- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
523

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

installerer dem i særlige Kamre og giver dem
til Næring Rødder, paa hvilke de suger; ogsaa
andre Insekter, f. Eks. Claviger, Coccider og
Sommerfuglelarver, hørende til Slægten
Lycæna, tjener paa lgn. Maade Myrerne som
Malkekøer. Det ovf. omtalte Fænomen, at Føden ved
Ankomsten til Tuen hældes over paa andre
Individer, er hos den amerikanske (Mexiko,
Forenede Stater) Honningmyre, Myrmecocystus
specialiseret saaledes, at der i Tuerne findes
særlige Arbejdere, paa hvem Næringsvædskerne
— i dette Tilfælde en Honning, der stammer
fra en lille Galledannelse paa Egetræer —
hældes over. Disse Arbejderes Bagkrop svulmer
ganske kolossalt op; Dyrene bevæger sig yderst
lidt og findes ophængte i Taget af et særligt
Kammer. Man har formodet, at disse Arbejdere,
der i Virkeligheden fungerer som Honningbeholdere,
tømmes for Indhold paa Tidspunkter,
da Næringsmidlerne ikke tilflyder Kolonien saa
rigelig, som ønskeligt var.

De saakaldte høstende Myrer (Aphænogaster)
fra Sydeuropa og Nordamerika danner store
underjordiske Reder, i hvis særlig isolerede
Kamre store Forraadsmagasiner af Korn, Frø
etc. opbevares; de kolossale Reder angives at
strække sig over enorme Arealer og gaa i en
Dybde af 1—2 m; for en amerikansk Forms
Vedk. er det paavist, at Arbejderne skiller
Avnerne fra og af dem danner en særlig lille
»Køkkenmødding« uden for Boet. Videst gaar Texas’
»Høstmyrer«, der angives paa særlige Marker,
som de luger, at saa og høste bestemte
Kornsorter. Andre kolossale Forraadsmasser samles
af de frygtede bladskærende M. (Atta, Tropisk
Amerika). Fra deres store underjordiske
Boer skyder deres ofte underjordiske
Galerier ud til de Træer, som de er i Færd med at
(afløve; Arbejderne vandrer ud, afbider Stykker
af Bladene og bærer dem hjem, hvor de
modtages af andre, sønderdeles, tygges og
omdannes til Kugler, opmagasinerede i særlige
Forraadskamre; disse Bladmasser udgør ikke selv
Myrernes Næring, men paa dem dyrker de en
Svamp Rozites gongylophora; denne Svamp
hindres ved Dyrkningen i at danne Conidier,
men fremkalder under den og, som det synes,
som Følge af denne kugleformede
Opsvulmninger af Mycelium; det er disse, der tjener
Myrerne til Næring. Adskilligt taler for, at en af
de nordiske M., Lasius fuliginosus ell.
Orangemyren, ogsaa hører til de svampedyrkende
Former. Flere af de i de myrmekofile Planter
boende Former lever af særlige Stoffer, som disse
Planter synes at byde deres Beboere (se
Myreplanter). Visse Former, f. Eks. mellem
Dolichoderiderne, Vandremyrerne o. a., kan
betegnes som Rovdyr, der griber hvert Bytte paa
deres Vej.

Yngelplejen er bedst studeret hos de
europ. Former. Yngelen er under stadig Opsigt
af Arbejderne og Genstand for den yderste
Omhu. Betingelsen for dens Trivsel og Vækst synes
en vis Temp. og Fugtighedsgrad at være, og da
disse to Faktorer ingenlunde er de samme i
alle Dele og paa alle Tider af Døgnet i de
vidtstrakte Myreboer, flyttes Yngelen af Arbejderne
fra Kamre, der enten er for kolde eller for
tørre, ned til andre dybere eller ovenfor
liggende, hvor Temperatur og Fugtighed er efter
Ønske. Æggene, der hænger sammen ved en
klæbrig Vædske, tages i større Partier, ligeledes
de spædere Larver, da der paa deres Legemer
findes enkelte kamdelte Haar, hvorved de
fæstes sammen i Klumper. Saa snart Æggene er
blevne lagte, slikkes de af Arbejderne; ved
denne Proces vokser de til det 10-dobbelte i
Omfang, men gaar til Grunde, hvis de unddrages
den; saa snart Larverne kommer frem, mades
de af Arbejderne, men om den forskelligartede
Føde, som paa de forskelligartede
Udviklingsstadier bydes dem, vides intet; man har i øvrigt
fundet Larverne spisende ligge om mindre
dræbte Insekter, Cikader etc.; hører Larverne til
kokonspindende Arter, vogtes Kokonerne af
Arbejderne og opklippes, naar den rette Tid er.
Udviklingen tager til de forsk. Aarstider meget
forsk. Tid; i Danmark gennemløbes
Forvandlingen om Sommeren i Løbet af 2, om Vinteren
i Løbet af 8 Maaneder.

Samfundets seksuelle Liv. Paa det
Tidspunkt, da de kønnede Individer bryder
frem, fyldes Boerne lidt efter lidt med
Myriader af vingede Skabninger: Hanner og
Hunner, der ingen Del tager i Samfundets Arbejde,
men i nogen Tid holdes tilbage i Boet; paa
klare, varme Solskinsdage myldrer da alle
Hanner og Hunner ud, forbliver en Tid paa Tuen
og begiver sig derpaa paa deres Bryllupsrejse,
hvis Retning det bliver Vindens Sag at
bestemme. Et stort Antal Individer parrer sig i
Nærheden af Tuen; Hannerne dør meget snart
efter Parringen; en Del af Hunnerne gribes af
Tuens Arbejdere og føres ned i Boet, hvor de
da, naar de har afrevet deres Vinger, begynder
paa Æglægningen. Det Antal Hunner, der
optræder i et Myrebo, er forsk. hos de forsk.
Arter, og til forsk. Tider; hos vore hjemlige Arter
er Antallet i de store Samfund til alle Tider
som oftest betydeligt, hos mange tropiske
Former optræder de kun til bestemte Tidspunkter
af Aaret og i meget begrænset Antal.
Hovedmassen af Hunnerne vender i de fleste Tilfælde
efter Parringsudflugten ikke tilbage til deres
Hjemstavn. Det viser sig, at disse Hunner
efter Parringsudflugten opsøger sig Smaahuller
under Sten, i Træstød etc., afriver deres
Vinger og danner sig en lille Hule; i denne Hule
lægger Hunnen sine Æg, og naar Larverne
kommer frem, mader Moderen dem selv; indtil
de er fuldvoksne, angives Moderen hos de
hidtil undersøgte Eksemplarer ikke at tage nogen
Næring til sig, og Larverne ernæres i saa Fald
enten af det, Moderen endnu har i sin Kro,
eller af deres Søskende, som hun slagter til dem;
de først fremkomne M. er kun Dværge i
Sammenligning med de senere Arbejdere. Fra
disse smaa Samfund opstaar de store mægtige
Myreboer, af hvilke blot vore egne hjemlige
røde Skovmyretuer efter omhyggelige Beregninger
lavt regnet kan indeholde 100000 til 150000
Arbejdere, foruden mange Tusinde Larver i
forskellige Aldere.

Der gives mellem M. et ikke ubetydeligt Antal
Former, som af forsk. Grunde ikke er i Stand
til at danne sig selvstændige Boer, men for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free