- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mykenai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Sagnene betegnes som »Heraklidernes
Tilbagekomst«. I hist. Tid var Byen meget ubetydelig.
Dog nævnes 80 Mykenæere bl. de Faldne ved
Thermopylai, og 200 Mand kæmpede sammen
med Tiryntierne, modsat de øvrige Indbyggere
af Argolis, med Ære i Slaget ved Plataiai, 479
f. Kr. Snart efter (468) blev Byen helt ødelagt
af Argos. Endnu i 2. Aarh. f. Kr. var Stedet dog
bebygget, om end kun i ringere Grad. Paa
Pausanias’ Tid saas de mægtige Mure med
Løveporten og de kuplede, underjordiske
Grave, der i lang Tid kaldtes Atridernes
Skatkamre. Fra Oldtiden til vore Dage har Ruinerne
henligget væsentlig uforstyrrede, fjernt fra
Alfarvej.

M. siges hos Homer at ligge i den inderste
Krog af det hestenærende Argos. Den bestod
af en Borg, anlagt forholdsvis højt, paa en
Udløber fra Bjerget Tretos, i Lighed med
Borgene i f. Eks. Athen og Korinth, og i nær
Forbindelse med en Kilde (Pausanias: Perseia),
samt en lavere liggende By. Borgklippen ligger
c. 16 km fra den argoliske Havbugt, 278 m o.
H. N. og S. f. den naar Bjergene betydelig
større Højde, skilte fra Borgklippen ved
Indsænkninger. Byen har ligget uden om Borgen,
men bortset fra nogle formentlige Rester af
Bymuren er der saa at sige intet bevaret.
Derimod er der dels inden for Borgmurene, dels i
Grave uden for dem gjort en Række
epokegørende Fund, fremkomne ved Udgravninger,
der 1876—77 og 1887—88 foretoges af Heinr.
Schliemann og i 1890’erne og senere af græske
Arkæologer (Tsuntas o. a.). Disses Bet. er ved
de senere Fund paa Kreta og adskillige Steder
paa Fastlandet blevet end mere fremtrædende,
selv om M. ikke længere kan anses for
Kulturens centrale eller ældste Hjemsted.

Borgen har et tresidet, nogenlunde
regelmæssigt Omrids med Længderetning nær Ø.—V.
Den var befæstet med en mægtig Mur dannet
af stundom helt raa, stundom polygonalt eller
retvinklet tilhugne Sten. Den kan forfølges
næsten helt rundt langs Klippens Rand. Bredden
er mest 3—7 m, nogle Steder dog opr.
betydelig mere, og den nuv. Højde varierer fra 4—10
m. Rummet inden for Muren er c. 30000 m2,
mere end i nogen anden gr. Oldtidsborg. Mod
NØ. laa en mindre Port; Hovedindgangen var
og er gennem »Løveporten«, fra den nordvestre
Side. Gennem en 8,5 m bred Gang mellem
svære, parallelle Mure kommer man til den c. 3,25
m høje og 3 m brede Portaabning, der dannes
af 2 svære, lodrette Portsten, og derover en
vældig Overligger, 5 m lang, 2,5 m bred og
indtil c. 1 m tyk. For at undgaa, at denne Sten
knækkede, er over den i Murværket udsparet
et aabent tresidet Rum, der endnu er udfyldt
af en 3 m høj Reliefplade af graalig Sandsten.
Paa den udadvendende Side bærer den en
Fremstilling af 2 Løvinder, anbragte paa hver
sin Side af en ejendommelig formet Søjle, paa
hvis Fodstykke de sætter Forbenene.
Hovederne, der vender fremad, medens Figurerne
ellers er sete fra Siden, har været af særlige
Stykker, mulig ogsaa af andet Materiale, og
er i hvert Fald nu borte. Dette Relief har
været helt synligt og vel kendt lige siden
Oldtiden, medens selve Porten først er
ryddeliggjort ved Udgravningerne. Gennem et indre
Portrum naar man frem til Borgplateauet, der
har ret betydelige Niveauforskelle. Paa selve
Toppen er fundet Resterne af en ældgammel
Kongeborg af et lgn. Anlæg som det ulige bedre
bevarede i Tiryns, samt mindre Bygninger,
Cisterner m. m. (Kilden Perseia laa udenfor,
men højere end Borgplateauet). Det hele er
blevet stærkt forstyrret i senere Tid ved
Anlæggelsen af et Tempel.

Noget lavere end Kongeborgen, hen imod
Løveporten, findes Stedet for de
betydningsfuldeste Udgravninger. Her fremdroges en stor
Kreds af Sten, der tidligere var helt
jorddækket, c. 25 m i Tværmaal, dannet af en dobbelt
Række opretstaaende Stenplader med en 2 m
bred Indgang fra nordre Side. Mellemrummet
mellem de lodrette Sten har været dækket af
Stenplader. Schliemann ansaa dette for en
Agorá, en Forsamlingsplads, hvor Fyrsten holdt
Ting med Folkets Ældste. Det er imidlertid
snarest anlagt udelukkende af Hensyn til de
dybere liggende Grave, der viste sig alle at ligge
inden for Kredsen. Den naturlige Klippeflade
skraaner her ikke lidet, saaledes at Kredsen
for en Del hviler paa Opfyldning. Ved at grave
ned igennem disse Lag fandt Schliemann 9
flade Stenplader med figurlige Fremstillinger i
fladt Relief (jfr Fig. 2), formentlig Gravsteler,
samt endvidere 5 Grave, hvortil senere kom
en sjette, der undersøgtes af en gr. Arkæolog.
De var af firsidet Form, nedhuggede dybt i
Klippen og alle ret store (fra 2,75 X 3 m til
5 X 6,75 m). Bunden af alle Gravene laa i
omtr. samme Niveau. Foroven havde de været
dækkede af Stenplader, baarne af Træbjælker.
Over en af dem laa et stort, rundt Alter eller
en Offergrube af brøndlignende Form. I
Skaktgravene laa fra 1—5 Lig, i alt 17. alle rigt
udstyrede med Gravgods, saaledes at de maa

Fig. 1. Løveporten.
Fig. 1. Løveporten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free