Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myndighed - Myndighedsmisbrug - Myndling - Mynheer - Münnich, Burkhard Christoph, Greve, - Münster - Münster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fysisk Modenhed, at det gennemsnitlig set
kan forsvares at tillægge barn Evne til at
paadrage sig Ansvar ved sine egne Handlinger.
Denne Modenhed betegnes som M., Habilitet,
Lavalder ell. Handleevne.
Det Tidspunkt i vedk. Persons Udvikling, ved
hvilket han kan siges at have opnaaet M.,
ligger imidlertid ikke — selv ikke inden for
samme Lovgivning — ens ved alle Handlinger, men
der vil ved de forsk. Arter af Handlinger, alt
efter disses særlige Beskaffenhed, kræves en
forsk. Alderstermin som Lavalder. Saaledes
skelnes der i dansk Ret mellem personlig M.
ell. Evnen til paa egen Haand at raade over sin
personlige Arbejdskraft og M. til selv ved
Retshandler at paadrage sig alm.
Formueforpligtelser. Fremdeles tales ogsaa om M. til at
indgaa Ægteskab og M. til at gøre Testament
samt om den Lavalder, der kræves til at
paadrage sig henh. Erstatningsansvar og Straf. Se
nærmere under fuldmyndig, Kurator,
Mindreaarig, Myndling,
Umyndighed og Værge.
K. B.
Myndighedsmisbrug foreligger, naar en
Embedsmand over for Borgerne ell. sine
Underordnede benytter den ham af Loven givne Magt
til at fremme Formaal, der ligger uden for de
givne Rammer, ell. overskrider de for
Magtudøvelsen dragne legale Grænser. I Strfl. hører
en stor Del af de i Kap. 13 (Embedsforbrydelser)
givne Straffebestemmelser herhen, saaledes
§§ 117—118 (uberettiget at fordre Gaver ell.
andre Fordele for Udførelse af Embedshandlinger
ell. for Krænkelse af Embedspligter), § 124
(uberettiget at tvinge nogen til at taale, gøre
ell. undlade noget), § 125 (ulovlig Anvendelse af
Hug og Slag), § 126 (ulovlige Tvangsmidler i en
Straffesag), § 127 (ulovlig Fængsling), § 128
(ulovlig Anholdelse, Husundersøgelse m. v.), §
137 (ulovlig Skatteopkrævning), § 140
(overordnet Embedsmand, der forleder ell. søger at
forlede de ham underordnede Embedsmænd til
Embedsovertrædelser) m. fl. Straffen er
Embedsfortabelse, Forbedringshusarbejde, Fængsel ell.
i særdeles Tilfælde Bøder. Ogsaa i de militære
Strfl. er der fastsat meget alvorlige Straffe for
denne Art Overtrædelser.
A. Gl.
Myndling, Betegnelse for en Umyndig i hans
Forhold til hans Formynder ell. Værge.
Værgen er ikke blot erstatningspligtig over for sin
M. for den Skade, han forvolder ham ved
forsætligt ell. uagtsomt Forhold, men han kan
ogsaa blive ansvarlig for andre Krænkelser af det
Omsorgs- og Værgeforhold, hvori han staar til
den Umyndige. Efter Umyndighedslov 30. Juni
1922 § 53, dansk Strl.’s §§ 166 og 183, norsk
Strl. 18—17 og 28 sættes der saaledes særlig
streng Straf for den, der forfører sin M. til
Utugt med sig selv ell. til Løsagtighed, dog at
i første Tilfælde Straffen nedsættes (ell. i
Danmark helt bortfalder), hvis de kommer i
Ægteskab sammen.
K. B.
Mynheer [mæ^in↱he.r] (holl.), min Herre,
Øgenavn for Hollænderne.
