- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myg - Mygale - Mygblomst - Mügge, Theodor - Myggenæs - Mygind, Holger Peter Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disse sidste er kendelig paa de 14-leddede Følehorn,
og paa at Vingerne har mange Længdeaarer, hvoraf
2—3 er gaffelgrenede, men ganske særlig paa
Munddelenes Bygning. Det lange, haarfine Rør,
Myggens saakaldte Snabel, der udspringer fra
Hovedets Forside, er dannet af den stærkt
forlængede og skarpt tilspidsede Overlæbe, med
hvilken de stikker, samt af andet Par Kæber,
der er sammensmeltede til et rendeformet
udhulet Stykke, »Underlæben«. Ude paa Spidsen
af dette sidder de to omdannede Læbepalper.
Det af disse Bestanddele dannede Rør
indeslutter nu 5 sylfine Stiletter, nemlig Mandibler, 1.
Par Kæber og en enkelt uparret Stikkebørste,
der er en Forlængelse af den nedre Svælgvæg
(Hypopharynx). Paa dennes Spids udmunder
Spytkirtlerne. Mandiblerne findes inden for
Dipterernes (Fluernes) Orden kun hos de
blodsugende Myg, Kvægmyg og Klæger og tilmed kun
hos Hunnerne af disse. Under Sugningen
pumper Myggen Blodet ind i sig, samtidig med at
Spyttet fra Spytkirtlerne flyder ud og faar det
til at flyde rigeligere. Lidt efter lidt fyldes M.’s
Tarmkanal med Blodmassen, der skinner
igennem Bagkroppens Vægge. Hunmyggen lægger
sine Æg samlede i saakaldte Myggebaade paa
Vandets Overflade, hvor de driver om, indtil
Larverne er udklækkede. Disse, der i Millionvis
fylder stillestaaende Vande, er af en langstrakt,
smal Legemsform med stort Hoved og 1. Brystring.
Fra næstsidste Bagkropsring udgaar mod
Siden det lange Aanderør, med hvilket Dyrene
hænger i Vandoverfladen, rolige og ubevægelige
som Pinde. Sættes Vandet i Bevægelse, søger
de i slangeagtige Bugtninger ned mod Bunden,
men de stiger snart op, da de ikke kan
undvære atmosfærisk Luft. Efter kort Tids Forløb
revner Ryggen, og den korte, plumpe Puppe
kommer frem; denne, der i Modsætning til
de fleste Pupper er meget bevægelig, har sine
2 Aanderør anbragte paa Rygsiden af den
forreste Del af Legemet. Ogsaa Puppen hænger i
Vandoverfladen; til sidst brister ogsaa
Puppehuden, og M. svinger i Vejret og flyver bort.
De fuldtudviklede Dyr overvintrer, i alt Fald
Hunnerne, i Bøgestød, under Løv o. s. v. Om
Sommeren danner Hannerne af disse Former
ofte uhyre Sværme i Luften, og talrige er de
Beretninger, man i gamle Bøger finder om
disse Sværme, der i øvrigt ogsaa kan dannes af
andre M. end netop Culicidæ.

Culicidæ har en meget stor geografisk
Udbredelse og optræder navnlig i Troperne i uhyre
Hærskarer. Man har her givet dem Navnet
Moskitoer, egl. et portug. Ord, der betyder
»Smaafluer«. At disse Former spiller en
betydelig Rolle i Tropelandene og i Tropefolkenes Liv,
er kendt nok, idet hele Landstrækninger
ligefrem ikke er beboede eller knap nok passable
p. Gr. a. disse smaa Blodsugere. De er
imidlertid ikke alene indskrænkede til Troperne,
men findes ogsaa i den arktiske Zone og plager
i ikke mindre Grad de Rejsende i disse Egne.
M. har i de senere Aar faaet en uanet Bet.,
idet det har vist sig, at de overfører Malariaen
og adskillige Tropesygdomme til Mennesker og
Kvæg. Malariaen overføres gennem Slægten
Anopheles (smlg. Hæmosporidier og
Insekter som Smittebærere). Nær
Culiciderne staar adskillige mindre Familier, der
ikke stikker.
C. W.-L.

