- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
482

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muus, Niels Rothenborg - Muusmann, Carl Quistgaard - Muybridge, Eadweard - Muysca - Muzaia - Muziano, Cavaliere Girolamo - Muzo - Muzzioli, Giovanni - Mvutan-Nsige - Mya - Myalgi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konkurrencen om Overkirurgposten paa Frederiks
Hospital uden dog at vinde den. Ved
Sundhedskollegiets Afgang 1907 blev han
Justitsministeriets Konsulent i Medicinalsager, blev som
saadan Medlem af Medicinalkommissionen 1908
og Formand i Sundhedsstyrelsen 1909—11. Fra
1913 har han været Sygehuslæge i Maribo.
J. S. J.

Muusmann, Carl Quistgaard, dansk
Forf., f. 9. Juni 1863 i Byen Slesvig. Efter at
være bleven Student 1882 tog han fat paa at
studere Jura, men ombyttede snart Studiet med
en fast journalistisk Virksomhed, 1883—96 ved
»Avisen«, derefter ved »Vort Land«, senest ved
»Nationaltidende«. 1888—89 og flere Gange
senere var han i Paris og har oversat adskillige
fr. Romaner, 1887 debuterede han med
Novellesamlingen »Forfløjne Pile«, der fulgtes
af flere andre. I disse og i en Rk. større Fortællinger
— »Bondekunstneren« (1894), »Lovens
Arm« (1896), »Tretten Trumfer« (1899), »Den
flyvende Cirkus« (1906), »Gøglervognen« (1919)
o. s. v. — har han givet kvikke og tiltalende,
om end ikke særlig dybtgaaende Skildringer af
sin danske Samtid, hvis forsk. Fænomener han
med Journalistens Sans for det aktuelle forstaar
at gribe i Farten og bearbejder med en vis
Opfindsomhed. Artistlivet og det øvrige lettere
Hovedstadsliv er hans Speciale baade som
Forfatter og Journalist; dets Historiker har han
været i »Firsernes glade Kjøbenhavn« (1920) og
»Halvfemsernes glade Kjøbenhavn« (1921).
(S. M.). P. L. M.

Muybridge [↱mju.bridз?], Eadweard, f.
1830, d. 1904, fremstillede paa sin Farm i Palo
Alto (Kalifornien) 1877 de første
Øjebliks-Seriebilleder af Mennesker og Dyr, der var i
Bevægelse. M. anvendte hertil vaade
Kollodiumplader.
C. E. A.

Muysca, d. s. s. Muisca.

Muzaïa, Djebel M., Bjerg (1604 m) i
Atlas-Bjergene, Prov. Algier, rager op over det
berømte Schiffa-Pas (1043 m). Passet blev
21. Novbr 1830 stormet af Franskmændene, og
derigennem gaar nu en Jernbane fra Algier til
Médéa.
C. A.

Muziano [mu↱tsiano], Cavaliere Girolamo,
ital. Maler, kaldet Girolamo Bressano,
f. 1530 i Aquafredda (Breccia), d. 1592 i Rom.
M. blev Elev af G. Romanino, uddannede sig
derefter efter venetianske Mestre og vandt
Navn (Il Giovano de Paesi) ved sine Landskaber.
Senere sluttede han sig til Michelangelo
og blev en Efterligner af dennes Kunst. I Rom
kom han til at indtage en ret betydningsfuld
Stilling. Mange Værker i rom. Kirker (S. Gesu
etc.), en Del af hans Arbejder ses nu i
offentlige Museer. Han udsmykkede Kardinal
Farnese’s Villa i Tivoli, Kardinal Hippolyt d’Este’s
Palads m. v.
A. Hk.

Muzo [↱muså], By i den østlige Del af den
sydamerikanske Republik Colombia, Dept
Boyacá, ligger 840 m o. H. Ø. f. Magdalena-Floden.
M. er bekendt for sine Smaragdgruber, der
beskæftiger 8000 Arbejdere. Omegnen producerer
fortrinlig Kaffe. 4000 Indb.
N. H. J.

