- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mussolini, Benito - Mussomeli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

yderligere at søge at opflamme den nationale
Handlekraft og bekæmpe enhver fredsvenlig
Tendens. Det ital. Folks Skuffelser under Krigen
havde været store, og Resultaterne ved
Fredsslutningen (Versailles 28. Juni og St. Germain
10. Septbr 1919) svarede fra nationalistisk
Synspunkt ikke til de lidte Savn og Anstrengelser,
navnlig Striden med Serberne om Fiume og
Tilbagegangen i Albanien over for de krigerske
Stammer øgede den nationale Ømfindtlighed.
Paa modsat Side vakte den alm. økonomiske
Nedgang og den dermed følgende Dyrtid og
Arbejdsløshed en stigende Misfornøjelse i
Befolkningens brede Lag. Disse blev stærkt
modtagelige for socialistisk og navnlig sovjet-russisk,
kommunistisk Paavirkning, der medførte talrige
Strejker og alvorlige Arbejderuroligheder.
Allerede 1919 begyndte den saakaldte Fascisme at
danne en Modvægt herimod. Unge Mænd af alle
Samfundslag dannede væbnede Organisationer
dg søgte ikke uden Held med Vold at
undertrykke Strejker og Uroligheder. 1921 prægedes
stærkt af voldsomme Kampe mellem Fascisterne,
kendelige ved deres sorte Trøjer, og de
revolutionære Kommunister. Militær og Politi saa
oftest magtesløst til. Impulsiv og glødende af
Energi kastede M. sig ud i Fascismens Kamp
for det genfødte Italien. Han blev snart en af
Lederne, og alle saa hen til ham, som den
kommende Fører, hensynsløs og uforfærdet.
Efterhaanden som Fascismens Magt øgedes, vilde M.
ikke lade sig nøjes med blot at være
Regeringens Støttestav over for den stigende Uro og
Misfornøjelse. I Løbet af 1922 organiserede
Fascisterne sig som politisk Parti, og Oktbr s.
A. kaldte M. til en alm. Fascistkongres i Napoli,
hvor c. 40000, 1/10 af alle Italiens Fascister,
paraderede for ham 24. Oktbr i militær
Formation. I sin Tale til Mængden udfordrede han
aabenlyst Regeringen til at løse de alvorlige
indre- og ydrepolitiske Forviklinger ell.
nedlægge Magten i Fascistpartiets Hænder. To
Dage efter udstedte Fascisterne et Manifest,
hvori de erklærede at ville drage til Rom og
overdrage Kongen og Hæren et nyt Italien. Et
nyt Ministerium dannedes den 27., men maatte
gaa af, da Kongen nægtede sit Samtykke til at
proklamere Krigstilstand. M. kaldtes til Rom til
Forhandling med Kongen og dannede den 31.
en ny Regering, hvori han foruden Medlemmer
af de andre Partier ogsaa optog Hærens og
Flaadens Chefer under Verdenskrigen. Selv
overtog M. Inden- og Udenrigsministerierne.
Faa Dage efter holdt Fascisterne et Triumfindtog
i Rom, hvor de hyldedes med stor Jubel,
men umiddelbart efter gav den ny Regering
Ordre til at demobilisere alle fascistiske
Stridskræfter. At M.’s Besiddelsestagen af Magten
maatte kaldes ulovlig, ɔ: Statskup, var alle
enige om, men paa den anden Side var
Misfornøjelsen stor med de ørkesløse Stridigheder
mellem de politiske Partier. Disse vovede
derfor ingen Modstand, 16. Novbr forelagde M. sit
Program for Kamrene med Anmodning om
Fuldmagt til at styre Landet indtil Udgangen
af 1923, og 25. Novbr bevilgede Kongressen den
fornødne Fuldmagt med 275 Stemmer mod 90.
M. var nu i Besiddelse af Magten og Ansvaret
og skulde gennemføre sit Program. Dette var
langtfra, som man havde kunnet vente,
antisocialistisk. Hovedformaalene for M.’s Politik var:
bringe Landets Finanser paa Fode, Forbedring
og Forenkling af Administrationen, Overførelse
af Trafik- og Kommunikationsmidler til privat
Drift, Reduktion af Understøttelser til Skibsfarten
og Inddragelse al Statsdampskibslinier,
Udnyttelse af Landets naturlige Hjælpekilder og
endelig bedre Opdyrkning af Syditalien.
Utvivlsomt har M.’s Energi og Hensynsløshed i
Gennemførelsen af sine Reformplaner bragt mange
gode Resultater. Administrationen gjordes
simplere og kom til at virke bedre, Trafikvæsenet
kom i Orden, Statens Udgifter formindskedes
og Balancen paa Budgettet blev bedre.
Naturligvis kunde man ikke vente nogen øjeblikkelig
økonomisk Opblomstring som Følge af M.’s
Kommen til Magten, og nogen Skuffelse vil
sikkert Fremtiden berede Fascisterne. Mest vil
dette gælde Udenrigspolitikken, hvor
Resultaterne af de politiske Handlinger er mere
haandgribelige. Programpunkterne her var en mere
aktiv Udenrigspolitik og en stærk Hævden af
Italiens Stormagtsstilling, med særlig Betoning
af Middelhavet som mare nostro. Takket være
M.’s Energi og Modsætningsforholdet mellem
England og Frankrig i Behandlingen af
Tyskland kom Italien hurtigt til at spille en mere
betydelig Rolle inden for Ententen end tidligere.
Navnlig under den fr. Okkupation af
Ruhrdistriktet søgte M. ved at indtage et
Mæglerstandpunkt at faa det afgørende Ord. Paa et
enkelt Punkt greb han dog afgørende fejl. Som
Følge af Mordet paa nogle ital. Medlemmer af
en græsk-albansk Grænsekommission Aug. 1923
tog han yderst drastiske Forholdsregler:
Besættelse af Korfu, ydmygende Undskyldninger og
Erstatning paa 50 Mill. Lire. Navnlig Korfus
Besættelse vakte alm. Harme, og M. maatte
hurtigt lade Korfu rømme og nøjes med den øvrige
Satisfaktion, saa at Forsøget paa at gøre
Adriaterhavet til en ital. Indsø mislykkedes
ganske. — M.’s Prestige indadtil syntes dog
ikke at lide synderligt herved, Gennemførelsen
af et Valgretsforslag Juli 1923, der sikrede
Fascisterne Flertallet ved de kommende Valg,
styrkede stærkt hans Stilling, der nu synes
mere betrygget end nogensinde. M.’s store
Indflydelse skyldes først og fremmest hans stærke
Personlighed. Hans Jernvilje, Uforfærdethed og
Koldblodighed gør ham til den fødte Diktator.
Han suggestionerer i højeste Grad, ikke alene
sine Omgivelser, men ogsaa Masserne. Han er
et Folkets Barn, Søn af en Smed, vedkender sig
sin Afstamning og virker paa Arbejderne ved i
sine Taler at minde dem derom. Alt dette gør,
at de brede Masser i M. kan se deres
Repræsentant og lettere kan finde sig i hans Diktatur.
Italien har trængt til en stærk Mand, og har
faaet ham i M. (Litt.: Pietro Gorgolini,
Le Fascisme [1923, med Fortale af M.]; fl. Udg.
af hans Taler overs. paa Engelsk og Fransk).
F. de F.

Mussomeli, By paa Sicilien, Prov.
Caltanisetta, ligger 888 m o. H. og har Ruiner af et
Kastel fra 14. Aarh., Salt- og Svovlbjergværksdrift,
samt (1911) 11300 Indb.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free