- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
498

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Iwan - Müller, Jochum Nikolaj - Müller, Johann - Müller, Johannes Eduard - Müller, Johann Gotthard von - Müller, Joh. Heinr. Jakob - Müller, Johannes von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af hvem han har udg. fl. Skr (1874 og 1891).
Han redigerede det store Værk »Handbuch
der klassischen Altertumswissenschaft«, hvori
han selv skrev Afsnittet »Griechische
Privataltertümer« (2. Opl., München 1892). Fra
1884—97 redigerede han »Bursians Jahresbericbt
über die Fortschritte der klassischen
Altertumswissenschaft«.
H. H. R.

Müller, Jochum Nikolaj, norsk
Søofficer, f. i Trondhjem, 1. Febr 1775, d. i Kria 2.
Jan. 1848, Officer 1796. I Slaget paa Kbhvn’s
Red 2. Apr. 1801 kommanderede han
Stykprammen »Hajen«. 1807 var han ansat ved
Kanonbaadsflotillen og deltog i dennes Kampe
med den eng. lette Eskadre, overflyttedes
senere til Norge og var med Hæder med under
Landgangen paa Bohuslenkysten. 1809—11 førte
han Kommando paa Kysterne af Nordland og
Finmarken, som han værnede mod britiske
Krydsere. Efter Rigernes Adskillelse indtraadte
han i den norske Marine, blev 1815 Kaptajn,
1817 Chef for Søkadetkorpset, 1836
Kontreadmiral og Marinens Højestbefalende, udnævntes
1843 til Viceadmiral, men tog Afsked 1845. Han
var i sin senere Levetid Medlem af fl. vigtige
Kommissioner, saaledes 1839—40 af den første
Unionskomité. (Litt.: N. A. Larsen, »Fra
Krigens Tid« [Kria 1878]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Müller, Johann, se Regiomontanus.

Müller [↱mølər], Johannes Eduard,
tysk Billedhugger, f. 9. Aug. 1828 i
Hildburghausen, d. 29. Decbr 1895 i Rom. Han
uddannede sig paa Antwerpens Akademi, flyttede til
Bryssel (Marmorstatuen »Vaagnende Dreng«
[1854]), og tog derefter blivende Ophold i Rom.
Hans Kunst er præget af Skønhed og Ynde med
Tilbøjelighed for det vel sirlige, staar højt i
det marmortekniske. Hans Hovedværk, den
store Gruppe »Prometheus og Okeaniderne«
(1868—79, Nationalgal. i Berlin) viser disse
Egenskaber. Andre Værker: »Nymfe, der
kysser Amor« (1862, købt af Dronning Victoria af
England), »Psyche« (købt af Prinsgemalen), den
udmærkede »Faun med Maske« (1870),
»Neapolitansk Fisker og hans Dreng« (1875), »Eva med
sine Børn«, »Forskrækket Nymfe« og »Ecco il
moccolo« (kvindelig Kandelaberfigur). Han
virkede som Prof. ved S.-Luca-Akademiet i Rom.
A. Hk.

Müller [↱mølər], Johann Gotthard
von
, tysk Kobberstikker (1747—1830), er den
mest fremragende af Wille’s talrige Elever og
Efterlignere; hans Stik viser en højt udviklet
Teknik, i hvilken han søger at forbinde den fr.
glansfulde Stikmanér med en blødere
Modelering af det nøgne. En Række Portrætter er
det betydeligste af M.’s Kunst, saaledes
Portrættet af Louis Galloche efter Tocqué, det store
Portræt af Ludvig XVI efter Duplessis, Schiller
(efter Graff), Loders og Dalberg (efter F.
Tischbein) og Elisabeth Vigée-Lebrun efter
Kunstnerindens Selvportræt; et udmærket Arbejde
er ogsaa »Slaget ved Bunkers-Hill« efter
Trumbull. I sine senere Aar paavirkedes M. — ikke
til sin Fordel — af den samtidige »klassiske«
ital. Kobberstikskole; af hans Arbejder fra
denne Tid nævnes Madonna della Sedia efter
Rafael. Særlig stor Bet. for tysk Kobberstikkunst
fik M. som Lærer ved Kobberstikskolen i
Stuttgart.
(A. R.). L. S.

