- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
518

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müntz, Eugène - Münzer, Thomas - Myobiidæ - Myocarditis - Myodes - Myodynamometer - Myogale - Myografion - Myokardium - Myokloni - Myologi - Myom - Myong - Myonnesos - Myopati - Myopi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med Guiffrey Hist. générale de la
tapisserie
(1878—85), La tapisserie (1882), det store
Værk Raphaël, sa vie, son œuvre et son temps
(1881, priskronet, 2. Opl. 1885), Les précurseurs
de la Renaissance
(der indleder det af M. o. a.
1882 startede Foretagende Bibl. internationale
de l’art
, hvortil M. desuden har skrevet Études
sur l’histoire de la peinture et d’iconographie

[2. Opl. 1885] og Les historiens et les critiques
de Raphaël
[1884]), Études sur l’histoire des
arts à Rome pend. le moyen-âge, Boniface VIII
et Giotto
(1881), La Renaissance en Italie et en
France à l’époque de Charles VIII
(1885),
Donatello (1885), La bibliothèque du Vatican au
XVI siècle
(1886), La bibliotheque du Vatican au
XV siècle
(1887), Les antiquités de la ville de
Rome au XIV, XV et XVI siècles
(1887), Hist.
de l’art pendant la Renaissance
(1889—95), Les
arts à la cour des Papes Innocent VIII,
Alexandre VI, Pie III
(1898) og Lionardo da Vinci
(1898) m. v.
A. Hk.

Münzer [↱rnøntsər], Thomas, Sværmer fra
Reformationstiden, f. c. 1490 i Stolberg, d. 1525.
Om hans Ungdom vides kun lidt; hans Historie
begynder egl. først, da han 1520 blev Præst i
Zwickau. Han havde straks sluttet sig til den
nylig begyndte Reformationsbevægelse, men han
hørte til de urolige Naturer, hvem Tidens
vældige Kriser ganske berøvede deres aandelige
Ligevægt. I Zwickau kom han gennem
Tøjmageren Nikolaus Storch ind i sværmeriske Kredse,
vakte Stridigheder, ja hidsede til Oprør og blev
derfor udvist af Raadet. Nu begyndte han et
omflakkende Liv, men vidste overalt at skaffe
sig Forbindelser og vinde Almuens Tillid. Han
kom til Böhmen, til Wittenberg, som imidlertid
ved Luther’s Tilbagekomst fra Wartburg blev
renset for alle Sværmere, og han saa nu i
Luther den største Hindring for en virkelig
grundig Reform. 1523 blev han Præst i Alstedt
og fordrede med Beraabelse paa sine profetiske
Syner og det »indre Lys« en fuldstændig
Omvæltning af alle kristelige og politiske Forhold.
1524 maatte han paa Luther’s Foranledning
forlade Alstedt og drog til Mühlhausen og atter
herfra til Nürnberg, hvor han skrev et
voldsomt Angrebsskrift mod Luther, drog videre til
Schweiz og Sydtyskland, men kom tilbage til
Mühlhausen, hvor han 1525 blev valgt til Præst
og fuldstændig vandt Folket, saa Raadet blev
afsat, og M. var Eneherre. Nu brød
Bondekrigen ud, Klostre og Slotte blev plyndret og
ødelagt. Da samlede de omboende Fyrster,
deriblandt Filip af Hessen, deres Stridskræfter og
mødte ved Frankenhausen M.’s opfanatiserede
Bønder. Disse led et fuldstændigt Nederlag, M.
blev fangen og senere sammen med andre
Førere henrettet. (Litt.: Seidemann, »Th.
M., eine Biographie« [Dresden og Leipzig 1842];
O. Merx, »Th. M. u. Heinrich Pfeifer
1523—25« [1889]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Myobiidæ, en til Midernes Orden hørende
stærkt afvigende Familie, der i fl. Henseender
minder om Tardigraderne. Tracheer findes,
Munddelene er stiletformede, forreste Benpar
er en kort og meget tyk Klamrefod; der er en
meget betydelig Kønsforskel. Larverne er
udstyrede baade med Dentovum- og
Tritovum-Stadium (se Mider). Hovedformen er Myobia
musculi
.
C. W.-L.

