- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
478

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musvit - Musæos - Musäus - Mut - muta - mutabel - Mutanabbi - Mutanebbl - Mutation - Mutation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Musvit, se Mejser.

Musæos, d. s. s. Musaios.

Musäus [mu↱sæ.os], Johann Karl
August
, tysk Forf., f. i Jena 29. Marts 1735, d. i
Weimar 28. Oktober 1787. Han studerede
Teologi i Jena og blev 1769 Professor
ved Gymnasiet i Weimar. Som Forfatter var
han Elev af Wieland, en satirisk Spotter over
Tidens Affektation i »Der deutsche Grandison«
imod Richardson’s Grandison og den urimelige
Beundring af denne Bog. »Physiognomische
Reisen« er rettet imod Lavater’s fysiognomiske
Sværmeri. Hans betydeligste Arbejde er
»Volksmärchen der Deutschen«, der har
bevaret hans Navn til vore Dage. Han er som
Eventyrfortæller snarere satirisk end naiv.; fl.
senere Udg., især ved Mor. Müller, 1868; ogsaa
en illustreret Pragtudgave, oversat paa Dansk.
Kotzebue har udgivet »Nachgelassene Schriften«
(1791). (Litt: M. Müller, »J. K. A. M.«
[1867]).
(C. A. N.). C. B-s.

Mut (Maut), ægypt. Gudinde, der særlig
dyrkedes i Theben, hvor hun er Hovedguden
Amon’s Gemalinde og Moder til Guden Khons.
Hun fremstilles som Kvinde, oftest med den
dobbelte Krone paa Hovedet. Smukke
Eksemplarer ses i Ny Carlsbergs Glyptotek i Kbhvn.
V. S.

muta (lat., Imperativ af Verbet mutare, »at
forandre«), en Betegnelse, der anvendes i
Orkesterstemmer for Horn, Trompeter,
Klarinetter og Pauker, naar der kræves en Forandring
af Stemningen. Staar Paukerne f. Eks. i G og
C, saa betegner m. in A D, at de skal stemmes
om i A og D.
S. L.

mutabel (lat.), foranderlig. Mutabilitet,
Foranderlighed.

Mutanabbi, Abu ’t-Tajjeb, arab. Lyriker
(915—65), gjorde i sin Ungdom et mislykket
Forsøg paa at optræde med en religiøs Mission
(deraf Tilnavnet M., ɔ: den, der udgiver sig for
Profet), kom i Gunst hos Sajf-ad-daulah af
Hamdanidernes Dynasti (s. d.), men brød senere
med ham. Han er en af den arabiske Poesis
betydeligste Skikkelser, med en om Victor
Hugo mindende Billedpragt og Kraft i Udtrykket,
men hans naturlige Begavelse skæmmes af en
vis Mangel paa Selvkritik. Hans Digtsamling er
udigiven med Kommentarer af Dieterici (Berlin
1861), oversat paa Tysk af Hammer-Purgstall;
paa Dansk er et Par Prøver af M.’s Digtning
oversatte af J. Østrup, »Arabiske Sange og
Eventyr«, Kbhvn 1889.
J. Ø.

Mutanebbl, d. s. s. Mutanabbi.

