- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
520

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myotomi - Myotonia congenita - Myoxus - Myr - Myra - Mýrar - Myrbach-Rheinfeld,Felician, Friherre - Myrbrænding - Myrdal - Mýrdalsjökull - Mýrdalur - Myrdyrkning - Myrebær - Myrekryben - Myreløve - Myremalm - Myrepindsvin - Myreplanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man foretager som Regel Gennemskæringen
af Musklen ikke paa dennes muskuløse
(kødede) Del, men paa den senede Del.
Disse Gennemskæringer af spændte Sener og
andre spændte, fibrøse Strenge — Baand,
Fascier — hedder Tenotomi. For de fleste
Tilfældes Vedkommende bliver saaledes
Tenotomien synonym med M. (smlgn. Skelen).
(E. A. T.). V. Sch.

Myotonia congenita eller Thomsens
Sygdom
(beskrevet af Thomsen 1876) er en
arvelig Sygdom, der viser sig ved, at Patienten
har Vanskelighed ved at slappe sine Muskler
tilstrækkelig hurtig. Han kan f. Eks. give et
Haandtryk med normal Kraft og Hurtighed,
men derpaa har han vanskeligt ved at give
Slip igen, han kan kun langsomt løsne
Fingrene en efter en. Ved Mikroskopi af Muskler fra
Patienter med M. c. finder man Fortykkelse af
Muskeltraadene. (Litt.: Lewandowsky,
»Handb. d. Neurologie«, 2 Bd [Berlin 1911]).
K. H. K.

Myoxus, se Syvsovere.

Myr kaldes i Norge en Sump ell. Mose. I
Danmark kendes Sammensætningerne
Myrejern og Myremalm.
H. F.

Myra, Oldtidsby i Lykien i ringe Afstand
fra Havet. Det var en af Lykiens betydeligste
Byer, i Oldtidens Slutn. Landets Hovedstad.
Omfangsrige Oldtidslevninger findes paa St.
H. H. R.

Mýrar [↱mi.rar], en flad, lavtliggende Egn i
det vestlige Island ved Bunden af Faxebugten
mellem Floderne Hvitá og Hítará. Egnen, der
danner et særskilt Syssel, som dog nu admin.
er forenet med Borgarfjordssyssel, er næsten
helt græsbevokset, men meget sumpet, saa at
Forbindelsen ofte er ret vanskelig mellem
Gaardene, der staar paa de spredte Basaltaase, som
stikker op igennem Moserne, ell. under de
Fjeldpynter, der begrænser Lavlandet mod N.
Indb. (1920: 1921) lever udelukkende af Kvæg-
og Faareavl. Handelsplads: Borgarnes. En
anden Egn af s. N. i Øster-Skaptafellssyssel V. f.
Hornafjörður er ogsaa sumpet, men Moserne
afbrydes her fl. St. af Sandstrækninger langs
de vandrige Jøkelelve, som gennemstrømmer
Lavlandet; mod N. begrænses Egnen af
Vatnajökulls Gletschere.
(Th. Th.). B. Th. M.

Myrbach-Rheinfeld [↱mirbaк-↱ra^infælt],
Felician, Friherre, østerr. Maler og Illustrator, f.
1853 i Galizien. Officer af Fag blev han en
forstaaende og talentfuld Militærmaler (»19.
Jægerbataillon ved Kremenac«, Akvarellen
»Kejserparade 1897« etc.). I Paris, hvortil han kom
1881, blev han en berømt Illustrator (F.
Masson’s militære Eventyrbøger, Illustrationer til
A. Daudet, Loti, Bourget etc.). For østerrigsk
Kunst- og Kunstindustri-Liv fik han megen Bet.
som Prof. i Illustrationskunst (fra 1897) og fra
1899 som Direktør for Wiens
Kunstindustriskole.
A. Hk.

Myrbrænding, se Braatebrænding.

