- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
514

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münster, Ernst, Greve, og Georg, Grev - Mynster, Jacob Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medførte i Hannover, fik han Febr 1831 sin
Afsked; afslog den tilbudte Fyrstetitel. (Litt.:
Hormayr, »E. F. H. Graf M.« [3 Bd, Jena
1875]).

2) Georg, Grev M., f. 23. Decbr 1820, d. 28.
Marts 1902, foreg.’s Søn, var 1857—65
hannoveransk Sendemand i Petrograd og søgte 1866 at
holde Hannover neutralt, men sluttede sig efter
dets Indlemmelse ivrig til Preussen og støttede
Regeringen baade i Rigsdagen 1867—73 (var
Medstifter af det frikonservative Parti) og i
Herrehuset (blev 1867 arveligt Medlem), samt
som Landdagsmarskal ved den hannoveranske
Provinslanddag. Dog ønskede han en fyldigere
Udvikling af Tysklands Forfatning med 2
Kamre og et Rigsministerium, saavel som en
grundig Omdannelse af det preuss. Herrehus og hele
den indre Forvaltning. Juni 1873 blev han
Sendemand i London og forflyttedes herfra
Novbr 1885 til Paris, hvor han forblev indtil
Novbr 1900; ogsaa repræsenterede han
Tyskland 1899 paa den første Fredskongres i Haag,
samt blev Aug. s. A. ophøjert til Fyrste af
Derenburg. Støttet paa sin Faders politiske Depecher
udg. han »Politische Skizzen über die Lage
Europas 1815—67« (1868); fremdeles nogle
Smaaskrifter om Tysklands Ordning og om sin
egen Holdning i Krigsaaret 1866.
E. E.

Mynster, Jacob Peter, dansk Biskop, f.
i Kbhvn 8. Novbr 1775, d. smst. 30. Jan. 1854.
M.’s Fader, der var Inspektør ved Frederiks
Hospital, døde 1777; hans Moder giftede sig s. A.
med Hospitalets Overlæge F. L. Bang, men to
Aar efter døde hun, og M.’s Stiffader giftede sig
paa ny, blev snart igen Enkemand og giftede sig
tredie Gang 1782 med en syttenaarig Pige.
For sin Stiffader nærede M. vel Agtelse, men
Hjemmet med dets lange Husandagter og med
Irettesættelser fra Stiffaders og Stifmoders Side
var saa koldt for den efter Ømhed tørstende
Dreng; han blev indesluttet, og det blev alle
Tider svært for ham at aabne sig. Han
undervistes privat og dimitteredes, da han var 15
Aar gl., til Univ. af sin Stiffader. Det havde
længe været bestemt, at han skulde være Præst,
fordi han var for dum til at blive Læge
ligesom sin ældre Broder Ole Hieronymus M., og
1794 tog han teologisk Embedseksamen. Han
stod som Student kun i et Pligtforhold til
Teologien, der paa den Tid ved Univ. var blottet
for alt Salt; Berigelse for sin Aand søgte han
i Omgang med sin Broders Venner H. Steffens,
O. Laub, C. Heger o. fl., med dem sværmede
han for Rousseau og for den fr. Revolution,
»der berørte de dybeste Strenge i hans Væsen«,
dette »store skønne Tidspunkt i
Menneskehedens Annaler«, »en Begyndelse til
Menneskeslægtens Genfødelse«. 1794—1802 var M.
Huslærer paa Bregentved for Adam Vilhelm
Moltke. Her fik han Lejlighed til at uddanne sin
Aand paa den alsidigste Maade og at give sin
Optræden den formfuldendte Overlegenhed, der
senere kom ham til gode som Prælat. 1798 fik
han Univ.’s Guldmedaille for en pædagogisk
Afh. Da Tiden for hans Huslærergerning var
ved at udløbe, tog han i Mangel af bedre mod
Præstekaldet i Spjellerup og Smerup 1801, s. A.
blev han ordineret, men han tiltraadte først
sit Embede 1802. 1802—11 sad han som Præst
i Spjellerup. Han sad ene i sin Præstegaard
som ugift Mand, og han led alle en saadans
Kvaler; det dybeste Tungsind kunde falde over
ham, og han fortæller, hvorledes han maatte
kæmpe for ikke at søge Glemsel for sin Sorg i
Flasken. M. var i høj Grad afhængig af den
dannede Verdens Omdømme, og han havde
levet mere sammen med Kant og især med
Schelling end med Kristus; men han længtes
efter at komme i et nøjere Forhold til denne,
og en Dag i Aaret 1803, medens han læste i et
filos. Skr. af Jacobi, skete der et etisk-religiøst
Gennembrud i ham; hvad han tit havde tænkt,
slog nu ned i ham og blev hans personlige
Eje, nemlig det at han skulde adlyde
Samvittighedens Røst ubetinget, gøre og tale, hvad
der var Pligt uden Hensyn til Verdens Dom,
og at han ubetinget skulde hengive sig i Guds
Vilje, nøjes med de Evner, han tildeler, og
taale de Savn, han paalægger. Om denne
Begivenhed skriver han: »Intet ligner den
Henrykkelse, den indvortes Jubel, hvormed jeg ofte
sagde mig selv; jeg har en Gud og en Frelser«,
Det blev et afgørende Vendepunkt i M.’s Liv,
det mærkedes i hans Forkyndelse og i hele
hans Optræden; fra nu af er ikke alene hans
Ydre, men ogsaa hans Indre præget af en stolt
Mandighed. Kamma Rahbek’s Besøg hos ham
1804 førte til et varmt Venskab mellem de to,
og det oplivede ham meget. 1806 erklærede han
den gl. Rationalisme Krig med sin første
teologiske Afh.: »Om den foreslagne Forandring i
den offentlige Gudsdyrkelse«, han skrev Digte
samt »Om den Kunst at prædike«, og 1810 udg.
han en Prædikensamling.

1811 blev M. første Kapellan ved Frue Kirke
i Kbhvn, hvor han hurtig samlede en Menighed
og fik et anset Navn. Han fik Tilbud om et
Professorat i Kria og om at blive Kronprinsens
Lærer, men han afslog begge Dele; 1812
blev han Lærer ved og Meddirektør for
Pastoralseminariet, 1814 var han Medstifter og
blev Medbestyrer af Bibelselskabet, og han
udarbejdede Grundlaget for den Udgave af
Luther’s lille Katekismus, som blev autoriseret.
1815 blev han Medlem af Kommissionen til det
ny Testamentes Revision, og 1817 blev han
Medlem af Direktionen for Univ. og de lærde
Skoler. 1826 blev han Hofprædikant og 1828
kgl. Konfessionarius samt Hof- og Slotspræst.
1815 var han bleven gift med Biskop Münter’s
Datter. Under sine mangfoldige Forretninger
fik han Tid til omfattende litterære Studier.

J. P. Mynster.
J. P. Mynster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free