- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
480

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muting - Mutisme - Mutkavarre - Mutkurov, Sava - Mutoskop - Mutsu, Munemitsu - Mutsuhito Suke-no-miya

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Siden Koncessionsloven af 1909 og nu efter L. 14.
Decbr 1917 maa Muteren ogsaa have
Koncession til Drift. Men Mutingsbrev selv med
Koncession giver ingen Eneret til Drift paa
Fundet; hertil kræves, at han ogsaa har faaet
Udmaal, Se Bjergret.
K. Ø.

Mutisme, d. s. s. Stumhed.

Mutkavarre i Sør-Varanger Herred,
Finmark Fylke, paa norsk Krokfjeld, 145 m
højt Grænsefjeld mellem Norge og Finland, Ø.
f. Nordspidsen af Enaresjøen. Her stødte før
Norge, Finland og Rusland sammen.
M. H.

Mutkurov [mut↱kuråf], Sava, bulg. Oberst,
f. 1851 i Bessarabien af bulg. Slægt, d. 15. Marts
1891. Han blev uddannet i en russ. Krigsskole og
gjorde Tjeneste som Løjtnant i Krigen mod
Tyrkiet 1877—78; blev derefter Kaptajn i
Østrumelien og senere sat i Spidsen for
Gendarmeriet i dette Landskab. Han hørte til
Nationalpartiet og blev efter Revolutionen Septbr
1885 og Sammenslutningen med Bulgarien Chef
for den østrumeliske Milits, som han førte med
Dygtighed i Krigen mod Serbien. Som tro
Tilhænger af Fyrst Alexander ledede han
sammen med Stambulov Aug. 1886 den Bevægelse,
der førte Fyrsten tilbage til Bulgarien efter
hans Bortførelse, og straffede de oprørske
Regimenter, samt var Medlem af Regentskabet fra
Fyrst Alexander’s Bortrejse Septbr 1886 til den
ny Fyrst Ferdinand’s Overtagelse af
Regeringen Septbr 1887. Han blev derefter
Krigsminister indtil Novbr 1890.
E. E.

Mutoskop er et meget simplificeret Apparat
til Fremvisning af levende Billeder. De enkelte
Billeder i Billedserien er ikke som ved alm.
Kinematografi anbragt efter hinanden paa et
langt, gennemsigtigt Baand, men derimod oven
paa hinanden, som Bladene i en Bog, og
Billedunderlaget er ikke gennemsigtigt, trykte
Billeder kan godt anvendes. Idet Billedhæftet
langsomt drejer sig om en Akse, der gaar
gennem Ryggen af Hæftet, samtidig med, at der
holdes lidt igen paa den modsatte, fri Kant af
Bladene, vil hvert enkelt Billede ses et Øjeblik
og hurtigt efterfølges af det næste. M.
anvendes til Automater ell. til smaa Billedhæfter,
der behandles i Haanden. Som Regel ses
Billederne gennem en svagt forstørrende
Samlelinse.
C. E. A.

Mutsu, Munemitsu, jap. Statsmand,
Samurai af Klanen Wakajama i Prov. Kii, f. 1844.
d. 1897. M. deltog ivrigt i Omvæltningen 1868,
udnævntes til Præfekt i Kanagawa (ved Tokio),
foreslog 1872 en Reform af Grundskatten og
sattes i Spidsen for Kommissionen til dens
Gennemførelse. Blev 1874 Sekretær i Statsraadet,
1875 Medlem af Senatet (genro-in) og tog Del
i Udarbejdelsen af den ny Straffelovbog efter
fr. Mønster. I Anledning af Forviklingerne i
Korea deltog han i Krigspartiets Intriger imod
Regeringen og det deraf flg. Satsuma-Oprør,
bl. a. søgte han at myrde Okubo (s. d.), og blev
derfor 1878 dømt til langvarig Fængselsstraf.
1883 benaadedes han og blev 1886 ansat i
Udenrigsministeriet. 1888—89 var han Gesandt i
Washington, blev Jan. 1890 Landbrugs- og Handels-
og 1892 Udenrigsminister indtil Maj 1896. Han
førte som saadan Fredsunderhandlingerne med
Kina 1895 og blev til Løn ophøjet til Greve;
ligeledes udvirkede han 1894—95, at de europ.
Stater ved Revision af Traktaterne gav Afkald
— fra 1899 at regne — paa deres Undersaatters
Fritagelse for at stilles for jap. Domstole og
opnaaede derved den Ligestillethed med de
civiliserede Nationer, som de ærekære
Japanere lagde saa megen Vægt paa at hævde.
(Litt.: De la Mazelière, Le Japon, V, 75).
F. de F.

