.). C. M. S.

Muslingesølv, Bladsølv, udrevet med
Gummislim, bragt paa Muslingeskaller og tørret.
Anvendes som Vandfarve ligesom Muslingeguld.
Carl J.

Musomani (gr.), lidenskabelig Kærlighed til
Musernes Kunst, særlig til Musikken.
K. H.

Musone. 1) Flod i det nordøstlige Italien,
udspringer N. f. Asolo i Prov. Treviso, løber
mod S. og SØ. og forener sig endelig med
Brentas kanaliserede Udløbsarme — 2) Flod i
Mellemiitalien, Prov. Macerata, udspringer i de
romerske Apenniner og falder ved Loreto i
Adriaterhavet efter et Løb paa 60 km.
C. A.

Musophaga [-fa-], se Turako.

Muspel er et Væsen, der har med Verdens
Undergang at gøre; forekommer i Nordisk kun
i Forbindelsen »M.’s Folk« (Múspells lýðir) og
»M.’s Svende« (M.’s megir; hos Snorre opfattet
som »M.’s Sønner«). De opfattedes som en
Skare farlige Væsener, der først kom til Stede
ved selve Ragnarok, enten fra Jætteverdenen
ridende igennem Mørkskoven ell. sejlende paa
Skibet Naglfar. En senere Tid henførte dem
til en Ildverden (Muspelheim) i Syd og
opfattede Surt som deres Hersker. I de ældste
tyske Kvad bruges mûtspilli ligefrem i
Bet.: Verdens ødelæggelse. Ordets Oprindelse
er stærkt omtvistet.
(A. O.). G. K-n.

Muspratt [↱măsprät], James Sheridan,
eng. Kemiker, (1821—71), Direktør og Prof. i
Kemi ved det af ham grundede College of
Chemistry i Liverpool. Var særlig virksom paa den
tekn. og anvendte Kemis Omraade. Særlig er
han bleven berømt ved sit Værk Dictionary of
chemistry
, omarbejdet paa Tysk som
»Theoretische und praktische Chemie in Anwendung
auf Künste und Gewerbe« (1854, 4. Opl. 1885 ff.).
(O. C.). R. K.

Mussafia, Adolfo, romansk Filolog, f. i
Spalato 15. Febr. 1835, d. i Firenze 7. Juni
1905. 1867 blev han Prof. i rom. Filologi ved
Wien’s Univ., 1866 Medlem af Videnskabernes
Akademi i Wien, i hvis Skr. han har meddelt
en stor Del af sine grundige og betydningsfulde
sprog- og litteraturhistoriske Arbejder.
Af disse, som alle er udkommen i Wien, er at
nævne: »Altfranzösische Gedichte aus
venetianischen Handschriften« (1864), Monumenti
antichi di dialetti italiani
(s. A.), Studier over
»Dolopathos« (1865), over Korstrælegenden
(1869), en Udgave af Fra Paolino’s De regimine
rectoris
(1868), »Handschriftliche Studien«
(1862—70), »Ueber die spanische Version der
Historia Trojana« (1871), »Beiträge zur Kunde der
nordital. Mundarten im XV Jahrh.« (1873), »Die
catalanische Version der sieben weisen
Meister« (1876), »Zur Præsensbildung im
Romanischen« (1883), Studier over Katharina-Legenden
(1886), over Madonnalegenderne (1884—91)
m. m. En fuldstændig Bibliografi over M.’s
Værker findes i Festskriftet i Anledning af hans
70-aarige Fødselsdag »Bausteine zur romanischen
Philologie«.
(E. G.). E. M-r.