Münnich [↱møneк], Burkhard
Christoph, Greve, russ. Generalfeltmarskal, f. 1683
i Oldenburg som Søn af en tidligere dansk
Officer, d. 1767 i Petrograd. M. uddannedes som
Ingeniør og tjente 1701—15 i Hessen, hvor han
deltog i den sp. Arvefølgekrig og udmærkede
sig ved Malplaquet. 1713 blev han Oberst, men
gik 1716 til Kursachsen, hvor han ansattes som
Generalmajor. 1721 traadte han p. Gr. a. Uenighed
med den sachsiske Overgeneral over i den
russ. Hær som Generalløjtnant. I de flg. Aar
udførte han sit mest berømte Ingeniørarbejde,
den store Ladoga-Kanal; desuden ledede han
Havneanlæggene ved Kronstadt og byggede
Fæstningsværkerne omkring Riga. Peter II
udnævnte ham 1727 til General og ophøjede ham
det flg. Aar i den russ. Grevestand (1741 blev
han tysk Rigsgreve). Efter Anna Ivanovna’s
Tronbestigelse (1730) naaede hans
Lykkestjerne sit Højdepunkt, idet han 1732 som
Generalfeltmarskal blev stillet i Spidsen for det russ.
Hærvæsen, som han med stor Dygtighed
omorganiserede, ligesom han sørgede for at skaffe
Hæren Tilgang af dygtige Officerer ved
Indretningen af et Kadetakademi. Ogsaa som
Feltherre fik han Lejlighed til at spille en
fremtrædende Rolle, idet han baade i den polske
Tronfølgekrig og i Tyrkerkrigen (1736—39) førte
de russ. Tropper til Sejr. Efter Kejserinde
Anna’s Død følte han sig tilsidesat af Biron
(s. d.) og gjorde 20. Novbr 1740 Ende paa hans
Regentskab ved en Militærrevolte, hvorpaa M.,
medens den umyndige Kejser Ivan’s Moder,
Anna Leopoldovna, blev Regentinde, i kort Tid
styrede Rusland som Førsteminister. Thi
allerede i Maj 1741 forlangte og fik han sin
Afsked, da han, hemmelig modarbejdet af
Ostermann, ikke kunde gennemføre Afslutningen af
en Alliance med Preussen. Efter Elisabeths
Tronbestigelse 1741 blev M. arresteret og dømt
til Døden; vel blev han benaadet paa Skafottet,
men han mistede hele sin Formue og blev
sendt til Sibirien, hvor han tilbragte 20 Aar.
Efter Peter III’s Tronbestigelse (1762) blev han
tilbagekaldt og genindsat i sine Værdigheder, hvad
Katharina II stadfæstede, idet hun tillige gjorde
ham til Generaldirektør for alle Havne i
Østersøprovinserne, og med ungdommelig Iver og
Kraft tog den 79-aarige Olding fat paa sine
Ingeniørarbejder, der beskæftigede ham til hans
Død. M. var en Mand af fremragende Dygtighed,
i Besiddelse af betydelige Evner og en
mægtig Energi, men han kan ikke frikendes for
hensynsløs Ærgerrighed, Herskesyge og
overdreven Selvfølelse. (Litt.: v. Halem,
»Lebensbeschreibung des russisch-kaiserlichen
Feldmarschals, Grafen v. M.« [Oldenburg, ny Udg.
1838]).
(C. F.). E. C.
Münster [↱mønstər] (lat. monasterium,
Kloster) betegnede opr. et Klosteranlæg ligesom
endnu det fr. moutier (Abbedi), blev derefter
hovedsagelig brugt om Klosterkirken, men
derfra gik det over til at bruges som Navn for de
store prægtige Kirker og falder mange Gange
sammen med vort Domkirke.
L. M.
Münster [↱mønstər], 1) preussisk Regeringsdistrikt
i Prov. Westfalen, 7256 km2 med (1919)
1171789 Indb., 162 pr km2. 2) By i Preussen,
Hovedstad i Prov. Westfalen ved den til Ems
løbende Münsterschen Aa og ved
Dortmund—Ems-Kanalen. Vigtigt Jernbaneknudepunkt.
(1919) 100452 Indb. M. er en af de smukkeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
