- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
483

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myalgi - Myasthenia gravis - Myatonia congenita - Mycelium - Mycena - Mycetes - Mycomycetes - Mycorhiza - Mycosis fungoides - Mycothanaton - Mydriasis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hyppigt hos nervøse Mennesker, og dette hænger
antagelig sammen med, at disse ofte uvilkaarligt
spænder deres Muskler overdrevent stærkt
og længe. Undertiden griber den sygelige
Proces over paa de Nerver, der forløber i
Nærheden af de angrebne Muskler. Der kommer da
foruden rent lokale Smerter ogsaa udstraalende
Smerter, svarende til Nervernes Forløb. Ischias
har sandsynligvis et vist Forhold til M. i
Lændemusklerne, maaske ogsaa M. i
Laarmusklerne. Udsigterne for Helbredelsen af M.
er som Regel ret gode. Salicylpræparater (f.
Eks. Acetylsalicylsyre) plejer at kunne dulme
Smerterne, og Behandling med Ro, Varme og
afslappende Massage kan som oftest faa
Lidelsen til at svinde helt. (Litt.: Ljungdahl,
»Led- ock Muskelsjukdomar« i Faber, Holst
og Petrén, »Lærebog i intern Medicin«, 2.
Udg. [Kbhvn 1921]; Lewandowsky,
»Handbuch d. Neurologie«, 2. Bd [Berlin 1911]).
K. H. K.

Myasthenia gravis er en Muskel-Nervelidelse
af ukendt Oprindelse. Man formoder,
at den har en vis Sammenhæng med Lidelse
af Stofskiftet, men ved intet sikkert derom. I
en Del Tilfælde har man fundet Forstørrelse
af Brislen. Ved Mikroskopi af Muskler fra
Patienter med M. g. har man undertiden fundet,
at der rundt om i disse findes smaa Hobe af
saakaldte Lymfocyter (Rundceller). Sygdommen
er hyppigst hos Kvinder. Symptomerne
begynder sædvanlig først i den voksne Alder.
De viser sig som en ejendommelig Form for
Træthed, der fortrinsvis optræder i Øjenmuskler,
Tygge- og Talemuskler. Naar Patienten
f. Eks. har læst lidt, begynder Øjenlaagene at
falde i, Øjnene viger ud til Siden, og han ser
dobbelt. Naar han har tygget nogle Minutter,
maa han standse p. Gr. a. en uovervindelig
Træthed, og Underkæben hænger slapt ned. Naar
han saa har hvilet lidt, kan han igen tage fat
en lille Tid. Ogsaa Legemets andre Muskler kan
angribes, men sædvanlig i mindre udpræget
Grad. Ved elektrisk Undersøgelse af
Musklerne kan der objektivt paavises en hurtigt
indtrædende Træthed af disse. I nogle Tilfælde
helbredes M. g., i andre skrider den fremad
indtil betydelig Lammelse, og Patienten kan
da gaa til Grunde som Følge af daarlig
Ernæring ell. tilstødende Lungebetændelse. (Litt.:
Bergmark, »Nervsjukdomiar« i Faber,
Holst og Petrén, »Lærebog i intern
Medicin«, 4. Bd, 2. Udg. [1821];
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie«, 2. Bd
[Berlin 1911]).
K. H. K.

Myatonia congenita eller Amyotonia congenita
(beskrevet af Oppenheim 1901) er en
Sygdom, der bestaar i en medfødt Slaphed af
Musklerne og i Sammenhæng hermed en
abnorm Bøjelighed i Leddene. Man ved intet om
Aarsagen til Lidelsen; der er endda en Del
Uenighed om Afgrænsningen af Sygdommen,
det er sandsynligt, at en Del Tilfælde, der er
opfattet som M. c., i Virkeligheden er
medfødte Tilfælde af Muskeldystrofi (s. d.). (Litt.:
Lewandowsky, »Handbuch d. Neurologie«,
2. Bd [Berlin 1911]; K. H. Krabbe i »Brain«
[1920]).
K. H. K.

