- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
491

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mykorrhiza - Mykose - Mykoser - My lady - Mylai - Mylau - Mülhausen - Mülheim - Myl-i-ashary - Myliobatidæ - Mylitta - Mylius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved at fortære Svampen udnytter dennes Evne
til at samle organisk Stof fra Jordens
Humusstoffer, medens Svampen faar Husly, nogen
Næring og muligvis andre Fordele; afgørende
Beviser for denne Opfattelse lykkedes det dog
ikke Frank at fremdrage (se ndf.). Andre
Forskere (Gibelli, Sarauw, Hartig o. a.) mener, at
Svampen er en uskadelig Snylter, der ikke yder
sin Vært nogen særlig Gavn; til Støtte herfor
kan anføres, at Planter med M. selv paa
humusrig Jord ogsaa har svampefri Rødder ell. Dele
af Rødder, og at de derfor ikke alene er
henviste til at optage Næring gennem
Svampen, samt at Planter kan trives godt uden M.

Problemet om M.’s biologiske Bet. kan kun
afgøres definitivt ved Forsøg; af saadanne
foreligger der i den allerede nu meget omfattende
M.-Litteratur mærkværdig faa. Mest bekendte
er nogle Forsøg af Frank: Af to Hold Bøg og
Fyr saaedes det ene i humusrig, normal Jord,
det andet i samme Jord, som ved Dampsterilisering
var befriet for levende Svampe eller
Svampekim. Det første Hold Planter trivedes
vel, og Rødderne var rigelig forsynede med M.;
det andet Hold sygnede hen, Rødderne
udviklede ingen M., men talrige Rodhaar.
Resultatet, der jo synes at tale til Gunst for den
Frank’ske Opfattelse, er imidlertid ikke
overbevisende, da Jorden ved Sterilisation
undergaar forsk. fysiske og kem. Forandringer, og
ikke alene Kimene til Mykorrhizasvampene, men
ogsaa Kim til andre i normal Jord virkende
Organismer dræbes; disse Forandringers
Indflydelse paa Forsøgsplanterne er ikke
undersøgt, og Forsøget kan derfor ikke betragtes
som afsluttende. I nyere Tid har man med Held
indført Renkulturen i M.-Forsøgene.
Steriliserede Frø af Værtplanterne lægges til
Spiring paa steril Næringsbund, dels med og dels
uden den i Forvejen isolerede M.-dannende
Svamp. I mange Tilfælde er det paavist, at
Værtplantens Udvikling er afhængig af
Svampens Tilstedeværelse. Endvidere er det klarlagt,
at mange M.-Svampe, f. Eks. Bjergfyrrens og
Lyngplanternes, formaar at binde Luftens frie
Kvælstof paa samme Maade som Bælgplanternes
Knoldbakterier. Hvad de M.-dannende
Svampes systematiske Stilling angaar, viser
det sig, at denne kan være meget forsk.; snart
drejer det sig om ufuldstændig kendte Svampe
(Phoma o. a.), snart, og særdeles ofte, om
Basidiomyceter. Det fra gl Tid kendte Forhold, at
mange Agaricaceer bestandig eller fortrinsvis
træffes under ell. i Nærheden af visse
Skovtræer (f. Eks. Boletus elegans altid under
Lærk, Boletus scaber, Lactarius turpis,
Lactarius torminosus fortrinsvis under Birk o. s. v.),
maa ses i Lys heraf. Medens enkelte Arter af
M.-Svampe, som Boletus elegans, kun synes at
trives i Samliv med een bestemt Værtplanteart,
er Forholdet dog vist i Reglen, at een Art
foretrækkes, men andre kan bruges.
Dette fremgaar ogsaa af Forsøg, der i nyeste
Tid er anstillede i Sverige.