Mutsuhito Suke-no-miya, jap. Kejser
(1867—1912), den 122. Mikado, Søn af Mikado
Komei Tenno (1846—67), f. i Kioto 3. Novbr
1852, d. i Tokio 30. Juli 1912. M. voksede op i
den vanskelige Brydningstid, hvor stærke
Modsætninger delte Japans ledende Mænd i flere
Lejre. De to afgørende Spørgsmaal var: skulde
Mikadoen ell. Shogunen herske i Japan, og
skulde den gl. Afspærring af Landet mod
fremmede opretholdes. Kejser Komei selv foretog
intet Skridt for at øge Mikadoens Magt, men
lod sin Søn opdrage, saaledes at han fik
Kendskab til Omverdenen og ikke stod fremmed over
for Tanken om nærmere Forbindelse med denne.
I øvrigt gennemgik M. den sædvanlige strenge
sportsmæssige Uddannelse, der var brugelig for
den gl. Tids Samuraier, og blev en dygtig og
udholdende Rytter. Bl. M.’s Opdragere var den
senere Fyrst Ivakura (s. d.), hvem det i høj
Grad skyldtes, at M. ganske emanciperedes fra
de gammeldags Opfattelser, der prægede
Overklassen i Datidens Japan. Med disse
Forudsætninger var det naturligt, at Japan i hans
Regeringstid foretog den store Omvæltning fra et
middelalderligt Lensvæsen til en moderne
Enhedsstat. Allerede 1860 var M. blevet Tronarving
og fulgte 13. Febr 1867 sin Fader paa Tronen.
Med de sydlige Lensfyrsters Hjælp (Satsuma,
Tsjosju og Hizen) tvang han Shogunen til at
opgive sin Stiling som Rigsforstander og fik
atter overført den virkelige Magt til Mikadoens
Person. Efter at være højtidelig kronet i Kioto
12. Oktbr 1868 flyttede han sit Regeringssæde
til Tokio, Shogunernes hidtidige Residens, og
markerede derved Overgangen til en ny Tid,
som han gav Navnet Meiji, ɔ: Oplysningens Tid.
Under M. førtes Japan ind paa det tekniske
Fremskridts Vej efter europæisk Mønster, den
gl. Afspærring fra Omverdenen brødes, Lens-
og Klassevæsen afskaffedes, Jernbane, Post,
Telegraf indførtes, foruden alm. Værnepligt,
Skolepligt, Pressefrihed og konstitutionel
Forfatning (se Japan, »Historie«, S. 834). Hvor
megen personlig Del M. selv har dels i
Omvæltningen Jan. 1868, dels i den derpaa følgende
hastige Udvikling, er vanskeligt at sige. Der er
dog næppe Tvivl om, at M. har været i
Besiddelse af betydelige Karakteregenskaber, der har
givet ham Autoritet til at gennemføre de
radikale Forandringer og lægge Baand paa de
ledende Statsmænds stadige Rivalisering paa
Grundlag af de gl. Klanmodsætninger. Tiltrods
for disse personlige Stridigheder præges japansk
Politik i M.’s Tid dog af en Kontinuitet, der
næppe kan skyldes andet end Kejserens
personlige Indflydelse. M. har behændigt forstaaet
at bevare Ligevægten mellem de reaktionære
Tilbøjeligheder hos Fortidens Beundrere, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free