- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
507

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - München

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


München [↱mønкən] (hermed et Kort),
Hovedstad i den tyske Fristat Bayern og
Hovedby for Regeringsdistriktet Oberbayern, har
(1919) 630711 Indbyggere (1900: 499932) og
ligger paa 48° 9′ n. Br. og 11° 35′ ø. L. f. Grw.
i en Højde af 520 m o. H. paa begge Sider af
Donaus Biflod Isar paa en Højslette, hvis
Overflade dannes af Smeltevandsaflejringer fra
Istidens Alpefloder. Mod S. er dette Sand- og
Gruslag tykt, lader let Regnvandet synke
igennem sig og er skovklædt, men mod N. er Laget
tyndt og — da Vandet standses af de
underliggende Tertiærlag — fugtigt og sumpet. I
Overgangszonen mellem Skov- og Moselandet gik
allerede i Oldtiden en vigtig Færdselsvej fra
V. til Ø., og ved Overgangsstedet over Isar,
hvor den krydsede en N.—S. gaaende Vej, der
over Brenner-Passet forbandt Tyskland med
Italien, er Byen M. vokset op. P. Gr. a. M.’s
høje og aabne Beliggenhed er Klimaet ret
barskt, især er Vinteren kold og
Temperatursvingningerne store. Middeltemperaturen for
Jan. er ÷ 3,0°, for Juli 17,2°. Aarets
Middelekstremer er ÷ 18,5° og 30,7°, Nedbøren 804
mm, fordelt paa 171 Dage med Maksimum om
Sommeren.

