- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvem Associationer med andre M. er en
Livsbetingelse; ad denne Vej opstaar de
blandede Myresamfund, som i øvrigt kommer i
Stand paa forsk. Vis og er af forsk.
Beskaffenhed. Allerede for den røde Skovmyres Vedk.
er det kendt, at denne fra andre røde
Skovmyrers Tuer røver et større ell. mindre Antal
Yngel og slæber den hjem til sig selv; hos
andre Arter, særlig hos den i Danmark ret
sjældne Formica sanguinea, er Forholdet det, at den
meget vel kan leve, opføre sine Boer og ernære
sig ved egen Hjælp; meget ofte og, som det
synes, særlig i sydlige Lande overfalder den
andre Arters Reder, f. Eks. den røde
Skovmyres, røver Pupperne og anvender de deraf
udklækkede Individer som Slaver, til
Arbejde i Huset. En anden Form, Polyergus rufescens
(Mellem- og Sydeuropa), er derimod
fuldkomment afhængig af sine Slaver; den overfalder
særlig F. fusca’s Reder, bortslæber Yngelen,
som senere hen gaar Polyergus til Haande. Selv
er den rimeligvis p. Gr. a. sine Kindbakkers
ejendommelige sylspidse Bygning ude af Stand
til at ernære sig selv og sine Larver; alle
mades de af Slaverne; skal Boet skifte Plads,
bærer disse ikke alene Polyergus-Yngelen, men
endog Hannerne og Hunnerne. Slaverne føler sig
i øvrigt straks som hjemme og forsvarer Boet
som deres eget; Polyergus-M., ogsaa kaldet
Amazonmyren, er i øvrigt en overmaade
krigersk M., hvis Arbejdere egl. kun er
udstyrede som Soldater.

Foruden de blandede Myresamfund, opstaaede
gennem Slavehold, kan saadanne Samfund
ogsaa opstaa paa anden Vis. Ogsaa i Norden
forekommer en lille M., Tetramorium cæspitum, i
hvis Reder man har fundet en anden M.,
hørende til Slægten Anergates. Hunnen er vinget,
Hannen vingeløs, og en Arbejderklasse mangler
ganske. Naar Hunnen er blevet befrugtet,
afriver den Vingerne, og Bagkroppen svulmer
derpaa meget stærkt op; i denne Tilstand er
Dyret ganske hjælpeløst, og da Arbejdere ikke
findes, er Anergates fuldstændig afhængig af
den Haandsrækning, Tetramorium-Arbejderne
yder den; hvorledes Anergates kommer ind i
Tetramorium-Boet, vides ikke, men man har
formodet, at Anergates-Hunnen i sit bevægelige
Stadium trænger ind i et Tetramorium-Bo,
detroniserer Dronningen og nu optræder som
Dronning; dette trænger dog til Bekræftelse;
meget i disse blandede Samfunds Livshistorie er
endnu uopklaret. Blandede Samfund opstaar
undertiden ogsaa derved, at en mindre M.
bygger sin Bopæl i eller umiddelbart op til en
anden større Forms Bo og nyder derved godt
af disse større Boers Varme etc.

Om M.’s geografiske Udbredning
kan man i Alm. kun sige, at de optræder i
stor Mængde i Troperne og aftager jævnt imod
N. Idet de er meget følsomme over for
Temperaturforandringer og Fugtighedsforholdene,
griber Lokalitetens Klimatforhold i høj Grad
ind i Samfundenes Liv. I den tørre Tid i
Troperne samler mange M. store Forraad, og da
Vand er en af M.’s første Livsbetingelser, maa
de ofte anlægge dybe Brønde i deres Reder
eller grave indtil c. 100 m lange, underjordiske
Gange ud til forbiløbende Vandløb. I den
tempererede Zone samler M. sig, naar Vinterkulden
begynder at indfinde sig, i Tuens dybeste og
varmeste Partier; nogen egl. Vintersøvn sover
de næppe, men de er yderst træge og tager i
alt Fald i de fleste Tilfælde næppe Næring til
sig. Naar Foraaret kommer, vaagner Samfundet
til nyt Liv; de lukkede Indgange til Boet
lukkes atter op.

I geologisk Henseende er M. mellem
de først optrædende Hymenoptera; de er
fundne i Lias (Schweiz) og i Purbech (England). I
Tertiærtiden optraadte de i enorme Mængder
og danner i forsk. af Fortidsaflejringerne 1/4 af
alle Insekterne.

Foruden de under Myrmekofiler
omtalte Former har M. adskillige Fjender,
særlig mellem Fugle og Pattedyr; f. Eks.
hugger Grønspætten dybe Huller i Myretuerne;
Tropernes Vandremyrer forfølges paa deres
Togter af flere forsk. Fuglearter. Af Pattedyr
er Myreslugere, Bæltedyr og Jordsvin deres og
Termitternes værste Fjender og specielt
uddannede til netop at søge deres Føde i disses
Boer; af lavere Dyr angives M. særlig at
efterstræbes af Edderkopper. Idet M. selv er en
Rædsel, navnlig for de fleste lavere Dyr,
efterlignes de (se Mimicry) ofte af
andre, særlig mellemamerikanske og nordafrikanske
Edderkopper, endvidere af enkelte
Orthopterer, Tæger og Biller.

I systematisk Henseende har man
opstillet M. i en særlig Afdeling Heterogyna;
nutildags betragter man dem i Alm. kun som
en særlig Familie (Formicidæ), hvis nærmeste
Slægtninge Scolierne (se Bimyrer) synes at
være. Man deler M. i Almindelighed i 6
Underfamilier:

Camponotinæ, 800 Arter. Kun et lille Led
mellem Bryst og den øvrige Bagkrop, ingen
egl. Brod. Hertil hører Hovedmassen af de
europ. M. Slægten Formica, med den røde
Skovmyre (F. rufa), den sorte M. (F. nigra),
den slaveholdende F. sanguinea og
Herculesmyren F. herculeana, alle i Danmark, de to
sidstnævnte sjældnere, Slægten Camponotus,
byggende i Træ, Lasius med Orangemyren L.
fuliginosus
, begge i Danmark; endvidere
Amazonmyrerne Polyergus, Sydeuropa, Afrika og
Nordamerika, Honningmyrerne (Myrmecocystus),
Meksiko o. m. a.

Dolichoderinæ, en tropisk, særlig bras. Fam.,
foregaaende nærstaaende; herhen Imbauba-M.
i Cecropia-Træerne, se Myreplanter.

Myrmecinæ. To smaa Led skillende Thorax
fra den øvrige Bagkrop. Brod; c. 1000 Arter.
Herhen Slægten Myrmeca med c. 10 danske
Arter; de i Sverige, England og Mellemeuropa
optrædende, ved deres Levevis mærkelige
Slægter Anergates og Tomognathus;
sidstnævnte ogsaa i Danmark. Endvidere
Høstmyrerne Aphænogaster, Sydeuropa, Nordamerika,
Asien og Afrika. Bladskærende M., særlig
Amerika.

Ponerinæ, kun et lille Led adskillende Thorax
fra den øvrige Bagkrop, der er slank;
veludviklet Brod, optræder i Europa med faa Arter
(Danmark: Ponera Contrada). Buldogmyrerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free