- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynte - Münter - Münter, Balthasar - Münter, Balthasar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bladhjørnerne ell. mere sammentrængte til Aks
ell. Hoveder. De har et næsten regelmæssigt,
rør- ell. klokkeformet Bæger med 5 Tænder og
10 Nerver, en lilla, rød ell. hvid Krone med 4
næsten ens Flige og 4 Støvdragere, der er ens
lange, ell. af hvilke de forreste er lidt længere
end de bageste. Delfrugterne er temmelig glatte.
15 Arter i temp. Egne; de er vanskelige at
begrænse indbyrdes og danner meget let Bastarder,
der kun formerer sig ved Udløbere og derfor
uafhængig af Forældrene kan udbrede sig rigelig.
Hos de to første af de ndf. nævnte Arter er
Stængelbladene stilkede. Ager-M. (M. arvensis L.)
har nedliggende ell. opret Stængel, der bliver
10—30 cm høj. Blomsterkransene sidder adskilte i
Bladhjørnerne; det klokkeformede Bæger har
10 Nerver, og dets Tænder er kortere end brede
ell. lige saa lange som brede. Alm. i Danmark
og Norge paa Marker og Enge og lidt fugtigere
St. Vand-M. (M. aquatica L.) har opret,
25—70 cm høj Stængel. Blomsterkransene er
hovedformet samlet; det rørformede Bægers Nerver
længere end brede. Alm. i Danmark i Grøfter,
Enge, Moser o. l. St.; sjælden i Norge. Hos flg.
Arter er Bladene siddende ell. næsten siddende,
og Kransene er samlede i valseformede Aks.
Grøn M. (M. spicata L.) bliver 40—80 cm høj
og næsten glat, derfor stærkere grøn. Den er
temmelig sjælden i Danmark og vokser, maaske
forvildet, omkr. Byer. Graa M. (M. longifolia
Huds.) er af ln. Højde, men dens Blade er
hvidlig ell. graat filtede paa Undersiden,
ligesom ogsaa Blomsterstilke, Bægerets Grund og
Kronen er haarede. Den vokser hist og her i
fugtige Skove i Danmark. En Varietet af den
er Krusemynte (var. undulata [Willd.]
Briq.) med stærkere indskaarne og noget
krusede Blade. Rundbladet M. (M. rotundifolia
L.) bliver 25—50 cm høj og har hjertedannede
ell. mere kredsrunde Blade, der er hviduldede,
og kortere Aks. Kun fundet et Par St. i
Danmark. Flg. Former regnes for Bastarder:
Pebermynte (M. piperita L.) er Bastard
mellem Grøn M. og Vand-M., Eng-M. (M. gentilis
L.) mellem Grøn M. og Ager-M., og M.
verticillata
L. mellem Ager-M. og Vand-M.; hos den
sidste er Blomsterkransene fjernede fra
hverandre, og Stængelen ender med en Bladdusk;
den er hyppig, hvor Stamformerne findes,
medens Eng-M. er sjælden i Danmark og Norge.
Pebermynte bliver 50—100 cm høj og har
langstilkede, aflangt ægdannede Blade. Den er en
gl Kulturplante, som dyrkedes allerede af
Ægypterne, og som nu dyrkes i stor Maalestok
i Europa, Østasien og Nordamerika. De største
europ. Kulturer findes i Frankrig (Sens i Dept
Yonne), i Sachsen og i Thüringen, de største
amer. i Wayne County. Den ved Destillation
fremstillede aromatiske Olie (Pebermynteolie,
s. d.) anvendes til Lægemidler, i
Sukkerfabrikationen, Sæberier o. s. v. Ogsaa af andre
M.-Arter benyttes Olien, saaledes af Grøn M.,
Kruse-M., Eng-M. o. fl.; den første dyrkes noget
i Europa og Amerika. Selv af Varieteter af
Ager-M. fremstilles i Japan en Pebermynteolie
i større Maalestok. Enkelte Arter dyrkes til
Pryd.
A. M.