Mycelium (lat.) kaldes det Organ, der hos
Svampene svarer til de højere Planters Rod,
Stængel og Blade; det tjener til Svampenes
Ernæring og bestaar af mikroskopisk tynde,
rigt grenede Traade, Hyfer, der breder sig til
alle Sider i det Substrat, hvori og hvoraf Svampen
lever; de enkelte Grene dannes kun af een
Række Celler, der er mange Gange længere
end brede; hos nogle faa Svampe er der ingen
Tværvægge i M., og dette bestaar da kun af een
eneste, grenet Celle. Ved Hjælp af det i
Substratet udbredte M. formaar de højere
Svampe, hvis Frugtlegemer som Regel er
forgængelige, at holde sig levende gennem Rækker
af Aar. Myceliets Vækst i Substratet er typisk
centrifugal (se Hekseringe). Undertiden
væves Mycelietraadene sammen til Strenge, der
i Ydertilfælde kan blive haarde og barkklædte
(Rhizomorfer); i andre Tilfælde dannes
kugleformede ell. uregelmæssige, ligeledes
barkklædte Hvilelegemer (Sklerotier).
(C. R.). C. F.

Mycena Fr., hvidsporet Slægt af Agaricaceæ;
smaa Svampe med tynd, bruskagtig Fod og
kegle-, klokke- ell. hjelmformet Hat, hvis Rand
fra Beg. af er lige, ikke indbøjet mod Foden;
Lamellerne er tynde, hudagtige og aldrig
nedløbende. En meget artsrig Slægt af elegant
formede Svampe, hvis indre Bygning viser mange
Ejendommeligheder; i Lamellernes Rand og
ofte ogsaa paa Fladen sidder Cystider, der hos
nogle er valse-, kølle- ell. tenformede og glatte,
hos andre æg- ell. kugleformede og fint vortede
ell. piggede; hos nogle er Cystiderne farvede,
hvorved især Lamellernes Rand bliver farvet;
hos nogle Arter findes visse Hyfer med farvet
Indhold. En Del Arter vokser mellem Græs og
Mos paa aabent Terrain, men de fleste vokser
i Skove, enten paa Skovbundens Løv- eller
Naaledække eller paa raadne Grene og
Træstubbe eller mellem Mos paa levende
Træstammer.
(C. R.). C. F.

Mycetes, se Sapajuer.

Mycomycetes, se Mykomyceter.

Mycorhiza [-↱ri-], se Mykorrhiza.

Mycosis fungoides er en sjælden Sygdom,
som første Gang blev beskrevet 1812 af Alibert;
dens Aarsag er ubekendt. Det er en meget
langvarig Affektion, som i Reglen begynder i den
voksne Alder, som langsomt forværres og i
Reglen ender med Døden. De forsk. Tilfælde har
et meget forsk. Forløb; i Reglen kan man dog
adskille to Stadier: et første Stadium, der
strækker sig over mange Aar og viser sig ved
Fremkomsten af skarpt begrænsede erytem- eller
ekzemlignende Pletter i Huden, og et andet
Stadium, hvor der fremkommer enkelte eller
talrige, smaa ell. store Svulster i Huden. Disse
gaar efterhaanden over i Saardannelse, bliver
inficerede med alm. Hudmikrober, og Patienten
dør efter i Reglen mange Aars Sygdom.
Tilstanden kan bedres, men næppe egl. helbredes
ved Røntgenbehandling.
C. Rch.

Mycothanaton [↱ta-], et pulverformet
Middel mod Svamp, der indeholder Kogsalt.
E. Su.

Mydriasis er Pupiludvidelse. Denne kan
skyldes enten en Lamhed af Regnbuehindens
Ringmuskel ell. en Sammentrækning af
Pupillens Udvider. Ved Lamhed af den første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free