- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myseost - Mysider - Mysien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

God M. maa koges af fuldkomment sød Valle,
som foruden den største Del af Mælkens
Askebestanddele indeholder Hovedmængden af
Mælkesukkeret, uden at dette endnu er gaaet
i Omdannelse, samt omtr. en Fjerdedel af
Mælkens Æggehvidestoffer; og endelig maa Vallen
helst indeholde noget Fedtstof, saaledes som
Tilfældet sædvanlig er med Vallen fra Ostning
af Sødmælk.

Inddampningen kan foretages over aaben Ild
ell. ved Opvarmning ved Damp, hvilken sidste
Fremgangsmaade er mest formaalstjenlig ved
en stor og stadig Produktion, men for kostbar
at indrette, hvor Tilvirkningen kun finder Sted
af og til. — Noget forinden Vallen naar
Kogepunktet, viser der sig et tykt Skum (Dravlen),
hvilket er Albuminen, der begynder at udskille
sig, og som omslutter det tilstedeværende Fedt.
Denne Dravle skummes af, Ilden forstærkes, og
Inddampningen fortsættes under stadig
Omrøring, indtil Rumfanget kun er omtr. en
Trediedel. Da tilsættes atter Dravlen samt Fløden af
den forhaandenværende Gedemælk, og naar
Massen under stadig Omrøring er blevet en
saa tyk Vælling, at den kan begynde at staa og
ikke øjeblikkelig løber sammen efter Sløven,
standses Opvarmningen. Men Røringen
fortsættes uafbrudt enten i Gryden, der er taget af
Ilden og stillet paa en solid Træskammel, ell.,
hvor der benyttes Damp, paa et mek.
Røreapparat.

Er Massen blevet saa kitagtig, at Omrøring
næsten bliver umulig, bringes den over i et
meget solidt Trætrug, hvor den æltes med en
svær Trækølle, hvilket tjener til under fortsat
Fordampning at lade Mælken langsomt afkøles,
samtidig med, at Udkrystallisering af Sukkeret
forhindres. — Naar Massen efter 1/2—1 Times
Æltning med Trækøllen har faaet en passende
dejgagtig Konsistens og er afkølet til 25—30°,
fyldes den over i Formen, en stærk, firkantet
Trækasse, og trykkes godt sammen i denne,
glattes af med en Kniv og henstaar saaledes
til næste Dag for at blive fast og tør. Derpaa
tages Osten ud af Formen, pudses af med en
Kniv og lægges paa en lille Træplade, som
anbringes paa en Hylde. I Løbet af nogle Timer
ell. faa Dage bliver Osten saa tør, at den kan
indpakkes og forsendes. — Den er straks færdig
til at spises; men paa et Sted med passende
Fugtighed kan den ogsaa godt opbevares nogle
Uger, ja endog Maaneder. Det bør kun
iagttages, at Osten hverken skimler ell. tørres for
stærkt.

Man ser i Handelen M. af baade lys og mørk
Farve; førstnævnte er oftest fremstillede ved
Dampkogning, hvorved Paabrænding kan
undgaas. En ringe Grad af Paabrænding bidrager
imidlertid til at give Osten en behagelig Smag,
og mange Yndere af M. foretrækker, at den
har en lysebrun Farve. — Osten bør hverken
være tør ell. dejgagtig; den maa være saa fast,
at den kan skæres i ganske tynde Skiver, og
man maa ikke mærke haarde Korn af
Sukkerkrystaller mellem Tænderne.
B. B.

Mysider (Mysidaceæ), Orden af malakostrake
Krebsdyr. Legemet er rejeagtigt, men ikke saa
sammentrykt, og Halen mangler det
ejendommelige Knæk, der karakteriserer Rejernes.
Skjoldet er i Alm. ikke særlig stærkt udviklet.
1. Par Kropfødder er uddannet som Kæbefod,
alle 8 Par er udstyrede med Ydergren, der
fungerer som Svømmeorgan. Alle de til Familien
Mysidæ hørende Former mangler egl. Gæller.
Fra Basalledet af de bageste Kropfødder
udspringer store, buede, tyndhudede Blade, der
slutter sig sammen og danner en Rugehule,
hvori Yngelen opholder sig. Halefødderne er
med Undtagelse af sidste Par, der danner den
mægtige Halevifte, i Alm. og særlig hos Hunnen
svagt udviklede; hos Hannerne er de enten
Svømmeorganer eller staar i Forplantningens
Tjeneste. I det indre Blad af sidste Halefodpar
ligger i Alm. en meget stor, for M. karakteristisk
Høreblære, udstyret med Hørehaar og
en stor Otolit. Øjnene er store og stilkede.
Skjoldets tyndhudede Inderside fungerer i Alm.
som Aandedrætsorgan, og Bigrenen paa 1. Kropfod
fremkalder ved sine Svingninger en stadig
Vandstrøm hen under Skjoldet. Ungerne
forlader Ægget paa Naupliestadiet, men er
maddikeagtige ubevægelige og opholder sig længe i
Rugehulen, hvor de ernærer sig af den fra
Ægget medbragte Næringsblomme. Naar de
gaar ud af Rugehulen, har de omtr. de
kønsmodne Dyrs Udseende. — M. findes skarevis,
f. Eks. ved de nordlige Haves Kyster; en Del
er ægte pelagiske Former, der hører de andre
Have til; ikke faa er Dyhhavsformer. En enkelt
Art, Mysis relicta, er under Istiden blevet
lukket inde i de store svenske, russiske, finske,
nordtyske og skotske Søer og har akklimatiseret
sig til Ferskvandet. Den er ogsaa fundet hos
os. — Ind under Ordenen Mysidaceæ hører som
en egen Familie Lophogastridæ. Til denne lille,
meget interessante Familie hører kun faa
Slægter, særlig Lophogaster og Gnathophausia; den
afviger i mange vigtige Bygningstræk, bl. a. ved
at hver Kropfod har 3 Gællebuske, hvoraf den
øverste skjules af Skjoldet, medens de to
andre hænger frit ned, fra Familien Mysidæ. Den
indeholder kun Dybhavsformer.

En Myside ♀. 1, 6 1. og 6. Halesegment,<bA<su1</su-A<su2</su 1. og 2. Par Antenner,<bex Ydergren paa sidste Kropfod,<bHy 5. Halefod, K<su3</su, K<su8</su 3. og 8. Kropfod,<bmd Mandibelpalpe, Ot Otolit, R Rugesæk, S Skjold.
En Myside ♀. 1, 6 1. og 6. Halesegment,

A1-A2 1. og 2. Par Antenner,

ex Ydergren paa sidste Kropfod,

Hy 5. Halefod, K3, K8 3. og 8. Kropfod,

md Mandibelpalpe, Ot Otolit, R Rugesæk, S Skjold.

C. W.-L.

Mysien hed i Oldtiden et Landskab i det
nordvestlige Lilleasien, N. f. Lydien og V. f.
Frygien og Bithynien. Mod N. og V.
begrænsedes det af Propontis, Hellespont og
Ægæerhavet, men Kyststrækningerne regnedes rigtignok
ofte ikke med til M., men havde særskilte
Navne, saaledes Lillefrygien ell. »Frygien ved
Hellespont« mod N., V. derfor Troas og mod S.
Æolis. Det egl. M. faldt ogsaa i fl. Dele,
saaledes Olympene mod Ø. inde i Landet,
Pergamene og Teuthranien mod V. Landet er
bjergfuldt og gennemstrømmes af talrige Floder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free