I Haverne dyrkes som Prydplante M. gracilis
Soh. variegata med hvidbrogede Blade og M.
rotundifolia
Huds. variegata med hvidstribede
ell. hvidkantede Blade. Det er fleraarige, lave,
urteagtige Planter, der dyrkes paa Stenhøj og
formeres let ved Udløbere. Som Krydderurt
dyrkes Krusemynte, M. crispa L., hvis Blade er
vellugtende. Den formeres ved Deling og trives
bedst paa en fugtig Vokseplads.
(L. H.). P. F.

Münter [↱møn´tər], gl lybsk Slægt, der kom til
Danmark ved Theologen Balthasar M. (s. d.).
Han var Fader til Forfatterinden Sophie
Christiane Friederike Brun
(s. d.)
og til Biskop Friedrich Christian
Carl Hinrich M.
(s. d.), bl. hvis Børn skal
nævnes Konfessionarius Balthasar M. (s.
d.), Marie Friederike Franzisca
(Fanny) M.
, der ægtede Biskop Jacob Peter
Mynster, kgl. Raadmand i Kbhvn, virkelig
Justitsraad Carl Vilhelm Theodor M.
(1798—1841) og Sognepræst sidst i Ørslev og
Solbjerg, Frederik M. (1807—73). Den yngre
B. M.’s Datter, Jacobe Franzisca M.,
blev gift med Biskop Bruun Juul Fog.
Raadmanden var Fader til Kommandør,
Kammerherre Alexander Balthasar Herman
Jacob M.
(f. 1837), der 1873—83 virkede som
Direktør for Kockums Værft i Malmø og
1886—98 som Armstrongs Repræsentant i Kina og
Japan. Hans Hustru, Johanne Elisabeth
M.
, f. Johnsen (1844—1921) tog ivrig Del i
det internationale Arbejde for Kvindens
Valgret og udgav forsk. Bøger fra Opholdet i Japan.
Deres Søn, Kaptajn af Flaaden Herman M.
(1874—1915), som mistede Livet ved
Nedstyrtning med Flyvemaskine, ægtede
Koncertsangerinden Ellen M., f. Hedemann (f. 1879).
Ovenn. Pastor F. M. var Fader til Forstmanden
Hans Ludvig M. (s. d.) og til Lægen
Herman Balthasar Theodor M.
(1845—1903), der 1888 blev Prof. ved Niagara Univ. i
Buffalo i Staten New York.
P. B. G.

Münter [↱møntər], Balthasar, tysk Præst
i Kbhvn, f. 24. Marts 1735 i Lübeck, d. 5. Oktbr
1793 i Kbhvn. Fra Gymnasiet i Lübeck kom han
1754 til Univ. i Jena, hvor han allerede 3 Aar
efter blev ansat som Docent i det filos. Fakultet.
Han ønskede at ofre sig for Videnskaben, men
som Taler i en Frimurerloge havde han vundet
Hertugen af Gothas Yndest, og da denne tilbød
ham Embedet som Hofdiakon og Præst ved
Vajsenhuset i Gotha, modtog han det 1760. 1763
blev han Superintendent i Tonna, 1765 anden
Præst ved Petri Kirke i Kbhvn, 1766
Sognepræst smst., Aaret efter fik han den teol.
Doktorgrad. Han var som Prædikant Forbillede for
Bastholm, og hans udgivne Prædikensamlinger
(16 Bd, hvoraf 5 Bd er overs. paa Dansk) blev
særdeles flittig benyttet af Præster. I M.’s Hjem
samledes den tyske Kolonis Spidser: Klopstock,
Kramer, Niebuhr, og man havde der gode
Forbindelser ved Hoffet; saaledes vidste man god
Besked med Hofrevolutionen 1772 og ved
Regeringsskiftet 1784. M. var Struensee’s Sjælesørger
i Fængselet, og hans Bog »Bekehrungsgeschichte
des Grafen Struensee« blev overs. paa seks
Sprog, sidst udkom den i Boston 1853.
L. M.

Münter [↱møn’tər], Balthasar, nedenn. F.
C. M.’s Søn, f. 14. Febr. 1794 i Kbhvn, d. 26. Febr 1867.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free