Af den pragtfuldt byggede By ligger største
Delen paa venstre Bred af Isar og forbindes med
den øvrige By paa Isars højre Bred ved 10 Broer.
Af disse er den sydligste kun en Jernbanebro,
bl. de øvrige nævnes den af Siebert byggede
Luitpoldbrücke (fuldført 1901), der er en Gave
fra Prinsregenten og med en eneste Bue (62 m)
fører over Isar, medens den flankeres af 4
allegoriske Grupper af rød Sandsten. Blandt de
offentlige Pladser nævnes Marienplatz, der kan
regnes for Byens Midtpunkt. Midt paa Pladsen
findes en Maria-Søjle med Allegorier, rejst 1638
af Kurfyrst Maximilian I til Erindring om
Pestens Ophør, og foran Raadhuset den af
Knoll i Bronze udførte Fischbrunnen. De
omliggende Gader danner Midtpunktet for Handel
og Erhverv i den gamle By. Lidt nordligere
findes Max-Josefs-Plads med en mægtig Statue
af Maximilian I Josef, støbt efter Rauch’s
Model; i østlig Retning herfra fører den af
Maximilian anlagte 22 m brede Maximiliansstrasse,
Byens Hovedstrøg, med mange Pragtbygninger,
Butikker for Kunstsager og store Kafeer; i en
Rondel nær Maxirniliansbrücke det 13 m høje
Mindesmærke for Kong Maximilian II i
Kroningsdragt, støbt af Miller efter Zumbusch’s
Model. N. f. de to ovennævnte Pladser findes
Odeons-Pladsen med en 1862 af Byen rejst
Rytterstatue af Kong Ludwig I, modeleret af
Widnmann. Mod S. begrænses Pladsen af den af
Gärtner byggede Feldherrnhalle, en Efterligning
af Loggia dei Lanzi i Firenze, med kolossale
Statuer af de bayerske Hærførere Tilly (d.
1632) og Wrede (d. 1838), modelerede af
Schwanthaler, og med det af Prinsregent
Luitpold rejste »Armeedenkmal«, støbt efter F. von
Miller’s Model. Mod N. fører den af Kong
Ludvig I anlagte 37 m brede Ludwigstrasse til
Siegestor (1850), en Efterligning af
Konstantinsbuen i Rom, opført af hvid Kalksten og med en
7 m høj Bavaria i en med Løver forspændt
Vogn paa den øvre Platform. Omtr.
umiddelbart V. f. Odeons-Plads findes
Wittelsbacher-Plads med en Rytterstatue (1839) af Kurfyrst
Maximilian I, udført af Schwanthaler efter
Thorvaldsen’s Model, og endnu vestligere
Maximilianplatz med smukke Anlæg,
Liebig-Mindesmærket og en monumental Brønd. Nordligere
findes Karolinenplatz med en 29 m høj Obelisk,
støbt af erobret Skyts, samt Königsplatz med de
til Minde om den gr. Frihedskrig opførte
Propylæer, en Pragtport med doriske og ioniske
Søjler, fuldført 1860 efter Klenze’s Udkast.
Sydligere findes Promenadepladsen med 5 Statuer
og Karls-Pladsen (»Stachus«) med en Statue af
Goethe efter Widnmann’s Model (1869). Paa
Theresia-Højen SV. f. Hovedbanegaarden
hæver sig Ruhmeshalle med Buster af 80 berømte
Bayrere. Foran denne staar den 19 m høje
kolossale Statue Bavaria (rejst 1843—53 af
Klenze), gennem hvilken en Trappe fører op
i Hovedet og giver Adgang til en smuk Udsigt.
Endelig maa nævnes i den nordøstlige Del af
Byen den brede Prinzregentenstrasse, der
fører over Luitpold-Broen og ender med den
smukke Luitpold-Terrasse ved
Maximilians-Anlæggene. Her findes det mægtige
Fredsmindesmærke til Erindring om Fredsslutningen
mellem Frankrig og Tyskland 1871. De gamle
Stadsmure er fuldstændig nedrevne; dog staar
endnu mod Ø. Isar-Porten med to med et
Freskomaleri af Neher smykkede Taarne, mod S.
Sendinger-Port og mod V. Karls-Port. —
Kirker. Frauenkirche eller Domkirken, siden
1821 Hovedkirke for Ærkebispedømmet
München-Freising, er opført 1468—88 i sengotisk
Stil af Jörg Ganghofer og restaureret 1858.
Kuplerne paa de to 99 m høje ufuldendte
Taarne stammer fra 16. Aarh. Det Indre er
udstyret med talrige Glasmalerier fra 15. og 16.
Aarh. og gør med sine 3 Skibe og 24
Sidekapeller et storartet Indtryk. Her findes
Gravmindesmærket for Kejser Ludvig (af Bayern),
udført 1622 efter P. Candid’s Tegning. De
ældste Kirker er Peters- og Heiligegeist-Kirkerne,
byggede henh. i 13. og 14. Aarh., men fuldendte
i deres nuv. Form i Slutn. af 19. Aarh.;
endvidere nævnes St Michaels-Kirke, fuldendt 1597
i rom. Renaissancestil, med Gravmindesmærket
for Hertug Eugen von Leuchtenberg, et
Mesterværk af Thorvaldsen, Theatiner-Kirken (bygget
i Barokstil 1661—75) med Gravsted for flere af
den kgl. Familie. Til de i nyere Tid byggede
Kirker hører Allerheiligenkirche, bygget
1826—37 i byzantinsk-romansk Stil af Klenze med
Benyttelse af Motiver fra Markus-Kirken i
Venezia, den protestantiske Mathäus-Kirke samt
i Forstaden Au, paa højre Isar-Bred,
Mariahilf-Kirken, i arkitektonisk Henseende vel den
smukkeste Kirke i M., bygget i ren gotisk
Spidsbuestil 1831—39 af Ohlmüller og i det Indre
pragtfuldt udstyret, med Glasmalerier af H.
Hess, Ainmüller o. a.; endvidere Ludwigs-Kirken,
bygget 1829—44 i ital.-byzantinsk Stil af
Gärtner, med et mægtigt Freskomaleri (Das
jüngste Gericht) af Cornelius, Basilikaen for
den hellige Bonifacius (1835—50) med en rig
Samling Freskomalerier af H. Hess o. a. samt
Kong Ludvig I’s Gravsted; endelig kan
nævnes Johannes-Nepomuk-Kirken (1733—34) ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free