- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
481

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mutsuhito Suke-no-miya - Mutthorn - Muttra - mutual - Mutualisme - mutualistisk Symbiose - Mutuli - mutuum - Mutæ - Muus, Carl Høffding - Muus, Niels Rothenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overdrevent nationalistiske Stemninger og de
yderliggaaende Ønsker om »Fremskridt« hos
Europas blinde Beundrere. Han har forstaaet
at forsone Diplomater, kun ønskende at behage
Europa, Officerer, drømmende om at fremkalde
Konflikter, Finans- og Forretningsmænd,
optagne af økonomiske Interesser. Hans
Hovedegenskab synes at være den for en Monark
meget væsentlige: med kritisk Blik at kunne vælge
den mest skikkede Mand til en given Opgave og
saa at stole fuldkommen paa vedkommende.
Til Trods for denne Tilbøjelighed til at forsone
Standpunkterne og tilfredsstille alle sine
Raadgivere har M. dog altid i de forsk. Perioder af
sin Regering fortrinsvis hørt en enkelt blandt
dem. I Beg. fulgte han mest Sanjô og Okubo,
hvis modsatte Egenskaber saa udmærket
supplerede hverandre. Derefter søgte han overvejende
sine Raad hos Ito, og i nogle Aar syntes Katsura
at indtage Førstepladsen blandt hans
Raadgivere. I nogen Grad har vel ogsaa 40 Aars jap.
Politik udviklet M.’s Karakter og ændret hans
Synspunkter. Som ganske ung saa han sympatisk
paa Revolutionen, da det gl. Shogunstyres
Fald gjorde ham til Suveræn og skaffede ham
Popularitet ved at han viste sig liberal. Senere,
da han forstod, at Revolutionen kunde true
hans Trone, og da han søgte sin Styrke og Ære
i de store Sejre, besluttede han at styrke sin
Autoritet og lod sig, trods den Folket
indrømmede Forfatning, paa engang inspirere af de
gl. jap. Traditioner og af det tyske Riges
autokratiske Styreform. I det hele forekommer M.
at have været en betydelig Fyrste. Altid arbejdsom,
ligegyldig over for Fornøjelser, levede han
sit Liv som en Vismand uden anden Tanke end
Omsorgen for sit Rige og sit Folks Vel. Med
sin undersætsige Skikkelse, sin viljekraftige
Hage og Pande og de dybtliggende Øjne
fremtræder han som Mand, sikker paa sig selv i
Bevidstheden om sin himmelske Oprindelse og
sine suveræne Rettigheder og i Troen paa, at
hans heldige Regering fremfor alt skyldes hans
guddommelige Forfædres Beskyttelse og Dyder.
M.’s Levemaade var yderst simpel, hans
Humanitet og Gavmildhed stor; han var en
rundhaandet Beskytter af Kunsten, selv var han en
frugtbar Forf. af de i jap. Poesi særlig yndede
Smaadigte, tanka(se Japan, »Litteratur«, S. 826),
hvoraf han sagdes daglig at digte en ell. flere.
— M. ægtede 9. Febr 1869 Haruko (s. d.), men
Ægteskabet forblev barnløst. Hans eneste Søn
med en Medhustru var Joshihito (s. d.), der
adopteredes af Haruko. (Litt.: J. Morris,
Makers of Japan [London 1906]; de la
Mazelière
, Le Japon, Bind V—VI [1910—13]).
F. de F.

Mutthorn [↱mothårn], Bjergtop i
St-Gotthard-Gruppen i Schweiz, S. f. Furka-Pas, har
en Højde af 3103 m.
N. H. J.

Muttra, se Mathura.

mutual (nylat.), gensidig.