Müller [↱mølər], Joh. Heinr. Jakob,
tysk Fysiker (1809—75). Fra 1844 til sin Død
var M. Prof. i Fysik i Freiburg (Baden). Hans
Anseelse grunder sig især paa hans populære
»Lehrbuch der Physik und Meteorologie« (2
Bd, 1842, 10. Udg. i 4 Bd, 1906 ff.), der fra
først af var en Bearbejdelse af Pouillet’s
Éléments de physique. Fl. andre af hans
Lærebøger har ligeledes fundet stor Udbredelse.
(K. S. K.). E. S. J.

Müller [↱mølər], Johannes von, tysk
Historieskriver, f. i Schaffhausen 3. Jan. 1752,
d. i Kassel 29. Maj 1809. Faderen, en schweizisk
Præst, sendte M. til Göttingen for at studere
Teologi; men her droges han over til Historien,
især af Schlözer, og blev stærkt paavirket af
Oplysningstidens litterære Stormænd, en
Paavirkning, som yderligere øgedes, medens han
1774—80 opholdt sig i Genève. 1780 udgav han
første Del af sin »Geschichte der Schweizer«,
som straks vandt ham et betydeligt Navn. Selv
mente han at have Evner til praktisk at gribe
ind i Statslivet, og udsendte ofte politiske
Flyveskrifter, dog med ret vekslende Maal. Til
sidst opnaaede han virkelige politiske Stillinger,
først hos Kurfyrsten af Mainz, fra 1793 ved
Wien-Hoffet, hvor man haabede at vinde ham
for Katolicismen; han stod dog imod og gik
1804 over i preuss. Tjeneste. I Berlin gjordes
han til Historiograf for det hohenzollernske Hus
med den Hovedopgave at skrive Frederik II’s
Historie, men da Napoleon havde slaaet
Preussen til Jorden og holdt sit Indtog i Berlin,
bedaarede han ganske M., og denne blev sendt
med Napoleon’s Broder Jérome til det ny Kongerige
Westfalen. Her led M. dog haarde
Skuffelser; han blev skubbet til Side af
Franskmændene, medens hans Landsmænd foragtede ham
som Renegat, og det var en Lykke for ham, at
Døden snart efter udfriede ham fra disse skæve
Forhold.

Sin Navnkundighed skylder M. to hist.
Hovedværker, Schweizerhistorien, hvoraf 1. Del
udkom 1786 i en helt ny Gennemarbejdelse og
siden fortsattes indtil 5. Bd’s 1. Afd. (1808), og
en Verdenshistorie, der først udkom efter hans
Død under Titlen: »24 Bücher allgemeiner
Geschichten, besonders der europäischen
Menschheit« (3 Bd, Tübingen 1810 og oftere). M. var
en jernflittig Mand, begavet med en glimrende
Hukommelse; med grundige Studier forenede
han hurtig og klar Opfattelse og en
Fremstillingsevne, som han havde udviklet ved Studiet
af Datidens store fr. Forf. Han forstaar at
skildre med stor Anskuelighed og i faa Træk
træffende at karakterisere en Personlighed, og hans
Fædrelandskærlighed og varme Følelse for
Menneskeheden giver hans Skildringer Flugt og
Farve; han er en af de første, der forlader den
absolutte Fordømmelsesdom over
Middelalderen, som havde været den herskende i
Oplysningstiden, og kom derved til at spille en stor
Rolle for den frembrydende Romantik. Paa
hans Grav satte Ludvig af Bayern 1852 den
Indskrift: »Hvad Thukydid var for Hellas og
Tacitus for Rom, det var M. for sit Fædreland«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free