- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrtefamilien - Myrtegrønt - Myrteolie - Myrteorange - Myrteordenen - Myrtilos - Myrtoiske Hav - Myrtol - Myrtrauska - Myrtus - Myruld - Mürzsteg - Myschkin - Myse - Mysen - Myseost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spredte Blade, der gerne er hele og
helrandede og stedse mangler Akselblade. I
Bladene, de unge Skud, Blomsterdelene og
Frugterne findes talrige, kuglerunde Kirtler med
æterisk Olie; i alle Bladdele viser de sig som
»gennemskinnende«. Blomsterne sidder enkeltvis
i Bladenes Hjørner ell. i halvskærmeformede
Stande. De er næsten altid tvekønnede,
regelmæssige og oversædige; Antallet af Bæger-
og Kronblade er 4—5; der findes talrige
Støvdragere, som er opstaaede ved Kløvning og
derfor ofte er stillede i Knipper. Støvvejen har
enkelt Griffel, men en mange- til enrummet
Frugtknude. Frugten er noget forsk. hos de
forsk. Grupper af M. (se ndf.). Der findes
ingen Frøhvide i Frøene. Henved 3000 Arter,
næsten alene i Troperne, talrige paa det
australske Fastland; kun en enkelt Art lever i
Europa. M. kan deles i flg. tre Grupper:
Myrte-Gruppen, der har Bærfrugt med 2—5
Rum og mange Æg i hvert Rum,
Lechytis-Gruppen, hos hvilken Bladene er spredte og
mangler Kirtler, og som har uregelmæssige
Blomster og læderagtige Bær ell. Buddike, og
Eucalyptus-Gruppen, som har Kapsel, og hos
hvilken Bladene for en Del Slægters Vedk. er
stillede paa Kant og spredte. Adskillige Arter har
en ikke ringe økonomisk Bet.; fl. giver
Gavntømmer (Eucalyptus- Arter), andre forsk.
Produkter som Olier og Harpikser, der anvendes
i med. og i tekn. Øjemed, atter andre
Krydderier eller spiselige Frugter, og endelig
dyrkes en Del som Prydplanter af Hensyn til det
smukke Løv og de duftende Blomster.
A. M.

Myrtegrønt, se Kromgrønt.

Myrteolie tilberedes af Bladene, Blomsterne
og de friske Frugter af Myrtus communis og
indeholder en ved 160—170° kogende Terpen.
Dens Vægtfylde er 0,801 ved 14°. En rektificeret
M. er det saakaldte Myrtol, som indeholder
Pinén og Eucalyptol; dette Produkt har fundet
Anvendelse som desinficerende Middel og som
Desodorans ved putrid Bronkitis og
Lungegangræn.
(O. C.). R. K.

Myrteorange [-o↱raŋsjə], se Citrus, S. 22.

Myrteordenen (Myrtales), Orden af
tokimbladede og frikronede, urte- ell. træagtige
Planter med modsatte, hele og helrandede Blade
uden Akselblade, og regelmæssige, oversædige
ell. sjældnere omkringsædige Blomster, i hvilke
4- ell. 5-Tallet er fremherskende i alle Kredse.
Bægeret er klaplagt; ved Spaltning kan
Støvdragernes Antal forøges meget stærkt; der
findes som oftest en enkelt Griffel, og Æggene
sidder paa en midtstillet Stol. Hos de fleste
mangler Frøene Frøhvide. Til Ordenen hører:
Kattehalefamilien, Natlysfamilien,
Melastomataceæ, Vandspirfamilien,
Punicaceæ, Rhizophoraceæ, Combretaceæ
og Myrtefamilien (s. d.).
A. M.