Musschenbroek [møsкə(n)bru.k], Petrus
van
, holl. Fysiker, f. 14. Marts 1692 i Leyden,
d. smst. 19. Septbr 1761. M. tilhørte en Slægt,
der har gjort sig fortjent af Fysikkens
Udvikling. Bedstefaderen Samuel M. grundede et
af de første mekaniske Værksteder, hvor der
lavedes Luftpumper, Vægte, Kikkerter m. m.
Sønnen og Sønnesønnen Jan (1687—1748),
ældre Broder til Petrus, førte Haandværket
videre. P. M. studerede bl. a. under H.
Boerhaave Medicin, Fysik og Matematik, besøgte
1717 London, hvor han hørte Newton’s
Forelæsninger, og blev 1719 Prof. i Fysik og
Miatematik ved Højskolen i Duisburg. 1723 fik han
samme Stilling i Utrecht og 1740 i Leyden, hvor
han blev til sin Død trods Opfordringer fra
forsk. Regenter, der søgte at drage den berømte
Lærde til sig. M. var især Eksperimentalfysiker
og har udført og beskrevet en overordentlig
Mængde Forsøg. Han fandt, at Magneten ikke
blot tiltrækker Jern, men ogsaa Jernforbindelser,
udførte Forsøg over Gnidning, over Luftens
Elasticitet, over Optik, Fordampning af
Vædsker o. s. v. Han opfandt et Pyrometer og
fremstillede sine meteorologiske Iagttagelser ved
Hjælp af Kurver, en Fremstillingsmaade, der
siden er bleven meget brugt. Mest berømt blev
han dog ved Opdagelsen (1746) af de mærkelige
Virkninger, som »Leydnerflasken« udøver. M.
har skrevet en Mængde Afhandlinger i lærde
Selskabers Skr, navnlig Royal Societys,
Pariserakademiets og Petersborg-Akademiets. Af hans
forsk. Lærebøger kan nævnes Elementa physica
(Leyden 1729 og 1734).
(K. S. K.). E. S. J.

Musscher [rmøskər], Michiel van, holl.
Maler og Raderer, f. 1645 i Rotterdam, d. 1705
i Amsterdam. M. var bl. a. Elev af A. v. d.
Tempels, G. Metsu og A. v. Ostade og virkede
især i Amsterdam, hvor han 1688 fik Borgerret.
Han malede (i Metsu’s Stil) Genrebilleder, men
fornemmelig Portrætter. En Del Portrætter ses
i Rijksmuss. Amsterdam, Portræt af en ældre
Mand i Berlins Kaiser Friedrich-Mus., dygtigt
Selvportræt i Uffici i Firenze.
A. Hk.

Musse, Herred, Maribo Amts største,
omfatter den østlige Del af Laaland og grænser
mod V. til Fuglse Herred, medens det i øvrigt
er omgivet af Havet (Smaalandshavet,
Guldborg Sund og Østersøen). Herredets største
Udstrækning i Ø.—V. er 26 og i S.—N. 27 km,
desuden hører til dette en Del smaa Øer i de
omgivende Farvande. Bortset fra de i Herredet
liggende Købstæder (Maribo, Sakskøbing og
Nysted) er hele Arealeit (1921) 413,2 km2 med
4520 Gaarde og Huse og 19813 Indb. (1901:
17225, 1850: 15915, 1801: 11452), altsaa c. 48
pr km2. De for det meste lavtliggende og jævne,
i Egnen om Nysted dog noget bølgeformede
Jorder er gennemgaaende lerede og lermuldede,
mod Sydøst lidt sandede og grusede. Den
nordøstlige Del, »Guldborgland«, skilles fra det
øvrige ved en Sænkning, der gaar fra Sakskøbing
Fjord mod SØ.; Sænkningen er nu et Engdrag,
men har vistnok tidligere været et Sund. Det
højeste Punkt, 17 m, ligger tæt Ø. f.
Sakskøbing. Herredet er rigt paa Skov og har
Trediedelen af hele Amtets. Paa Vestgrænsen ligger
Laalands største Søer, Maribo og Røgbølle Sø;
Vandløbene er ubetydelige, Jorderne er
frugtbare, skønt de hører til Amtets mindre fede;
i Gennemsnit gaar der c. 5 ha paa 1 Td. Hartk.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free