- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
526

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myreslugere - myresurt Ætyl - Myresyre - Myreæg - Myrhat - Myriade - Myriagram - Myriameter - Myrica - Myricaceæ - Myricaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haar, der vajer som en Fane, naar Halen, som
det hyppigst sker, bøjes frem over Ryggen. Kun
paa Hovedet og Siderne er dens stride Haar
korte, midt ned ad Ryggen gaar en Manke,
nedadtil paa Kroppen og ned ad Lemmerne
sidder lange Haar. Farven er graasort,
stikkelhaaret; et kulsort Parti, bræmmet med hvidt,
gaar fra Halsens Underside hen over Skuldrene
og løber spidst til hen mod Hofterne. Maven
er delt i en tyndvægget pars cardiaca og
en tykvægget pars pylorica. Den føder kun een
Unge ad Gangen; denne bæres som lille rundt
paa Moderens Ryg. Pattevorterne, 2, sidder paa
Brystet. Denne M. findes vidt og bredt i Syd-
og Centralamerika, men er egl. ingensteds
hyppig. Den foretrækker fugtige Savanner og
Skove, hvor den om Natten strejfer om for at finde
Myre- og Termitboer, som den opkradser med
sine Forkløer. Den hverken klatrer eller graver
sig ned, men skjuler sig om Dagen mellem
Græs og Krat, liggende paa Siden, dækket af
Halen. Kun Lugtesansen er god, de andre
Sanser svage. Det er langtfra noget trægt Dyr og
derfor meget fornøjeligt og pudsigt at iagttage
i Fangenskab, hvor den kan fodres med Mælk,
Myreæg, hakket Kød o. l. Bliver den angrebet,
rejser den sig og værger sig med sine store
Forkløer. Dens Kød spises kun af Indianerne.
I Bygning og Levemaade er der stor
Overensstemmelse mellem denne og Tamandu’en ell.
Kaguaren (Tamandua tetradactyla). I
Størrelse er den kun omtr. 2/3 af foregaaende og
skiller sig navnlig fra denne ved at være et
klatrende Skovdyr med lang, i Spidsen skællet
Snohale. Hovedet er lidt kortere og tykkere
end hos den store M., og har store oprette
Øren, og 3. Finger har endnu mere
Eneherredømmet i Forfoden; 2. og 4. er meget mindre,
1. kun ubetydelig, og 5. mangler. Hele Dyret
er korthaaret, Farven er gulhvid med sorte
Sider, i øvrigt en Del varierende. Den bor i
tætte Urskove i Syd- og Centralamerika, hvor
den i overvejende Grad lever klatrende i
Træerne; den udspreder en ilde Lugt, der bl. a. gør
Kødet uspiseligt; maaske er der egl. flere Arter.
Klatrende er ogsaa Dværgmyreslugeren
(Cycloturus didactylis), kun 20 cm lang,
med en lige saa lang Snohale, der er nøgen
under Spidsen. Hovedet er forholdsvis kort; den
lange Benkanal til de indre Næsebor mangler;
Underkæben har en Udvækst opefter, processus
coronoideus
, som de andre M. mangler.
Kroppen er kort og trind, Ribbenene mærkelig brede
og flade. Nøgleben findes; 3. Finger og Klo er
umaadelig udviklede paa de andres Bekostning.
2. og 4. findes, men kun 2. bærer en lille Klo;
1. og 5. mangler. Bagfoden er blevet et godt
Klatreredskab med 4 lige lange, stærke,
krumme Tæer og lange, spidse, sammentrykte Kløer
paa dem alle. De kan slaas ind mod Hælen, der
springer stærkt frem indad mod Fodfladen.
Beklædningen er tæt, kort og silkeblød, graa,
paa Ryggen rødlig. Det er et Natdyr, der
færdes i Træerne omtr. som Dovendyr, men fanger
Insekter som de andre M.; dog er Gribetungen
kortere. Den hører hjemme i Skovene ved
Amazonas og Orinoco.
(M. Ml.). R. Hg.

myresurt Ætyl, Ætylformiat, se
Myresyre.

Myresyre (Formylsyre), Acidum
formicicum
, H . COOH, er det første Led i de fede
Syrers Række. Den findes i fri Tilstand i Myrer,
forsk. Larver, Brændenælder, Tamarinder og
Fyrrenaale samt i ringe Mængde i Milten, i
Sved, Urin o. a. St. M. fremstilles ved
Opvarmning af krystalliseret Oksalsyre med Glycerin;
der dannes herved først Glycerinanonoformiat
(Monoformin), som ved Indvirkning af Vand
spaltes i Glycerin og M. Man kan derfor med
samme Mængde Glycerin fremstille en
ubegrænset Mængde M. M. dannes ogsaa ved Iltning af
Sukker med Brunsten og Svovlsyre. Vandfri
M. faas af den paa ovenn. Maade fremstillede
vandholdige Syre, idet man først fremstiller
dennes Blysalt, som derpaa sønderdeles ved
100° med tør Svovlbrinte ell. ved Sønderdeling
af tørt, myresurt Natron med vandfri Oksalsyre
i Vandbad, hvorved faas en 99 %-holdig Syre,
som afvandes fuldstændig ved Hjælp af
Borsyreanhydrid. Ren M. fryser ved 0° til en
krystallinsk Masse, som smelter ved 8,6° og koger
ved 100,8°; dens Vægtfylde er 1,25; den har en
skarp og stikkende Lugt og trækker Blærer paa
Huden. Ved Indvirkning af koncentreret
Svovlsyre spaltes den i Kulilte og Vand. M.
reducerer Sølvopløsninger, og ved Indvirkning af
Kvægsølvilte iltes den til Kulsyre under
Udskillelse af Kvægsølv. M.’s Salte kaldes
Formiater. Myresurt Natron
(Natriumformiat) spaltes ved Ophedning til 400°, idet der
dannes Natriumoksalat og Brint. Myresurt
Blyilte
(Blyformiat) er i Modsætning til
eddikesurt Blyilte vandfrit og uopløseligt i
Alkohol. Myresurt Ætyl (Ætylformiat), CHO.
OC2H5, er en vellugtende Vædske, der koger
ved 54,4°, og som ved 18° kan opløses i 9 Dele
Vand; den finder nogen Anvendelse ved
Tilvirkning af kunstig Rom og Arrak, af Frugtbonbons
og lignende — Myresyrens Aldehyd, se
Formaldehyd.
(O. C.). R. K.

Myreæg, populær Betegnelse for Pupperne
hos Myrerne.

Myrhat, se Potentilla.

Myriade, det græske Navn for et Antal af
10000; bruges alm. som Betegnelse for et meget
stort Tal.
H. H. R.

Myriagram, 10000 g.

Myriameter eller Metermil (mrm) =
10000 m.

Myrica, se Pors.

Myricaceæ, se Porsfamilien.

Myricaria, Desv., Slægt af Tamariskfam.,
Buske af risagtigt Ydre; de smaa, liniedannede
og flade Blade sidder meget tæt.
Blomsterstanden er lang og aksformet; de hvide eller
rosa Blomster er femtallige og har 10
Støvdragere, der er sammenvoksede ved Grunden;
Støvvejen er 3-tallig. Frøenes Uld er stilket.
10 Arter i Europa og Asien. M. germanica (L.)
Desv. vokser i Bjergegne fra Kaukasus-Landene
til Spanien og i Vesteuropa; den findes ogsaa
i Norge langs Elve, men er ej almindelig; den
har der forsk. Navne (Kaalris,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free