- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrmidoner - Myrmikodomatier - Myrmænd - Myrobalaner - Myron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en myrmidonisk Afdeling, hvis Høvding var
Peleus’ berømte Søn Achilleus. I senere Tid
gjordes Myrmidon til Folkets mytiske
Stammeheros (jfr Myrmex).
H. A. K.

Myrmikodomatier, se Domatier.

Myrmænd, se Valgret.

Myrobalaner, se Phyllanthus og
Terminalia.

Myron (hertil 1 Tavle), gr. Billedhugger, hvis
Hovedværker tilhører Tiden c. 470—450 f. Kr.,
var født i Eleutherai, en Landkommune paa
Grænsen mellem Attike og Boiotien, og betegnes som
Athener, idet hans Fødeby havde sluttet sig til
Athen. Den senere Oldtid stillede M. i Række
med Polykleitos og Feidias; det var disse tre
Kunstnere, der bragte den gr. Plastik til dens
første og højeste Blomstring, i Perioden efter
Arkaismens Ophør. M. var utvivlsomt lidt
ældre end de to andre. Den litterære Overlevering
lader ham være Discipel af Hagelaïdas
fra Argos. Om end dette kan være tvivlsomt,
er en vis Stilsammenhæng med den argiviske
Billedhuggerskole umiskendelig; men M. har
selvstændig forarbejdet og videre udviklet den
Paavirkning, han har modtaget derfra, og maa
betragtes som en udpræget attisk Kunstner. I
Tiden omkr. Kristi Fødsel, da Romerne stærkt
beundrede den ældre gr. Kunst, kom M. paa ny
i høj Anseelse, og mange af hans ypperste
Værker blev overførte til Rom, hvilket vi kan
takke for, at ikke faa Kopier efter M. i nyere
Tid er fundne i Italien. Fl. af Kejsertidens
Forfattere har dog noget at udsætte paa hans
Kunst, der endnu bevarede mange Minder om
den arkaiske Figurstils Ufuldkommenhed — en
ligefrem Følge af M.’s Levetid og Stilling i den
hist. Udvikling. M. var den første, der i
statuariske Arbejder evnede at fremstille
Menneskeskikkelsen i stærk, undertiden ret
sammensat Bevægelse, en Opgave, den forudgaaende
Tids Kunst næsten kun havde søgt at løse i
Relief og Maleri. Hans Figurer rostes i
Oldtiden for det Indtryk af levende Liv, de
fremkaldte, for den naturtro Maade, hvorpaa
Bevægelsen var gennemført i alle Legemets Dele
— undtagen dog i Ansigtet, hvis Træk
sædvanlig er gengivne i uforstyrret Ro paa lignende
Maade som i den arkaiske Kunst. M. fremstillede
med Forkærlighed atletisk udviklede unge
Mænd; hans Ynglingefigurer udmærker sig ved
en fin og ædel Hovedform, en kraftig, noget tør
og mager Legemsbygning. Han viser nøje
Kendskab til alle anatomiske Forhold, saa vidt
de fremtræder i Legemets Ydre, og forstaar
ypperlig at gengive baade Knokkelbygningen og
Muskulaturen. I ringere Grad evner han
derimod at efterligne Hudens Bøjelighed og
Elasticitet, og Behandlingen af mange Detailler
(navnlig Haaret) viser vel Fremskridt fra den
arkaiske Kunst, men er endnu noget skematisk.
Foruden Atletfigurerne fremstillede M. ogsaa
rene Idealskikkelser, Billeder af Guder og
Heroer. Paa dette Omraade kender vi dog ikke
ret, hvad han har evnet og ydet; han er her i
ethvert Fald bleven ganske overskygget af sin
yngre Samtidige Feidias. Uovertruffen Mester
var han efter Oldtidens Vidnesbyrd i
Dyrefremstillinger; højt roses især hans brølende
Ko. Til sine Statuer benyttede han saa godt
som altid Bronzen; i Samklang hermed staar,
at han ogsaa formede og ciselerede mindre
Arbejder i Metal. — Af M.’s Værker skal flg.
anføres: »Diskoskasteren«, en ung Atlet,
fremstillet kort før Kasteskiven udslynges; i næste
Øjeblik vil den blive svunget frem, og hele
Kroppen samtidig rette sig op. Figuren er
kendelig beregnet paa at ses fra een bestemt
Side og gør herved paa en Maade Indtryk af
at være en Reliefkomposition omsat i fri
Plastik. Flere Kopier af denne Statue, der
omtales af Quintilian, er fundne i Italien; den
bedste er i Museo delle Terme i Rom (funden 1906
i Castel Porziano); fuldstændigere bevaret er
en Replik i Palazzo Lancelotti i Rom. En
Gruppe af M. forestillede »Satyren Marsyas, der
studser ved Synet af Fløjten, som Athena
bortkaster«. Af denne Gruppe har Marsyas-Figuren
længe været kendt fra en Kopi, som findes i
Lateranet (Rom). Athena, som tidligere mentes
tabt, er genfundet i en Statue, der er bevaret
i fl. Replikker (den bedste i Frankfurt). Paa
ægte Satyrvis lusker Marsyas sig frem efter
Gudinden (han gaar paa Tæerne) og standser,
idet hun harmfuld vender sig om imod ham.
Satyrens Betagelse af, hvad han ser, en
Blanding af Nysgerrighed og Frygt, er ypperlig
gengivet i hele Skikkelsens komplicerede
Bevægelse; Gudinden er en af de dejligste
Ungpige-Skikkelser, den ældre gr. Kunst har skabt.
Gruppen er afbildet paa attiske Mønter. Dens
Sammensætning er dog endnu ikke helt bragt
paa det rene. Figurerne paa Billedtavlen
gengiver den, som den er sammenstillet i Museet
i München; men det er næppe rimeligt, at
Athena, der kort forud for det fremstillede
Moment har blæst paa Fløjte, har haft et Spyd
i Haanden. Utvivlsomt tilhører denne Gruppe
en senere Tid end Diskoskasteren. Den bærer
Vidne om en betydelig Udvikling af M.’s
kunstneriske Evne. Kompositionen er vel endnu
stærkt reliefagtig; men Figurerne rører sig dog
mere frit, og Marsyas’ Stemning afspejler sig
ogsaa i Ansigtets Udtryk, om end mindre
fuldkomment end i Legemets Bevægelser, medens
Diskoskasterens rolige Træk lidet svarer til
Kroppens stærke Anspændelse. Paa Grundlag
af disse to Værkers Stilejendommeligheder har
man med Sandsynlighed kunnet henføre til M.:
en skøn Ynglingebuste (opr. Statue) i Palazzo
Riccardi i Firenze og Brudstykker af en
Fremstilling af Perseus med Medusa’s Hoved (der
nævnes i Oldtidslitteraturen et saadant Værk
af M.). Mange Arbejder af M. kendes kun af
korte Notitser hos Oldtidens Fort., saaledes
en Dionysos (i Orchomenos), en Gruppe,
forestillende Zeus, Athena og Herakles (paa
Samos), Erechtheus (i Athen), en Række
Atletstatuer, bl. hvilke Billedet af Løberen Ladas
højlig berømmes i et Par oldgræske Digte.
Medens det kun formodningsvis er antaget, at
Ladas vandt Kampprisen i Løb 476 f. Kr., kan
vi nu tidsfæste to andre Arbejder af M.
forestillende Sejrvindere i de olympiske Lege,
nemlig Statuerne af Timanthes fra Kleonai (456
f. Kr.) og Lykinos fra Sparta (448 f. Kr.).
C. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free