- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
525

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrer - Myreslugere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Myrmecia, Australien, mægtige Høje, meget
glubende Insekter.

Dorylinæ. Bagkroppen ikke saa skarpt afsat
som hos foregaaende, Forskellighederne
mellem Samfundets forsk. Former enorme; Hunnen
rimeligvis vingeløs. Herhen Vandremyrerne
Eciton, Ny Verden; Dorylus, Østasien; Anomma,
Afrika.

Amblyoponinæ, lidet kendt, australsk Gruppe,
nær beslægtet med Scolierne.

I Danmark findes i alt af M. c. 30 Arter.
For Menneskene spiller M. i den
tempererede Zone ingen synderlig Rolle; i Haver kan
de dog skade en Del. I Troperne anretter
derimod de bladskærende M. overmaade megen
Skade paa Plantagerne, ligesom Vandremyrerne
paa deres Togter kan gribe overmaade
følelig ind i Menneskenes Liv, tvinge dem til at
flytte, ødelægge deres Boliger og store Dele af
deres Høst; visse M. anvendes som Føde af
Niam-Niam-Negrene. Pupperne anvendes som
Fuglefoder. (Litt.: Meinert, »Bidrag til de
danske M.’s Naturhistorie« [Vidensk. Selsk. Skr
5. Rk. Nat. Afd. 5. Bd]; Emery, »Zool.
Jahrbücher« [Systematik 8. Ed, 1896]; Samme, Le
polymorphisme des Fourmis et la castration
alimentaire
[Congrès Zool. intern., Leyden
1895]; Bethe, »Dürfen wir Ameisen und
Bienen psychische Qualitäten zuschreiben«
[Archiv f. Physiologie, 70. Bd]; Wasmann,
»Die ergatogynen Formen bei den Ameisen
und Ihre Erklärung« [Biol. Centralblatt, T. 15,
1895]. Desuden talrige Arbejder af Emery,
Wasmann, Forel, Lubboch, Janet, Adlerz o. m. a.
Af ældre Arbejder mærkes særlig P. Huber,
Recherches sur les mœurs des Fourmis
indigènes
[Genève 1810]).
C. W.-L.

Myreslugere. Blandt de sydamerikanske
Gumlere minder M.’s Familie (Myrmecophagidæ)
i Levemaade og Udstyr mest om den gamle
Verdens Gumlere, Jordsvin og Skældyr; men
hele den indre Bygning viser, at der intet
Slægtskab er, hvorimod M. staar Dovendyrene og
de uddøde Kæmpedovendyr nær, ja disse sidste
kan meget vel opfattes som den fælles Stamme,
hvorfra paa den ene Side de bladædende
Dovendyr, paa den anden de insektædende M. har
deres Udspring. M. er Dyr af yderst
ejendommelig Type. Hovedet er langstrakt, nærmest
rørformet, og Mundhulen stor og tandløs, men
Mundspalten, der sidder helt ude i Snudespidsen,
er yderst lille. Herigennem strækkes den
lange, ormformede Tunge ud; med denne fanges
Føden, der navnlig bestaar af Myrer, som
irriteres og bider sig fast, og Termitter, der
hænger fast i det klæbrige Spyt, der i Mængde
udsondres fra de vældige Spytkirtler og altid
rigelig væder Tungen. Kroppen er tæt klædt
med Haar. Forfødderne træder kun paa Saalens
ydre Kant, der har en dertil indrettet
Trædepude, medens de krumme Kløer under Gangen
slaas ind mod Fodsaalen. I Skelettet er det
underlig glattede Hoved uden Fremspring, der
markerer Øjenhulen, den ufuldstændige
Kindbue, den lange spinkle Underkæbe og de
flerdobbelte Ledtappe, paa de bageste Bryst- og
de forreste Lændehvirvler de mest karakteristiske
Træk. Uterus er udelt, og Moderkagen
kuppelformet som hos Dovendyrene, hvem de
ogsaa ligner i Kønsorganernes Bygning. Der
findes 3 Arter, der er saa forsk., at de hyppigst
anses for at repræsentere hver sin Slægt.

Mest kendt er den store M., Myrebjørnen
eller Yurumi’en (Myrmecophaga
jubata
), hvis Krop er 1,3 m lang, 0,7 m høj over
Skulderen, vejende op til 40 kg. Hovedet er
overordentlig langt og tyndt. Næseborene
sidder i Snudespidsen lige over Munden, der
netop kan lade den fingertykke Tunge passere
ud og ind. Øjnene er meget smaa, Ørene korte,
ovale, oprette. De indre Næsebor gaar gennem
en lang benet Kanal, dannet af Ganebenene og
de sammenstødende Vingeben, og munder først
ud langt tilbage i Plan med Ørene. Kindbuen
er rudimentær. Kroppen er noget
sammentrykt og ret kraftig, Lemmerne temmelig høje.
1. og 2. Finger er ret lange, tynde og
sammentrykte med krumme Kløer; 3. er særdeles
kraftig, Grundledet er yderst kort, men yderste Led
med sin vældige Klo til Gengæld stort, saa at
denne Finger dog bliver langt den længste.
4. er kun svag, med en meget lille Klo, og 5.
endelig helt rudimentær, uden Klo. Med disse
kraftige Forpoter graver M. Hul i Termitboer
o. l. Bagfødderne er ret korte og brede, Tæerne
omtrent lige lange, Kløerne store og krumme,
hele Saalen rører Jorden. Halen endelig er det
mest iøjnefaldende ved hele Dyret; den er 1 m
lang og tæt besat med indtil 45 cm lange, grove

Fig. 1. Stor Myresluger (Myrmecophaga jubata).
Fig. 1. Stor Myresluger (Myrmecophaga jubata).


Fig. 2. Tamandu (Tamandua tetradactyla).
Fig. 2. Tamandu (Tamandua tetradactyla).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free