Myocarditis, se Hjertesygdomme.

Myodes, se Lemming.

Myodynamometer (gr.), et Apparat til at
maale Muskelsammentrækningers Kraft.

Myogale, se Desman.

Myografion (gr.), registrerende Apparat til
at optegne Musklers Kontraktionskurver.
S. B.

Myokardium (gr.), d. s. s. Hjertekødet, den
Muskelmasse, hvoraf Hjertet bestaar.
S. B.

Myokloni er hurtige uvilkaarlige
Sammentrækninger i begrænsede Muskelgrupper.
Tidligere opfattede man M. som en selvstændig
Sygdom; nutildags betragter man M. som et
Symptom, der kan optræde ved mange forsk.
Sygdomme. Særlig er det i de senere Aar
bemærket ret hyppigt ved epidemisk
Hjernebetændelse (encephalitis lethargica). Endvidere
findes det sammen med epileptiske Anfald ved en
arvelig Sygdom, man har kaldt Myoklonus-Epilepsi,
og som bl. a. er beskrevet af H.
Lundborg
som forekommende i stor Udstrækning i
en Bondeslægt i Blekinge. (Litt.: Achard,
L’encéphalite léthargique [Paris 1921]; H.
Lundborg
, »Medizinisch-biologische
Familienforschung« [Jena 1913]).
K. H. K.

Myologi (gr.), Læren om Muskler, et Afsnit
af den beskrivende Anatomi.
S. B.

Myom (gr.), en som Regel godartet Svulst,
der bestaar af Muskelfibriller. Hyppigst er M.
opbygget af glat Muskelvæv (Leiomyom), der
dog altid er tilblandet fl. ell. færre
Bindevævsfibriller; er disse til Stede i nogenlunde stor
Mængde, kaldes Svulsten Fibromyom (se
Fibroid). En Svulst, der bestaar af tværstribet
Muskelvæv, kaldes Rhabdo-M.
(Lp. M.). Johs. F.

Myong, se Moi

Myonnesos hed i Oldtiden et Forbjerg i
Ionien, som er bekendt ved Romernes Sejr over
Kong Antiochos’ Flaade 190 f. Kr.
H. H. R.

Myopati betyder egl. Muskellidelse.
Betegnelsen anvendes fortrinsvis om den
progressive Muskeldystrofi (se Muskeldystrofi).
K. H. K.

Myopi (gr.). Brachymetropi,
Kortsynethed ell. Nærsynethed, skyldes
enten, at Øjeæblet er for langt forfra-bagtil,
ell. at det brydende Apparat er for stærkt
brydende, saa at Billedet af en fjern Genstand ikke
samles paa Nethinden), men foran denne. Et
skarpt Billede af Genstanden paa Nethinden
dannes i det nærsynede Øje kun, naar
Genstanden er forholdsvis nær ved Øjet, og man
betegner Nærsynethedens Grad ved den største
Afstand, hvori en Genstand endnu ses tydelig. Jo
stærkere M. er, desto nærmere maa Genstanden
til Øjet, for at den kan ses tydelig.

Der findes to væsentlig forsk. Former af M.
Den ene Form skyldes en Sygdom i Øjet
og naar de allerhøjeste Grader af
Nærsynethed. Øjet er stort og fremtrædende. Denne
Form af M. findes ligelig udbredt i hele
Befolkningen, noget hyppigere hos Kvinder end
hos Mænd. Den begynder gerne at udvikle sig
i en tidlig Alder og naar ofte sit Højdepunkt
allerede i 18—20 Aars Alderen. Til denne Form
af M. slutter sig tit alvorlige Sygdomme i Øjet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free