Myrtilos hedder i de gr. Sagn Vognstyreren
for Kong Oinomaos’ Vogn i Væddekampen med
Pelops. M. kaldes Søn af Hermes, og det hedder,
at han af Pelops lod sig bestikke til at
løsne en Bolt i Oinomaos’ Vogn, saaledes at
et Hjul løb af, og at han derved skaffede
Pelops Sejren og Hippodameia som Brud. Senere
skal Pelops, da M. pukkede paa sin Fortjeneste
og til Løn forlangte det halve Rige ell.
Hippodameia’s Gunst, harmfuldt have nedstyrtet ham
i et Hav, som efter ham fik Navn af det
myrtoiske Hav. Hermes blev krænket ved Sønnens
Død og siges til Straf derfor at have vakt det
frygtelige Had mellem Pelops’ Sønner, Atreus
og Thyestes. En siddende, skægget Mandsfigur
i Gavlgruppen i den østre Gavl i Zeus-Templet
i Olympia fremstiller mulig M. Paa Vasebilleder
er han ret ofte fremstillet som Oinomaos’
Vognstyrer.
H. A. K.

Myrtoiske Hav kaldtes i Oldtiden en Del
af det ægæiske Hav (se Myrtilos).

Myrtol, se Myrteolie.

Myrtrauska, se Ranunculus.

Myrtus, se Myrte.

Myruld, se Kæruld.

Mürzsteg [↱mørts∫te.k], Landsby i
Steiermark, hvor en Overenskomst mellem Rusland
og Østerrig-Ungarn 1903 søgte at ordne de
makedoniske Forhold.

Myschkin [↱mi∫kin], Kredsby i det mellemste
Rusland, Guv. Jaroslav, ligger 65 km VNV. f.
Jaroslavl ved Volga og har Handel med Korn,
Æg, Lærred, Papir, Salt og Metalvarer. 2000
Indb.
N. H. J.

Myse, norsk Betegnelse for Valle, der ved
Ostelavningen træder ud af Ostemassen. Ved
Indkogning af Mysen faas Myseost.
B. B.

Mysen, Herred, Rakkestad Sorenskriveri,
Østfold Fylke, (1921) 1545 Indb., omfatter M.
Sogn af Eidsberg Præstegæld. Det er et
Indlandsdistrikt, liggende paa Glommens Østside,
c. 1 Mil S. f. Øieren. Terrainet veksler mellem
flade Marker og smaa skovbevoksede Højder.
Gennem Herredet gaar Smaalensbanens
indre Linie, som her har Stationerne Slitu og
M. Omkr. denne sidste er der en landsbymæssig
Bebyggelse med fl. Hoteller, Skydsstation,
Post, Telegraf- og Telefonstation, Apotek. Her
er Bank og Traverbanen i Momarken, hvor der
ogsaa afholdes Dyrskuer. Af industrielle
Anlæg mærkes fl. Cyklefabrikker, Elektricitetsværk,
Frørenseri, Garveri, Savbrug og Høvleri,
Mineralvandsfabrik, Ostefabrik, Trævarefabrikker,
Uldvarefabrikker. Der er gode Vejforbindelser.
Ø. over gaar Vej over Ørje til Sverige.
Tæt ved M. ligger et stærkt Fort, som
behersker denne. S. over gaar Vej til Rakkestad,
N. over til Trøgstad, ogsaa denne sidste
Tilgang til »Fossumafsnittet«, som det kaldes, er
behersket af et Fort, Fortet paa Trøgstad
Varde. Herredets Areal er 1,61 km2. Antagen
Formue 1921 var 5942378 Kr og Indtægt 1807309 Kr.
M. H.

Myseost er et i Norge meget yndet og
meget alm. Produkt, som fremstilles ved
Indkogning af Valle, der paa Norsk kaldes Myse.
Den mest ansete Vare fremstilles af
Gedemælksvalle, der giver M. en karakteristisk
Smag, som Ost af Komælksvalle ikke faar. —
Man har fra gl Tid af brugt at koge M. saavel
af sød som af sur Valle, ja endog af den sure
Valle fra Gammelosten og Pultosten; men den
sure Valle giver en simplere Vare og tilmed
et mindre Udbytte, idet Valleæggehviden jo
allerede er udskilt ved Fremstillingen af
Gammelosten ell. Pultosten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free