Myrdal, Jernbanestation, Post- og
Telegrafstation paa Bergensbanen ved den østre
Munding af Gravehalstunellen, 156 km fra Bergen,
336 km fra Kria, 867 m o. H. I Nærheden ligger
Vatrehalsen Hotel, hvorfra glimrende Udsigt
over Flaamsdalen. Fra M. Station fører
Kørevej med ad den bratte Kiev gennem
Flaamsdalen til Fretheim ved Aurlandsfjorden i Sogn.
Anlæg af Jernbane paa denne Strækning blev
besluttet af Stortinget 1923 og paabegyndt s. A.
M. H.

Mýrdalsjökull [↱mi.rdals↱jö.kødl], en Sne-
og Ismark i det sydlige Island med et Areal af
1000 km2 og en Højde af 16—1700 m. Under
Isen findes to virksomme Vulkaner, Eyjafjallajökull
og Katla; disse foraarsager ofte under
Udbrudene store og ødelæggende Oversvømmelser
i de lavere liggende Egne. Snelinien
ligger paa den nordlige Side af M. 1100 m o. H.,
paa Sydøstsiden 600 m. M. udsender 19
Gletschere, hvoraf en paa Sydsiden
(Sólheimajökull) naar ned til 50 m o. H.; paa Nordsiden
ligger Gletschergrænsen 700 m o. H. Mod SØ.
er der en 550 km2 stor Ødemark af Grus,
Lavaslagger og vulkansk Sand (Mýrdalssandur),
hovedsagelig frembragt ved Oversvømmelser
fra Katla.
(Th. Th.). B. Th. M.

Mýrdalur [↱mi.r↱da.lør], en Bygd i
Vester-Skaptafellssyssel paa Island, S. f.
Mýrdalsjökulls Randfjelde, der udsender forsk. Arme
gennem Bygden ned til Havet. Fl. af Dalene,
der gennemstrømmes af Jøkelelve, er
grusdækkede og ufrugtbare, men Fjeldsiderne er ofte
græsbevoksede. Klimaet er forholdsvis mildt,
men regnfuldt. Indb. lever af Kvægavl, Fiskeri
og Fuglefangst.
(Th. Th.). B. Th. M.

Myrdyrkning, d. s. s. Mosekultur.

Myrebær, se Rubus.

Myrekryben, abnorme Sensationer i Huden
med Fornemmelse af, at Insekter (Myrer)
kryber hen over den.
C. Rch.

Myreløve, se Florvinger.

Myremalm ell. Jern-Al er urent
Jerntveiltehydrat, som udskilles paa sumpede Steder
med stillestaaende Vand. Se i øvrigt Al og
Brunjernsten.
J. P. R.

Myrepindsvin, se Kloakdyr.

Myreplanter ell. myrmekofile Planter
kaldes en Del især i Troperne, men i ringere
Artsantal ogsaa hos os voksende Planter, som
ved visse Egenskaber, især ved Sukkerproduktion
fra saakaldte ekstraflorale Nektarier
ell. ved Udviklingen af egne Organer med
Reservenæring, beregnet paa at skulle ædes af
Myrer, foranlediger, at disse Dyr opholder sig
paa Planterne og ofte søger Husly i egne, som
det synes i det Øjemed uddannede Kamre og
Hulheder. Om den Nytte, som Planten kan
have ell. har heraf, kan der kun opstilles
Hypoteser, som f. Eks. at de garnisonerede Myrer
bortjager andre, der mulig vilde skade
vedkommende Plante; men at et sligt Gensidighedshold
findes og særlig i Indien og tropisk
Amerika, hvor Myrerne optræder i Masser af Arter
og Individer, er knyttet til meget besynderlige
Konstruktionsforhold af de vedk. Vækster, er
ved senere Aars Forskninger paa selve Stedet,
især af Schimper og Beccari, sikkert nok. Man
kender i Centralamerika over 500 M., i Afrika
og Indien over 300, medens Missouri-Regionen
i Nordamerika kun har 42 og Europa-Sibirien
35 saadanne Plantearter. Som Eksempler paa
udprægede M. kan Trompettræet (se
Cecropia) nævnes; i sine hule Grenled huser det
Myrerne, og særegne Organer ved Bladpuderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free