- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
517

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Balthasar - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich - Münter,Hans Ludvig - Mynter, Jørgen - Müntz, Eugène

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han blev Student 1814, cand. theol.
1817 og blev efter en Udenlandsrejse 2. resid.
Kapellan ved Holmens Kirke 1823; 1835 blev
han 1. resid. Kapellan og 1849 Sognepræst og
Provst ved samme Kirke. 1828 blev han
Hofprædikant og 1861 kgl. Konfessionarius, 1836
Dr. theol. M. var i høj Grad afholdt som Præst,
fordi han var en jævn Mand, hvis Liv svarede
til hans Ord.
L. M.

Münter [↱møn´tər], Friedrich
Christian Carl Hinrich
, dansk Biskop og Lærd,
Søn af ovenn. B. M. (tysk Præst), f. 14. Oktbr
1761 i Gotha, d. 9. Apr. 1830 i Kbhvn. M. kom
fire Aar gl til Kbhvn. Han var uhyre lærelysten
og gerrig paa Tiden, og Faderen vaagede nøje over hans
Undervisning. I den højtdannede Kreds, der samledes i
hans Hjem, var han mest optagen af Niebuhr, der gav
ham Interesse for Arkæologien; for Resten havde han
til at begynde med mest Sans for Matematik og
Naturhistorie, men Faderen lod ham allerede som
11-aars Dreng øve sig som gejstlig Taler paa
en Prædikestol, der var lavet med det for Øje.
1778 blev han dimitteret til Univ. af sin Fader,
og alt gik glimrende, men han vilde være
Digter, og dertil duede han ikke; dog skaffede
denne hans Tragten ham i Forbindelse med
Johannes Ewald, som han kom til at staa meget nær.
Sine Studier passede han omhyggelig, 1780 tog
han filologisk Eksamen, 1781 teologisk. Derefter
rejste han til Tyskland, hvor han opsøgte de
berømte Mænd, deriblandt Matthias Claudius,
Wieland, Herder og Goethe; men derefter slog
han sig ned ved Univ. i Göttingen, hvor han
valgte Kirkehistorien til sit Hovedstudium. Han
skrev om Hierarkiets Fremgang under Innocens
III (1784), men samtidig udgav han paa Tysk
en metrisk Overs. af Johannes’ Aabenbaring
og offentliggjorde Digte i tyske Tidsskrifter.
1783 vendte han tilbage til Kbhvn, men Aaret
efter rejste han med kgl. Understøttelse til
Italien, fra hvilken Rejse han først vendte hjem
1787. Ogsaa paa denne Rejse lærte han ledende
Personligheder at kende, og hans kirkehistoriske
og arkæologiske Studier blev i høj Grad
befrugtede; han førte hjem med sig et stort
videnskabeligt Materiale. 1790 blev M. teol. Prof.
ved Kbhvns Univ., og nu fik han Tid til at
bearbejde det uhyre store og forskelligartede
Stof, som hans Hjerne rummede. Hans
»Haandbog i den ældste kristelige Kirkes
Dogmehistorie« (2 Bd, 1801—04), der blev overs. paa Tysk,
har været grundlæggende for det
dogmehistoriske Studium, værdifuld er ogsaa hans »Den
danske Reformationshistorie« (2 Bd, 1802), men
om meget af hans Arbejde gælder, hvad
Baggesen sagde: »Intet uden Hukommelse«, det er
Ekscerptsamlinger, der vidner om en uhyre
Belæsthed og Rastløshed. Ved at være baade
Kirkehistoriker og Arkæolog slog han ind paa
nye Veje, derved blev han grundlæggende
baade for Dogmehistorien og den kristelige
Arkæologi (»Sinnbilder und Kunstvorstellungen der
alten Christen« 2 Bd, 1825). M. beskæftigede sig
ogsaa med Danmarks verdslige Historie, og ved
populære historiske Skr søgte han at tjene
Almuen; men den forstod ikke ham, og han
forstod ikke den. 1808 blev han Balle’s Efterfølger
som Sjællands Biskop. Som Privatmand var M.
overordentlig jævn, men naar han optraadte
som Biskop, ønskede han at indgyde Ærefrygt;
de gl. Prælater, som han kendte fra Historien,
var hans Forbilleder; han udstedte hyppig
Encyklikaer og fik Ritualet ved Bispevielse ændret
i kat. Retning; han arbejdede for at faa
Præsterne videnskabelig interesserede. Han fik
Pastoralseminariet oprettet, udvidede
Bispeeksamen og fik Stiftsbiblioteket dannet i Roskilde.
Han gav Stødet til det nye Testamentes
Revision og til en ny Overs. af Luther’s lille
Katekismus. Men Rationalist var han, og over for
den nye Bevægelse med Grundtvig var han
aldeles uforstaaende. M. var Dr. phil. og theol.,
Æresmedlem af alle mulige europ. Selskaber og
en fremragende Frimurer, han fik i Danmark
alle de Æresbevisninger, som det overhovedet
var muligt at faa. I de brede Lag bevaredes
hans Navn som Bærer af alle mulige
Distraktionshistorier. Hans store Samlinger af
Oldsager og Mønter kom de offentlige Samlinger
til gode, og Bispegaardens Port og Trappegang
bærer Vidne om den lærde Biskop.
L. M.

F. C. C. H. Munter.
F. C. C. H. Munter.


Münter [↱møn´tər], Hans Ludvig, dansk
Forstmand, f. 18. Oktbr 1844 i Karrebæk, d. 26.
August 1893 i Grækenland, blev Forstkandidat
1865. M., der var Generaldirektør for Kong
Georg af Grækenlands private Landejendomme i
Grækenland, har rejst sig et varigt Minde ved
paa det tidligere forsømte Gods Tatoi tæt ved
Athen at frembringe ikke blot fortrinlige
Jordbrug af forsk. Art, men ogsaa en smuk Park,
nye Bygninger og udmærkede Veje; samtidig
gav M. sig af med arkæologiske Studier,
foretog Udgravninger og har skrevet en Afh. (1893)
om Sofokles’ Gravsted og Kranie.
C. V. P.

Mynter, Jørgen, d. s. s. Kock, Jørgen.

Müntz [mǡ(t)s], Eugène, fr.
Kunsthistoriker, f. 1845 i Soultz-sous-Forêts (Alsace), d.
1902. 1873—76 var M. knyttet til den fr. Skole i
Rom, sidstnævnte Aar Underbibliotekar ved
École d. beaux-arts i Paris, faa Aar senere
Konservator ved dennes Arkiv, Mus. og
Bibliotek; 1884 Prof. efter Taine i Kunsthistorie og
Æstetik ved samme Skole. M. var en sjælden
flittig Skribent; som Kunsthistoriker udpræget
Arkivmand og Lærd; hans Værker bugnende
af Arkivdata, bygget op paa et bredt hist.
Fundament, men savnende det kunstneriske
Selvsyns sikre Kenderblik. Han skrev — ikke at
tale om talrige Tidsskriftafhandlinger i Gaz. d.
beaux-arts
etc. — Les arts à la cour des Papes
pendant le XV et le XVI siècle
(1878 ff.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free