- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
477

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musvaage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinger og kort Hale, i Alm. tunge i Flugten,
bedre i Stand til at fange Bytte paa Jorden
end Fugle i Flugten. Til de største af
Gruppen hører Ørnene, til de mindre M., en over
hele Kloden med Undtagelse af Australien udbredt
Slægt, for hvilken M. (Buteo vulgaris L.) er
Typen; den er en ret anselig Rovfugl med en
Krop omtr. som en Høne, med temmelig brede
og butte Vinger; kort og lige afskaaret Hale.
Næbbet er kort, krumt fra Roden, uden Tand,
Løbet middelhøjt, ikke fjerklædt, Tæerne ret
kraftige, med kun lidet krumme og skarpe
Kløer. Næbbet er blygraat, Vokshud og Fødder
gule. Fjerdragtens Farve er højst forsk., og
næppe to M. ser ens ud. En Del er mørke,
næsten sortebrune; almindeligst findes dog paa
Undersidens Fjer hvide ell. gullige Striber paa
langs ell. paa tværs, sidste oftest paa
»Bukserne«; hos en Del faar den lyse Farve
Overhaand, saa at de i Afstand ser helt hvide ud,
medens der dog næsten altid er indblandet
større og mindre mørkere Pletter. Halen har
altid omkr. ved 10 mørke Tværbaand. Farven
afhænger i det hele ikke af Alder og Køn; dog
er maaske de meget mørke Fugle altid gamle,
medens de unge altid har lys Underside. M. er
udbredt over største Delen af Europa, hyppigst
i Mellemeuropa. I Norge yngler den ret alm.
i Landets sydlige Del, næppe synderlig N. f.
Trondhjemsfjorden, i det sydlige overvintrer
enkelte. I Danmark var M. tidligere den
hyppigste Rovfugl, ynglede i stort Tal overalt, hvor
der var større ell. mindre Skove; ved
Efterstræbelser er dens Tal aftaget, saaledes at den
nu langtfra er alm. Fra midt i Marts til ind
i Apr. sker Foraarstrækket; paa klare Dage
kan man da se M. trække over mod N. ell. Ø.
enten i lige Flugt ell. i store Kredse, oftest kun
faa sammen ell. med stort Mellemrum. —
Skoven er M.’s Yndlingsopholdssted, medens den
hyppig jager paa de nærliggende Marker, over
hvilke den svæver langsomt, spejdende efter
Bytte; oftest søger den dog dette siddende paa
en Forhøjning i Jordsmonnet, en Pæl ell. en
Gren i Skovkanten; ser den noget røre sig paa
Jorden, flyver den ned og griber det; Føden er
hovedsagelig Mus o. a. Smaapattedyr, Frøer,
Firben, delvis ogsaa Insekter og Larver,
lejlighedsvis mindre Fugle, undertiden Aadsler; den
er en ubetinget nyttig Fugl; jagtbart Vildt som
Harer og Fasaner angriber den kun, naar det
er sygt ell. saaret. M. er en stilfærdig, noget
træg, men forsigtig Fugl; Stemmen, der minder
om en Kats Miauen, men er overordentlig
kraftig, lader den mest høre i Parringstiden, ell.
naar den er sulten. I Løvskove (i andre Lande
ogsaa i Naaleskove ell. paa Fjelde) anbringes
dens Rede i en Grenkløft; ofte benyttes en gl
Krage- ell. Rovfuglerede, der dækkes med
Kviste og i Kanten pyntes med friskt Løv; her
lægges i Apr.—Maj oftest 3 Æg, hvide med fl.
ell. færre rødbrune Pletter; de udruges af
Hunnen, der oftest ligger overordentlig fast paa
Reden. Begge de gl. mader Ungerne og følger
dern nogen Tid, efter at de er udfløjne. I Septbr
gaar der over Danmark et Træk S. paa, ofte
ses da Flokke paa 100 ell. fl. kredsende trække
over, og en Del gør et Ophold i Skovene, hvor
enkelte forbliver hele Vinteren. — En Race af
M. er Ørkenvaagen (Buteo desertorum
Daud.), noget mindre end M., og paa
Undersiden alfrødlig Farve, medens Baandene paa
Halen er stærkt udviskede. Den bebor det
sydøstlige Rusland, en Del af Asien og Nordafrika,
og er nogle Gange truffet i Danmark, hvorover
den maaske ret ofte trækker.

En Gang truffet i Danmark er Ørnevaagen
(Buteo ferox Gm.), kendelig fra M. bl. a.
ved sin i det hele betydeligere Størrelse, det
længere Løb og den altid ret lyse Underside og
Hale. Den bebor det sydøstlige Europa, de
tilgrænsende Dele af Asien og en Del af
Nordøstafrika.

Laaddenbenet M. (Vintermusvaage,
norsk: Fjeldvaage, Graafalk) (Buteo lagopus
Brünn.) er af Størrelse som M., kendes fra
den ved at have Løbet fjerklædt til Tæerne,
idet kun en smal Stribe bagpaa er fri, ved den
i det hele lysere Farve, og ved at største Delen
af Halen er hvid (hvad der gør den let
kendelig i Flugten), idet der kun over Styrefjerenes
yderste Ende gaar nogle mørke Baand; de
unge Fugle er mørkere af Farve. Den er
udbredt i de nordlige Dele af Skandinavien,
Rusland og Sibirien. I Norge yngler den hyppig N.
f. Polarkredsen og paa Højfjeldene i Landets
sydligere Egne, er en Trækfugl, der ankommer
i Beg. af Apr. I Danmark ses den af og til paa
Trækket, og Vinteren igennem opholder ikke
faa sig her spredte omkr. i Skove og paa
Marker. I Udseende, Flugt og Adfærd skiller den
sig ret betydeligt fra M., synes langt større i
Flugten. Man ser den ofte »hænge« i Luften
med hurtige Vingeslag som en Taarnfalk,
spejdende efter Bytte; dens Næring synes i højere
Grad end M.’s af bestaa af Fugle, i Norge
hyppigt Ryper. Reden bygges i Træer ell. hyppigere
paa Fjelde, ofte meget let tilgængelig. De 3—4
Æg ligner meget M.’s, er ubetydelig større,
med mindre Pletter.
O. H.

Musvaage (Buteo vulgaris).
Musvaage (Buteo vulgaris).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free