Mutation (lat.), 1) se Solmisation. 2)
Drengestemmens Overgang til Mandsstemme,
der finder Sted i Overgangs- ell. Pubertetsalderen,
i Reglen i 14.—17. Aar; i anatomisk
Henseende bestaar Forandringerne i en Udvidelse
af Strubehovedet i alle Retninger; Bruskene
bliver større og fastere, Stemmebaandene
blegere og tykkere. Stemmen bliver een à to
Oktaver dybere, gaar over fra Sopran ell. Alt til
Tenor ell. Bas. I selve Overgangsperioden, der
kan vare fra nogle faa Uger til Maaneder og
Aar, er Stemmen ofte ru ell. hæs og har
Tilbøjelighed til at slaa over; m. H. t.
Behandlingen af Stemmen i denne Periode er
Meningerne meget delte; nogle fraraader bestemt enhver
Udøvelse af Sang, saa længe Overgangen
staar paa, andre vil slet ikke have Stemmen
skaanet mere i den Tid end til enhver som
helst anden. — Hos Pigebørn i den tilsvarende
Periode foregaar ogsaa lgn. Forandringer, men
i langt ringere Omfang; for selve Stemmens
Vedk. ytrer den sig som oftest kun den, at
den bliver større og stærkere, vinder i Kraft
og Fylde. (Litt.: Mackenzie, »Stemmens
Pleje og Uddannelse«, paa Dansk ved Dr. H.
Mygind [Kbhvn 1887], S. 40 og 101 ff.).
S. L.

Mutation betegner i Nutidens Biologi
stødvis Forandring i Anlægspræg (se Arvelighed),
som ikke — i alt Fald ikke umiddelbart
— skyldes Krydsning. Sikrest paavist er M.
derfor i saadanne rene Linier af Planter, hos hvilke
man kan have Garanti for, at Krydsning ikke er
sket, og hvor der altsaa ikke foreligger
Bastard-Spaltning med deraf følgende ny
Kombinationer af Anlægsprægs-Elementer
(se Bastard). De ved M. fremkomne Individer med
ændret Anlægspræg kaldes oftest Mutanter.

Hos Racer af Hvede, Havre, Bønner o. a. ser
man af og til M., idet pludselig enkelte Individer
viser sig at have et fra det opr. afvigende
Anlægspræg. Saaledes har man f. Eks. hos
dyrkede Havrearter iagttaget Individer med visse
om »Vildhavre« mindende Træk; hos Hvede har
man set Spelt lignende Individer optræde, og
f. Eks. hos Bønner set Individer med afvigende
Bladform ell. afvigende Form hos Frøene.
Saadanne M. vedrører Karakterer, der vel kun er
ret uvæsentlige, naturhistorisk set, men som
dog kan have stor praktisk Bet. Ofte kan de
betegnes som uheldige, baade for Individerne
selv og m. H. t. deres Anvendelse, de kan da
kaldes Degenerationer.

Berømte er de af de Vries hos visse Natlysarter
(Oenothera) iagttagne ny Varieteter, der af
ham opfattedes som Mutanter, men som nyere
Forskninger (Heribert-Nilsson o. a.) med stor
Sandsynlighed opfatter som fremkomne efter
Forstyrrelser som Følge af tidligere skete
Krydsninger. De Vries har i sit store Værk
»Die Mutationstheorie« (1901—03) behandlet
Læren om M. og tilskriver heri M. stor Bet. for
Arts-Udviklingen gennem Tiderne.

Fra Dyreriget kendes forsk. Eksempler paa
M.; først i nyeste Tid er Sagen dog studeret
med den fornødne Garanti for Udgangs-Materialets
Renhed. Det er særlig Amerikaneren T.
H. Morgan og hans Skole, som ved mesterlige
Undersøgelser over den lille Bananflue
(Drosophila) har iagttaget en lang Rk. M. Det drejer
sig her næsten udelukkende om Fremkomst af
arvelige Skavanker og Fejl, og derved kastes et
interessant Lys paa Degenerationer som Udtryk
for stødvise Forandringer i Anlægspræg. Endnu
er der ikke derved paavist nogen særlig
Indflydelse af Livskaarene. I visse Tilfælde, f. Eks.
hos Kartoffelbillen (Leptinotarsa), skal efter
Tower’s Angivelser stærk Hede o. a. kunne
fremkalde Forstyrrelser i Anlægspræg; dog er
her ingenlunde fuld Sikkerhed. De hidtil
iagttagne M. har næppe betegnet saadanne
Ændringer, som man tør tillægge væsentlig Bet.
for Artsudviklingen gennem Tiderne. Her kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free