- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Friedrich Max - Müller, Gustav - Müller, Heinrich Ludwig Hermann - Müller, Henrik - Müller, Henrik Jakob - Müller, Iwan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han have indvirket stærkt paa den eng.
Folkestemning 1864; en gentagen Ytring i samme
Retning fremkaldte A. D. Jørgensen’s sidste
Indlæg mod Slesvig-Holstenernes Teori. (The
Dano-German Question
(i Ninetheen Century,
1897]). (Litt.: The life and letters of Fr. Max
M., ed. by his wife
[London 1902], I—II; M.’s
Selvbiografi er udkommet under Titlen: Auld
Lang Syne
, 1. Serie 1898, 2. Serie 1899
[London]; paa Tysk under Titelen: »Alte Zeiten, alte
Freunde«, I—II [1900]; »Aus meinem Leben«
[1901]).
Edv. L.

Müller [↱mølər], Gustav, tysk
Astrofysiker, f. 7. Maj 1851 i Schweidnitz og har fra
1877 været ansat ved det astrofysikalske
Observatorium i Potsdam, 1916—21 som dets
Direktør. M. har hovedsagelig beskæftiget sig
med Himmelfotometri og foruden sine sammen
med Kempf udførte Arbejder publiceret: »Die
Photometrie der Gestirne« (1897),
»Photometrische und spectroskopische Beobachtungen
angestellt auf dem Gipfel des Säntis« (1891),
»Helligkeitsbestimmungen der grossen
Planeten und einiger Asteroiden« (1893), foruden
enkelte mindre Afh. i Fagtidsskrifter. Sammen
med Kempf har M. bestemt fotometriske
Lysstyrker af alle den nordlige Himmels Stjerner
til Størrelse 7,5, i alt 14199 Stjerner:
»Photometrische Durchmusterung«, I—IV (1894—1900)
samt »Generalkatalog« (1907). Sammen med
Hartwig har han udg.: »Geschichte und
Literatur der als sicher veränderlich anerkannten
Sterne«, I, II, III (1918, 20 og 22). Siden 1896
er M. Sekretær ved »Astronomische
Gesellschaft«.
J. Fr. S.

Müller [↱mølər], Heinrich Ludwig
Hermann
, tysk Botaniker (1829—83). M.’s bot.
Livsværk grundlagdes 1866 gennem Læsningen af
Darwin’s Værker om Menneskets Oprindelse og
Orkideernes Bestøvning. 1873 fremkom hans
store Hovedværk: »Die Befruchtung der
Blumen durch Insecten«. Fra 1874—79 rejste M. i
Alperne for at studere Bestøvningsforholdene
hos Alpefloraens Blomsterplanter, og
offentliggjorde derefter sit andet Hovedværk: »Die
Alpenblumen, ihre Befruchtung durch Insecten
etc.« (1881). Gennem disse Værker, der er
baserede paa et overordentlig stort Materiale af
Iagttagelser, har M. i høj Grad fremmet det
af Sprengel og Darwin grundlagte Studium af
Vekselforholdet mellem Insekter og
Blomsterplanternes Bestøvning og i det hele af
Blomterbiologien (se Bestøvning). (Litt.:
Ludwig, »H. M.« i »Botan. Centralblatt«
[1884]).
A. M.

Müller, Henrik, Rentemester, f. i
Itzehoe 16. Marts 1609, d. 2. Marts 1692, blev
opdraget sammen med den senere Overstatholder
Christian Rantzau, kom siden i Rigshofmester
Frans Rantzau’s Tjeneste og blev efter dennes
Død 1632 Kammerskriver hos Christian IV.
1641 blev han Tolder i Kbhvn og begyndte nu
tillige at drive en omfattende privat
Handelsforretning, særlig med Leverancer til Staten.
Han blev hurtig en af dennes største
Leverandører og erhvervede sig i Løbet af kort Tid
en stor Formue, ikke altid paa helt hæderlig
Vis, men han havde en mægtig Beskytter i
Rigshofmesteren Korfitz Ulfeld, der vistnok
ogsaa selv gjorde sig Fordel ved disse
Leverancer. Kort før Ulfeld’s Flugt 1651 var M. blevet
udnævnt til Generaltoldforvalter for hele
Danmark, men syntes nu at skulle drages med i
dennes Fald. Han holdtes en kort Tid
arresteret, og en nedsat Undersøgelseskommission
bragte en Del af hans Besvigelser for Dagen.
Staten kunde dog ikke undvære hans Penge,
hans store finansielle Dygtighed og hans
Forbindelser med de udenlandske
Finansmatadorer. Han fik derfor Lov til at beholde
sin Stilling og blev, da han 1655 fratraadte den,
Medlem af Admiralitetsraadet. Under Krigen
1657—60 viste han Regeringen store finansielle
Tjenester og blev til Løn herfor 1660
Rentemester og Assessor i Skatkammerkollegiet. Hans
private Forretninger antog stadig større og
større Omfang. Da Staten kun sjældent kunde
betale ham med rede Penge, maatte den
tilfredsstille ham med Handelsprivilegier,
Anvisning paa Toldafgifter og fremfor alt med
Udlægning af Krongods, først som Pant og siden
ligefrem som Ejendom. Han fik efter 1660
udlagt en 13—14000 Tdr Hartkorn, saaledes hele
Dragsholm og Sæbygaards Amter foruden en
hel Del andet Gods paa Sjælland og fl.
Herregaarde i Jylland. 1673 fik han Skøde paa
Kongsberg Sølvværk og havde allerede tidligere
overtaget Driften af de norske Kobberværker. 1674
blev han adlet, og 1679, da han fratraadte sine
Embeder, Etatsraad. Hans økonomiske Stilling
var da stærkt rokket. Mange af hans Handels-
og Industriforetagender havde givet store Tab,
og det var paa den Tid heller ikke altid nogen
indbringende Forretning at være Godsejer, da
denne skulde indestaa Kronen for Skatterne af
Bøndergodset, men ofte ikke selv kunde faa
dem ind. M. kom i store Restancer til Kronen,
og hans finansielle Ruin fuldendtes, da den
store Revisionskomimission 1680 efter
Gennemgangen af hans Regnskaber kom til det
Resultat, at han skyldte Kronen 130000 Rdl., og
desuden idømte ham en Bøde af 43000 Rdl. for
Besvigelser. En Del af sine Herregaarde havde
han tidligere afstaaet til sine Børn, Resten
maatte han efterhaanden skille sig ved, ja
endog hans Bohave stilledes til Auktion. 1686
bevilgedes der ham en Pension paa 500 Rdl., og
efter hans Død maatte Kongen give 500 Rdl.
til hans Begravelse, for at han kunde komme
hæderlig i Jorden.
L. L.

Müller, Henrik Jakob, norsk Søofficer,
nedenn. J. N. M.’s Brodersøn, f. i Vestre Slidre
4. Decbr 1821, d. paa Horten 25. Aug. 1886,
blev Officer 1840 og var 1846—48 i eng.
Orlogstjeneste. M., der blev Kaptajn 1870,
Kommandørkaptajn 1874 og Kommandør 1882, udfoldede
betydelig Virksomhed som Oversætter og
søkrigshistorisk Forf. Hans vigtigste Værker er
en »Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste
Begivenheder« (1863) og »Søkrigen i Amerika
1861—65« (1868).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Müller [↱mølər], Iwan, tysk Filolog, f. i
Wunsiedel i Bayern 20. Maj 1830, d. i München
20. Juli 1917. Han var Prof. i Erlangen fra
1864, i München fra 1893 til 1906. Hans
Arbejder har for en stor Del drejet sig om Galenos,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free