Mutualisme, en samfundsøkonomisk
Ordning, bygget paa Gensidighedens Princip. I
videre Forstand betegner M. enhver
Sammenslutning, hvis Formaal er den ligelige
Fordeling af de ved en given Risiko opstaaede Tab
og Omkostninger paa samtlige sammensluttede
Personer; Forsikringsvæsenet i dets forsk. Former
er Eksempel herpaa. I snævrere Bet. menes
med M. det af P. J. Proudhon opkonstruerede
sociale System, hvorefter den økonomiske
Ombytnings- og Cirkulationsproces skulde
baseres paa en ideelt retfærdig Udveksling af
præsumptivt lige værdifulde gensidige Ydelser
ell. Tjenester saavel ved Arbejdslønnens
Fastsættelse som i Handel og i alle Arter af
Association. Som etisk og økonomisk Princip er M.
beslægtet med Altruisme; enkelte Sociologer
(som Dargun) betegner som mutualistiske
saadanne Handlinger, der samtidig er egoistiske
og altruistiske.
(K. V. H.). Sv. N.

mutualistisk Symbiose, se Symbiose.

Mutuli (lat., Flertalsform af mutulus), i den
doriske Søjleorden de dekorative Plader, som
findes paa Undersiden af Krongesimsen, dels
over Trigyfferne, dels over Metoperne. Paa
hver M.-Plade er der gerne tre Rækker
Draaber (guttæ). Smlg. Søjleorden.
C. A. J.

mutuum (lat.), den romerretlige Betegnelse
for Laan til Eje.Lligesom commodatum (Laan
til Brug) hørte den til de saakaldte reale
Kontrakter, der stiftedes formløst blot ved den til
Udlaan bestemte Tings Overleverelse til
Laantageren, se Laan.
K. B.

Mutæ, den lat. Grammatiks Betegnelse for
Lukkelyd ell. Klusiler (s. d.).
O. Jsp.

Muus, Carl Høffding, dansk
Kirkehistoriker, f. 20. Marts 1796 i Skjelby paa
Sjælland, d. 27. Juni 1885 i Kbhvn. Da han 1815
blev Student, var han allerede grebet af
Grundtvig; men da han havde læst F. L. Stolberg’s
Kirkehistorie, blev han begejstret for den
rom.-kat. Kirke. Først 1828 blev han cand. theol.,
og derefter oversatte han paa Grundtvig’s
Opfordring Eusebios’ Kirkehistorie (1832, 2.
Udgave 1865), og derpaa udgav han fl.
Gengivelser af de apostolske Fædres Skr, samt
Justinus Martyrs Apologier. 1836 rejste han med
offentlig Understøttelse til Udlandet, og i München
kom han ind i den rom.-kat. Kreds, der
samlede sig omkr. J. A. Möhler. 1839 opgav han
sin Understøttelse og gik over til den rom.-kat.
Kirke, og samtidig tog han Navnet Augustinus.
Han blev Kustos ved Universitetsbiblioteket
i Würzburg, senere blev han Bibliotekar
der, indtil han 1870 vendte hjem til Danmark,
hvor han udgav en Overs. af Theodoret’s
Kirkehistorie med vedføjede Uddrag af andre
oldkirkelige Historikere; i Indledningen til
sidste Bind (1882) gav han en saare interessant
Fremstilling af sin religiøse Udvikling.
1848 havde han i tyske Aviser søgt at imødegaa
alle de hadefulde Udfald mod Danmark. (Litt.:
»Nordisk Ugeblad for kat. Kristne« [1885]).
L. M.

Muus, Niels Rothenborg, dansk
Læge, f. 23. Maj 1866 i Jægersborg, blev Student
1884, cand. med. 1891. Efter at have været
Kandidat paa forsk. Hospitaler og været
Prosector anatomiæ i 2 Aar, Kandidat ved
Fødselsstiftelsen 1 Aar og Prosector chirurgiæ i 3
Aar, blev han Dr. med. 1900 (»De saakaldte
embryonale Blandingssvulster«) og begyndte at
praktisere i Kbhvn. 1901—04 var han Reservelæge
ved Fødselsstiftelsen og deltog 1906 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free