Muzzioli [mu↱t.siåli], Giovanni, ital.
Historiemaler, f. 1354 i Modena, d. smst. 1894.
Efter en Læretid paa Modenas Kunstskoler,
hvor han vandt Rom-Prisen, uddannede han sig
videre paa S.-Luca-Akademiet i Rom og vandt
trods sin korte Levetid et betydeligt
Kunstnernavn. Til hans kendteste Værker hører
»Septembersol« (1887), »Britannicus’
Begravelse« (1888), »Magdalena«, »Flora-Festen« og
»Bakkanal«.
A. Hk.

Mvutan-Nsige, se Albert Njansa.

Mya, Sandmusling. Skallen er i Omrids
ægdannet, stundom afstumpet bagtil, og viser
Indtryk af 2 Lukkemuskler samt en tydelig
Kappebugt. De to Skaller er indbyrdes noget forsk.,
navnlig gælder dette Hængselet. Venstre Skal
bærer nemlig et stort pladeagtigt Fremspring;
fra dette gaar det meget svære Skalbaand til
en Grube under Bukkelen i højre Skal; denne
bærer ingen ell. kun en meget ubetydelig, lille
Tand. Skallerne kan ikke lukkes helt sammen,
men gaber, især i Bagenden, fra hinanden;
denne Aabning udfylder Dyret med sine lange,
indbyrdes sammenvoksede Aanderør. Disse er
ligesom de yngre Dele af Skallen beklædte med
et svært, brunt, hornagtigt Lag; dette slides i
Tidens Løb af paa Skallen, som derfor har en
hvid Farve. Kapperandene er i stor
Udstrækning sammenvoksede; Foden er forholdsvis
lille og uden Byssuskirtel. Slægten er udbredt
i Havene paa den nordlige Halvkugle, hvor de
træffes ved Kysterne, dybt nedgravede i
Sandet og Dyndet; visse Steder spises de. I
Skandinavien træffes 2 Arter: M. arenaria, den
alm., og M. truncata, den afstumpede
Sandmusling; sidstnævnte kendes let paa Skallens
ligesom afhuggede Bagende; imidlertid kan den
i de arktiske Egne stundom optræde med et
lgn. Omrids som M. arenaria og maa i saa
Fald adskilles fra den ved Hjælp af Hængselets
Bygning. Af disse 2 Former hører M. arenaria
hjemme i et mildere Klima; den er først efter
Stenalderen indvandret i de danske Farvande,
hvor den nu er en af de alleralmindeligste
Beboere af Fjordene og de mere beskyttede aabne
Kyster; M. truncata var derimod allerede under
Istiden til Stede her; i Nutiden er den langtfra
saa hyppig overalt som den forrige. (Litt.: A.
S. Jensen
, »Studier over nordiske Mollusker«
I [»Vid. Medd. f. naturh. F.«, 1900]).
(R. H. S.). C. M. S.

Myalgi (ogsaa kaldet Muskelreumatisme,
ell., med uheldigere Betegnelser,
Muskelgigt, myitis ell. myositis) er en Lidelse,
som er meget hyppig, men om hvis egl. Natur
man kun ved lidt. Man ved, at i mange
Tilfælde, naar en Muskel har været udsat for
Overanstrengelse ell. stærk Afkøling, kommer
der Smerter, svarende til Musklen, og denne
bliver øm for Tryk. Smerterne forværres
gerne i Kulde og efter Anstrengelser. I en Del
Tilfælde kan man føle fastere Partier i
saadanne Muskler. Disse fastere Partier opfattes
af nogle som Vædskeophobninger, af andre kun
som en lokaliseret Sammentrækning af
begrænsede Partier af Musklen som Følge af
Ømheden, som forstærkes, naar man trykker paa
denne. Derimod antager man ikke, saaledes
som tidligere, at der foreligger nogen egl.
Betændelsestilstand. M. optræder forholdsvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free