Mygale, se Fugleedderkopper.

Mygblomst (Sturmia Rchb. f.), Slægt af
Gøgeurtfamilien med kun een Art:
Trekantet M. (S. Loeselii Rchb. f.), en 10—20 cm
høj, gulgrøn Plante med en nedentil
opsvulmet og 2-bladet Stængel og smaa Blomster i en
faablomstret Klase. Bæger- og Kronblade er
smalle, liniedannede og tilbageslaaede; Læben
vender nedad og er but. I Danmark er Planten
sjælden og endnu sjældnere i Norge; den vokser
i Moser og blomstrer i Juni—Juli.
A. M.

Mügge [↱møgə], Theodor, tysk
Romanforfatter, f. i Berlin 8. Novbr 1806, d. smst. 18.
Febr 1861. Han var først Artillerist og
Overfyrværker i Erfurt, besøgte 1825 Paris og
London og studerede fra 1826 Filosofi og Historie
i Berlin. Her blev han Medarbejder ved flere
Blade og Medstifter af »Nationalzeitung«. Paa
Grund af sit Skrift »Die Censurverhältnisse in
Preussen« (1845) blev han forfulgt af Politiet.
Han opgav at være aktiv Journalist og skrev
en Række underholdende Romaner som »Der
Majoratsherr« og »Afraja«, fremdeles
Rejsebilleder, bl. hvilke »Streifzüge in
Schleswig-Holstein« og især »Nordisches Bilderbuch« med
Skildringer af Kbhvn, endnu er læseværdige.
Hans samlede Romaner udkom 1862—67. (Litt.:
Arnold Ruge, »Aus früherer Zeit«, IV
[Berlin 1862—67]).
C. B-s.

Myggenæs (Mykjunes ɔ: Møgnæs), den
vestligste af Færøerne, c. 7 km lang fra Ø. til V.,
medens dens største Bredde kun er 2—3 km.
Den er skilt fra Vaagø ved det 4—5 km brede
M. Sund og imod V. fra den lille M. Holm ved
en smal Kløft, over hvilken der er Bro. Øen
er høj (Knukur 560 m), og kun dens Vestende
ligger under 200 m. Arealet (herunder
Holmen) er 1028 ha, hvoraf kun faa % er dyrket.
I Bygden paa Vestenden var der 1921 38 Gaarde
og Huse med 179 Indb. (1901: 143, 1850:
100, 1801: 75). Landingsstedet S. f. Bygden kan
kun benyttes i godt Vejr, og Øen kan i
længere Perioder være næsten utilgængelig.
Holmen er lavere, højst 133 m, der er her
fortrinlig Græsning, og den er det eneste Sted paa
Færøerne, hvor den prægtige Støddykker,
Sulen, yngler. M. udgør et eget Sogn og hører
til Vaagø Præstegæld og Syssel.
M. S.

Mygind, Holger Peter Theodor,
dansk Ørelæge, f. 5. Jan. 1855 i Kbhvn. M. tog
med. Eksamen 1880. Doktorgraden 1883 (»Om
Jodoformens Anvendelse til Saarbehandling«).
Han helligede sig straks Oto-Laryngologien, var
Assistent hos W. Meyer 1884—89 og Chef for
Garnisonssygehusets Specialklinik fra 1898. Han
var Medlem af Tilsynskommissionen for
Statens Helbredelseskursus for Stammende
1896—98 og var Læge ved det af ham oprettede
Statsinstitut for Talelidende 1898—1905, og Chef for
Kommunehospitalets Øreklinik 1908—23.
Titulær Prof. 1900. Han stiftede »Nordisk
laryngologisk Forening« 1911 og var dens Formand
1911—14, ligesom han har været Formand for
det tilsvarende danske Selskab 1916. Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free