Man vil næppe gaa fejl ved i al Alm. at
opfatte hele M.-Problemet saaledes, at der her
findes alle Afskygninger af Symbiose, lige fra
ensidig (omend maaske svag) Parasitisme til
fuldstændig udlignet Mutualisme (Mangin).
(Litt.: Sarauw i »Botanisk Tidsskrift« [18.
Bd, 1893, S. 127]; Pfeffer,
»Pflanzenphysiologie«, I [2. Udgave 1897, S. 357]; Stahl i
»Pringsheims Jahrbücher« [34. Bd, 1900, S.
539]; Mangin, Introduction à l’etude des
mycorrhizes des arbres forestiers
[Nouv. Arch.
Mus. Hist. Nat., 1910]).
(F. K. R.). C. F.

Mykose, se Trehalose.

Mykoser, en i Parasitpatologiens første Tid
alm. Betegnelse for Sygdomme af
Mikroorganismeoprindelse. Eksempler: Streptomykose, en
Blodforgiftning med Streptokokker, Kerato- ell.
Myringomykose, en parasitær Lidelse af
Hornhinde ell. Trommehinde (ved Aspergillus).
Ordet bruges nu ikke meget mere og da
væsentligt om Sygdom frembragt af Svampe.
O. T.

My lady [ma^i-↱£eidi], d. e. »min Lady«, i
det britiske Rige Tiltale til enhver Dame, der
har Ret til at føre Titelen Lady foran Navnet.
I Udlandet udtales Ordet Milēdi og
anvendes ofte i Tiltale til enhver dannet og
velhavende Dame, der taler Engelsk.
V. S.

Mylai, d. s. s. Mylæ, se Milazzo.

Mylau [↱mila^u], By i tysk Fristat Sachsen
ved Göltzsch og Jernbanelinien M.—Reichenbach.
(1910) 7957 Indb.; Kamgarnsvæveri, Spinderi,
Farveri. Paa en høj Klippe findes et gammelt
Slot og i Nærheden den 1846—51 byggede,
512 m lange og 78 m høje Jernbanebro af Sten
over Göltzschtal.
N. H. J.

Mülhausen [my.l↱ha^uzən], se Mulhouse.

Mülheim [↱my.lha^im], 1) M. am Rhein,
By i preuss. Prov. Rheinland, Regeringsdistriktet
Köln ved højre Bred af Rhinen skraas for
Köln, som den 1914 indlemmedes i. 1910 havde
M. 53425 Indb. M. er Sæde for et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken og har et
Gymnasium samt Jernstøberi, Skibsværfter,
Fabrikation af Fløjl, Silke, Lærred, Maskiner og
Tobak. 2) M. an der Ruhr, By i preuss. Prov.
Rheinland, Regeringsdistriktet Düsseldorf, ved
Ruhr, over hvilken fører to Broer, og ved
Jernbanelinierne Duisburg—Dortmund, Ruhrort—M.,
Oberhausen—M. og Essen—M. (1919) 128205
Indb., hvoraf c. 28 % Katolikker. M. er Sæde
for en Amtsret, et Handelskammer, en Filial
af Rigsbanken og har et Gymnasium. M., der
er omgivet af Stenkulsgruber, har en meget
stor Kulhandel samt betydelig Jernindustri,
Uld- og Bomuldsspinderi, Garveri, Fabrikation
af Tobak, Maskiner og Sæbe.
N. H. J.

Myl-i-ashary, paa Tyrkisk d. s. s. Kilometer.

Myliobatidæ, se Rokker.

Mylitta, iflg, Herodot og andre gamle
Forfattere Navnet paa en babylonsk Gudinde,
aabenbart den »store Gudinde«, som ofte
omtales i Indskrifterne, og hvis Navn gerne læses
Belit (Beltis), d. e. »Herskerinden«, den
kvindelige Bel. M. var Frugtbarheds Gudinde; hendes
Dyrkelse var derfor ofte forbunden med
utugtige Handlinger; det fortælles endog, at unge
Piger maatte give sig til Pris een Gang i deres
Liv til Ære og Fordel for M.
V. S.

Mylius, dansk Adelsslægt, der nedstammer
fra den tyskfødte Apoteker i Slagelse Johan
Jacob M.
, hvis Søn, Assessor i Højesteret,
senere Landsdommer i Sjælland, Justitsraad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free