- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
484

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mydriasis - Mydriatica - Myelin - Myelitis - Myelocele - Myelom - Myelopati - Myelose - Myer, Albert Joseph - Müffling, Friedrich Karl Ferdinand - Myg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvides Pupillen kun i middel Grad, ved
Sammentrækning af den sidste i høj Grad. M. kan
findes ensidig ell. paa begge Øjne. De
Lægemidler, der bevirker en Udvidelse af Pupillen,
kaldes Mydriatica, og hertil bruges
navnlig Atropin, Homatropin og Cocaïn. M. kan
skyldes forsk. Hjernelidelser.
G. N.

Mydriatica, se Mydriasis.

Myelin, se Nervesystem.

Myelitis, Rygmarvsbetændelse.

Myelocele (»Rygmarvsbrok«) er en medfødt
Udposning af en Del af Rygmarven gennem
en Spalte i Hvirvelsøjlen.
K. H. K.

Myelom (gr.) er en ondartet svulstlignende
Sygdom, der optræder i Benmarven og
hyppigst udvikles i Hvirvlerne, Ribbenene og de
flade Kranieknogler, men ogsaa forekommer i
lange Rørknogler. M. viser sig som røde,
graarøde ell. hvidlige Knuder, der ikke sjældent
udvikles samtidigt i større Antal og i fl.
Knogler, som da kan destrueres saa stærkt, at der
fremkommer Huller, store Defekter ell.
betydelig Skørhed, hvorved kan betinges Brud. Som
Regel er M. opbyggede af ufuldkomment
udviklede Myelocyter (Moderceller til
Leukocyter). Om M.’s Natur hersker ikke Enighed;
medens det af nogle Patologer opfattes som en
ægte Svulst, betragtes det af andre som en til
Benmarven begrænset Systemsygdom, bestaaende
i svulstlignende, spredte Hyperplasier af
Marvens leukocytdannende Celler.
Johs. F.

Myelopati, d. s. s. Rygmarvssygdom.

Myelose (gr.) er en nyere Betegnelse for
de Former af Leukose (s. d. og Leukæmi),
der betinges af Hyperplasi af det myeloide
Vævsystem.
Johs. F.

Myer [↱ma^iə], Albert Joseph, f. 1828 i
Staten New York, d. 1880 i Buffalo; studerede
Medicin, blev Læge i den nordamerikanske Hær
og senere Chef for Signaltjenesten i Hæren;
oprettede efter Borgerkrigen en særlig Skole for
Signalvæsen og siden 1870 for systematiske
Vejriagttagelser i de nordamerikanske
Fristater; disse Iagttagelser benyttede han til
daglige Vejrkort og til Offentliggørelse af
Vejrberetninger gennem Signaler. Navnlig siden 1873
er Observationsnettet og Signalstationernes
Antal betydelig udvidede.
(W. J-n). H.-P.

Müffling [↱møfleŋ|, Friedrich Karl
Ferdinand
, Friherre, preuss. Generalfeltmarskal,
f. 1775, d. 1851, blev Officer 1790 og
var fra 1798—1803 beskæftiget med topografisk
Virksomhed, som han ogsaa senere viste stor
Interesse. M. beordredes til Tjeneste i
Generalstaben og tjente under Felttoget 1806 i
Blücher’s Korps, som kapitulerede ved Ratkau.
1808 tog M. sin Afsked, men indtraadte 1813
igen i Hæren og kom som Oberstløjtnant paa
ny til Tjeneste i Blücher’s Stab. 1814 blev han
Generalmajor og var 1815 preuss.
Repræsentant i det eng. Hovedkvarter, blev efter Paris’
Kapitulation Guvernør i Byen og var efter
Fredsslutningen tjenestegørende i Okkupationshæren.
Som Generalløjtnant var han 1821—29
Chef for den store Generalstab; han var her
banebrydende m. H. t. Generalstabens hele
Stilling og Inddeling og indførte Øvelsesrejser,
Løsning af taktiske Opgaver og Studiet af
Krigshistorie som Led i Generalstabsofficerernes
Uddannelse. M. virkede senere som Korpschef
og blev 1838 Guvernør i Berlin og Præsident i
Statsraadet. Han afskedigedes 1847 som
Generalfeltmarskal. Af hans Skr maa fremhæves:
»Die preussisch-russische Campagne im Jahre
1813« (1815), »Geschichte des Feldzuges unter
Wellington und Blücher im Jahre 1815« (1815),
»Betrachtungen über die grossen Operationen
und Schlachten von 1813 und 1814« (1825),
»Napoleons Strategie im Jahre 1813« (1827).
(B. P. B.). E. C.

Myg (Nemocera eller Nematocera) danner
den ene store Afdeling, hvori Diptera orthorrhapha
(se Fluer) inddeles. Den indbefatter
gennemgaaende smaa, slankt og fint byggede,
langstrakte Former med mangeleddede
Følehorn, der hos Hannen kan være meget rigt
behaarede. Benene er hyppig tynde og meget
lange. Snablen er kort og kødet, sjælden
traadformet og ofte udstyret med Stikbørster. De fleste
Larver har et fuldkomment differentieret
Hoved (Eucephala). Larvelivet tilbringes under
yderst forskelligartede Forhold, og Larvernes
Udseende er i Overensstemmelse hermed yderst
forsk. Hunnerne af mange Arter suger Blod;
en Del navnlig til Galmyggene hørende Arter
har en vis forstlig Betydning; andre hører til
nogle af Agerbrugets værste Fjender (se
Landbrugsinsekter, Galmyg og
Kvægmyg). Myggene inddeles i øvrigt i følgende
Hovedfamilier: Cecidomyidæ (se
Galmyg), Mycethophilidæ (se Svampmyg og
Hærorm), Bibionidæ (s. d.), Culiciformes
med Chironomus (Larven: Blodmaddike),
Simuliidæ (se Kvægmyg), Psychodidæ
(s. d.), Limnobiidæ (s. d.), Tipulidæ
(se Stankelbensmyg) og Culicidæ.

Nederst Æggebaaden. Øverst Larven. Mellem disse en<bmandlig Myg. Tilhøjre Puppen.
Nederst Æggebaaden. Øverst Larven. Mellem disse en

mandlig Myg. Tilhøjre Puppen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free