- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
489

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mykenai - mykenisk Kultur, mykenisk Kunst - Mykerinos - Mykland - Myklegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Litt.: H. Schliemann, »Mykenæ«
[Leipzig 1877]; Steffen, »Karten von Mykenai«
[Berlin 1884], med Tekst af Steffen og Lolling;
Perrot & Chipiez, Histoire de l’art dans
l’antiquité
[Bd VI], La Grèce primitive [Paris
1894]; talrige Enkeltafhandlinger i forsk.
Tidsskrifter paa de fleste europ. Sprog; en
sammenfattende Vurdering af Fundene ved M. og
de dermed beslægtede findes i Tsountas &
Manatt, The mycenæan age [London 1897];
en let tilgængelig, men nu noget forældet,
Oversigt er C. Schuchardt, »Schliemann’s
Udgravninger«, oversat ved E. H. Ludvigsen
[Kbhvn 1891]; H. R. Hall, Ægæan archeology
[London 1915]).
H. A. K.

Fig. 5. »Atreus’ Skatkammer« (rekonstrueret).
Fig. 5. »Atreus’ Skatkammer« (rekonstrueret).


mykenisk Kultur, mykenisk Kunst, se
græsk Arkæologi, S. 267 ff.

Mykerinos kaldes hos Herodot og andre
gl. Forf. den ægypt. Konge, der opbyggede den
trediestørste Pyramide ved Ghiseh, og hvis
hieroglyfiske Navn gerne læses Menkera e. l.
M. prises for sin Retfærdighed og Fromhed,
hvad der stemmer godt med de ægypt. Kilder.
Smlg. Menkera.
V. S.

Mykland, Herred, Nedenes Sorenskriveri,
Aust-Agder Fylke, (1920) 722 Indb. Herredet er et
Indlandsherred, liggende paa begge, særlig
vestre Side af Topdalselven, begrænset af
Herrederne Vegusdal, Evje, Bygland, Aamli,
Froland og Herefoss. Herredet er opfyldt af
Fjelde, der i den østlige Del tilhører den
Fjeldmasse, der adskiller Nidelvens og
Topdalselvens Dalfører og i den vestlige Del danner
Skellet mellem Topdalen og Sætersdalen. Dette
sidste Fjeldparti deles igen ved Skjæggedal og
dens Sidedal Vatnedal i fl. Afsnit. Fjeldene er
paa østre Side af Topdalselven lave, for det
meste skovbevoksede, ingensteds over 600 m,
Husaasen 410 m. V. f. Topdalselven er
Fjeldpartierne højere og kun sparsomt bevoksede
med Skov, der her mere er knyttet til
Dalførerne, Voreheia 508 m, Himmelsyna 652 m.
Af Herredets Elve, der er af stor Bet. for
Tømmerflødningen, og i hvilke adskillige Arbejder
er udførte til Lettelse af denne, kan foruden
Topdalselven nævnes Skjæggedalselven,
Vatnedalselven, Mjaalandselven m. fl. Af Herredets
mange Indsøer er de største Mjaavatnfjord og
Homstølvand; fl. af Vandene er fiskerige
(Ørred, Aborre, Aal).

Herredets Bebyggelse er tynd, da
Udstrækningen af det dyrkede Jordsmon er liden.
Gaardene, der som Regel er smaa og delte mellem
fl. Opsiddere, ligger spredte rundt om i
»Heiene«; de tættest bebyggede Grænder er ved M.
Kirke og i et Par Dalfører i Herredets østlige
Del. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og
Skovdrift. Der er ingen Industri. Af Arealet er
2,80 km2 Ager og Eng, 49,26 km2 Skov, 19,44
km2 Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Udmark
og Myr. M. Kirke, en ottekantet Trækirke, er
opført 1833. Af Kommunikationer inden for
Herredet er den vigtigste Hovedvejen, der fra
Arendal gennem Froland fører ind i Herredets
sydøstlige Del og over Svenes frem til M. Kirke,
hvorfra en Gren som Hovedvej fører mod SV.
til Vegusdal Herred, en Gren som Bygdevej
V. over ind til Sammenløbet mellem
Skjæggedal og Vatnedal. Fra Svenes fører Hovedvej
over Aamli Herred og til Telemarken; denne
Vej staar gennem lille Topdal ved
Fjeldovergang i Forbindelse med Sætersdalen.
Sørlandsbanen tangerer Herredets sydligste Grænse.
Herredets Areal er 299,86 km2. Antagen Formue
1921 var 4269600 Kr og Indtægt 403540 Kr.
(N. S.). M. H.

Myklegaard (gl. Norsk Miklagarðr, i gl.
Dansk Møglegaard) er vore Forfædres Navn
paa Konstantinopel; Ordet betegner egl. »den
store By« (smlg. Mecklenburg). Med M.
stiftede Nordboerne først Bekendtskab gennem
Røvertog, som gardarikske Fyrster gjorde til
Byen. Det første af disse foretoges af Oleg
(Helge), og dets Held bragte hans Søn Igor
(Ingvar) til at følge Eksemplet. At Nordboer
deltog i disse Tog, ved man af den ital.
Historieskriver Liudbrand’s Vidnesbyrd, idet
denne udtrykkelig siger, at de fjendtlige Russer
var de samme som Normannerne. Ifølge de
mellem. Igor og Kejser Romanus 945 afsluttede
Traktater fik russ. og nordiske »Gæster« frit
Lejde til at drive Handel i M., hvorfra særlig
kostbare Tøjer af Purpur og Silke hentedes
hjem til de skandinaviske Riger. Rimeligvis
ikke længe efter oprettedes i M. et Væringekorps
af nordiske Krigere, og dette vandt som
Kejserens Livgarde og hans Hærs Kernetrop
en saadan Anseelse, at det ganske fordunklede
det gardarikske. Rigtignok omtales Korpset af
byzantinske Skribenter først 1034, men vore
egne Sagaer nævner det allerede c. 990 (se
Væringer). 1032 gjorde Harald Sigurdssøn
sit kendte Tog til M., 1103 besøgte Erik Ejegod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free