- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saaledes spaltes Arbejderne ud i en hel
Rk. Former, ikke alene forsk. i Henseende til
Størrelse, men ogsaa m. H. t. Hovedets,
Kindbakkers og Øjnenes Bygning o. s. v. En Del af
disse Arbejdere, der udmærker sig ved særlig
store Hoveder, mægtige sylspidse Kindbakker
og ofte ved Blindhed, har man betegnet som
Soldater, af hvilke der igen hos den samme Art
kan være uddannet forskelligartede, men
konstante Typer; Hannerne er de Former, der
varierer mindst; dog kender man Eksempler paa,
at der hos samme Art optræder baade vingede
og uvingede Former. Ogsaa Hunnerne varierer
stærkt, og man har Eksempler paa, at der hos
Former med i øvrigt typiske Hunner kan
optræde vingeløse, saakaldte ergatoide Hunner.
Af Hunner, der i øvrigt endnu er lidet kendte,
men med ganske afvigende Bygning, bør særlig
fremhæves den vingeløse, blinde enlige Hun
med kolossal Bagkrop hos Dorylus; medens
Arbejderne her er faa mm, er Hunnen c. 5 cm,
hvoraf c. 3 1/2 gaar paa Bagkroppen alene.
Foruden de typiske Kønsdyr og Arbejderne træffer
man særlig mellem Hunner og Arbejdere
talrige Former, der synes at staa midt imellem
dem; disse intermediære Former har man kaldt
Ergatogyner. Hunnerne kendes bedst fra
Arbejderne paa, at de har et receptaculum
seminis
. Alle disse forskelligartede Former
fremkommer rimeligvis ved, at Myrerne paa forsk.
Stadier af Larvernes Liv byder disse
forskelligartet Næring. De forskellige Former udfører
hver ganske forskellige, men bestemte
Forretninger i Samfundet; herom ved vi dog kun
meget lidt. Polymorfien er stærkest fremtrædende
hos Attiderne, hvor der i hvert Fald lader sig
paavise 4 Arbejdertyper. P. Gr. a. den
tilsyneladende Kløgt, hvormed Myrernes Samfund er
indrettet, og som synes at træde frem i saa
mange af deres Handlinger, har mange Forf.
ment at maatte tildele dem særlige psykiske
Evner og ment, at de var i Besiddelse af en
virkelig Intelligens; andre mener derimod, at
alle M.’s Handlinger lader sig føre tilbage til
nedarvede Instinkter.

Boliger. Et Fællestræk for alle M.’s Boliger
i Modsætning til de fleste øvrige sociale
Aarevingede (Bier og Hvepse) er, at M. ikke
konstruerer særlige Celler. De anlægges i Alm. i
Jorden og bestaar af et større Midtparti opfyldt
af talrige Kamre, fuldkomment uregelmæssige
af Form og Beliggenhed og indbyrdes forbundne
ved et Virvar af Gange; ingen som helst
Bygningsplan ell. Orden lader sig paavise. Ofte
opføres der over Midterpartiet tueformede
Forhøjninger, snart dannede af opkastet Jord, snart
af sammenslæbt Materiale, Grannaale etc. (Rød
Skovmyre). Reden staar i Forbindelse med
Omverdenen gennem talrige Aabninger (der hyppig
lukkes om Natten), hvis Plads ikke altid er
konstant, og hvorved der i Alm. er Vagthold.
Fra Reden udstraaler talrige, snart
underjordiske, snart overjordiske, undertiden dækkede
Gange til det omgivende Terræn; man har
Iagttagelser, der tyder paa, at de store Samfunds
Levetid strækker sig over fl. Menneskealdere.
En Del Boer opstaar ved Uddybning af Huler,
der senere udfyldes med Materiale, hvori da
Kamrene dannes; andre graver i det
forhaandenværende Materiale deres Kamre og Gange,
og atter andre opmurer ved Hjælp af Vand,
særlig Regnvand, og Spyt i naturlige og
udbedrede Huler deres Reder. Et stort Antal
bygger i hule Træer, Træstubbe etc., andre i
levende Træers hule Grene o. s. v. og indgaar
herved i et symbiotisk Forhold med det Træ,
hvori Reden er anlagt (se Myreplanter).
Andre spinder Træernes Blade sammen og
anvender hertil snart Sekreter fra Arbejdernes
Spytkirtler, snart er det Larverne, der leverer
dette; i saa Fald sker Sammenspindingen, idet
Arbejderne hver med en Larve i Kindbakkerne
lader Larverne fæstne Spindetraaden fra
Bladrand til Bladrand; en Del anlægges som smaa,
kun nogle cm store spundne Reder ude paa
Palmeblade etc. Talrige M., Vandremyrerne,
har ikke faste Bopæle, men opfører under
Marchen foreløbige Boer i Jordhuler etc., som de
derpaa efter nogen Tids Forløb forlader. De
anlægges paa det Tidspunkt, da Stammens
Kønsliv gør sig gældende; hele Flokken hænger
da i en stor Klump ned fra Hulens Loft; dybest
i Klumpen igennem hvilken der gaar Gange ind
til det Indre, findes Larver og Pupper; naar
alle Larverne er blevne til Pupper, begiver
ITruppen sig atter paa Vandring. Ofte slutter
de enkelte Boer sig sammen i større Myrebyer;
man har (Nordamerika) talt 1700 Boer paa c.
50 Acres Land. Tuernes Højde kan stige til 2
m, det af Samfundet inddragne Terræn til fl.
Hundrede m2.

Myrernes Ernæring er af yderst forsk.
Beskaffenhed. For talrige Former bestaar den
vigtigste Næring i Vædsker, navnlig stærkt
sukkerholdige, som de henter fra vædskende
Stubbe og Træstammer, fra Blomsternes
Honninggemmer og Bladluskolonier, og desuden
saadanne, som udsuges af de Aadsler, de finder
paa deres Vej, ell. af mindre Dyr, som de
lammer og dræber med deres Gift; fra Boet
udstraaler Gange i alle Retninger, og ad disse
drager altid en udadførende og indadførende
Strøm ved Siden af hinanden, den ene af Sted
efter Næringsmidler, den anden hjemvendende
med saadanne. Næringsvædskerne pumpes ind
i Munden og ned i Kroen, der saaledes fyldes.
Den saaledes erhvervede Næring kommer ikke
alene Erhververen selv til gode, men gylpes
delvis op og læsses ved Ankomsten til Tuen over
paa andre Individer, der atter fordeler den
videre til Boets forsk. Beboere; den stadig
gennem Madning cirkulerende Næringsvædske er et
af Myresamfundenes mest ejendommelige
Fænomener og af overordentlig Bet. for
Samfundene; ofte slæbes større Ofre hele hjem til
Tuen, hvor de da udsuges. At Bladlusene som
Ernæringsdyr spiller stor Rolle for Myrerne, er
velbekendt; ofte gaar der fra Tuerne veltraadte
Gange, der endog kan være overhvælvede, ud
til de paa Buske og Grene stationerede
Bladluskolonier; Vædsken, som Myrerne søger, er
Bladlusenes Ekskrementer, der udsprøjtes
gennem Gattet, ikke, som man tidligere troede,
Kirteludsvedninger, gennem de saakaldte
Honningrør. Ogsaa mange nordiske Former, f. Eks.
Lasius-Arter, holder Bladlusene nede i Tuerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free