- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mystik - mystisk - mystisk Person - Mystron - Mysunde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Middelalderen traadte den asiatiske M. stærkest frem
i den pers. Sufisme, der ikke forsmaaede
at lade Glædens Bæger hjælpe Sjælen til
Enhed med Gud og i det hele gik den modsatte
Vej af den ind. Asketik. Den orientalske M.
er saavel i sine ind. som i sine
muhammedanske Former bestandig mere overgaaet til at
blive en sjælelig Metodik, indstillet paa
ekstraordinære oversanselige Oplevelser, der trinvis
fører op til en Tilstand af Fuldkommenhed,
og ofte aldeles slipper det Udgangspunkt, den
opr. havde i Gudsbevidstheden.

Paa europ. Grund har M. tidligst udviklet sig
hos Grækerne, hvor selve Plato’s Gudserkendelse
rummer et mystisk Element, som tog
stedse større Vækst hos hans Efterfølgere, navnlig
hos Nyplatonikerne. I de første Aarh. e. Kr.
var Erkendelseslivet i den gr. Verden i det
hele taget overvejende mystisk, og de talrige
gnostiske Sekter tilsigtede i Virkeligheden en
spekulativ Gudserkendelse, der opnaaedes ved
en særlig Indvielse og praktiseredes som M.
Heller ikke Kristendommen blev uberørt af
dette, og det østlige Munkevæsens spekulative
og asketiske Hang maa forklares ud fra en
Tilbøjelighed til M., som endnu præger den
gr. (miss.) Kirkes Munke, ja den virker i den
russ. Befolknings Lægmandsfromhed, der altid
helst vil vende Verden Ryggen og ophæve
Livets Naturbetingelser, saaledes som det
endnu kan spores i Tolstoi’s religiøse og moralske
Skr. Et nyt Opland fik M., da Kristendommen
naaede den germanske Verden, og den opr.
praktiske og verdenskloge Romerkirke fik
derved et Indhold, der til sidst skulde bidrage til
at sprænge den. I Modsætning til den M., der
allerede i den tidlige Middelalder havde ytret
sig bag de fr. Skolastikeres og Munkes
Læresystemer, hos Scotus Erigena, Bernhard af
Clairvaux, Victorinerne og Bonaventura, hos
hvem den individuelle Følelses-M. dog altid
forenedes med et rationalistisk Gudsbegreb,
søgte Tyrkerne og Nederlænderne gennem hele
Middelalderen og navnlig i dens Slutn. ved at
drage den lidende Kristus i Forgrunden, at
bane Vejen for et mere personligt Gudsforhold,
selv om dette endnu stedse prægedes af
spekulativ Erkendelse og passiv Hensynken i
Følelsen. Disse Forestillinger nedbrød
Skolastikkens Gudsbegreb og tjente Reformationen til
Forberedelse. Luther var stærkt paavirket af
et mystisk Skrift »Die deutsche Theologia«,
men tog bestemt Afstand fra M.’s spekulative
Gudsforhold og dens snart ganske passive, snart
asketisk fortjenstlige Livsførelse. Derimod
bevarede han Følelseselementet, saavel i
Gudsbegrebet som i Gudsforholdet, hvilket han
bestemte som Tillid og Fortrøstning, fiducia, i
Modsætning til den kat. cognitio. Efter
Reformationen har M. dog stedse arbejdet videre,
i den kat. Kirke under voldsomme Udbrud i
de sp.-fr. Kvietisters sanselig-sentimentale
Andagtsøvelser (især Mich. Molinos og Mad. de
Guyon’s), der fandt Beskyttelse hos selve
Fénelon, og som, skønt baade de og han blev
fordømte af Kirken, har sat kendelige Spor i
Jesuitternes Andagt og i de kat. Opbyggelsesskrifter.
I den tyske Protestantisme fortættede M.
sig i Jacob Böhme’s visionære Teosofi, der
fortsatte sig under spekulative Former i Baader’s
og Schelling’s Filosofi, hvilken igen naaede ind
i den lutherske Kirke (i Danmark fornemlig
gennem Martensen). Pietisterne og Herrnhuterne
oplivede og udvidede den Følelses-M.,
Luther endnu havde bevaret, og bragte
derigennem ikke blot en protestantisk
Lægmandsfromhed paa Fode, der endnu
væsentlig bestaar i alle Opvækkelsesretninger, men
ogsaa gennem Schleiermacher banede denne sig
Vej til en ganske vist begrænset, men dog
principiel Stilling i Teologien. Uden for
Lutherdommen har M. særlig vundet Magt hos
Kvækerne, hvis Lære om det indre Lys er rent
mystisk og uden organisk Forbindelse med deres
strengt kristelige Praksis. M. har stedse været
en Inderlighedens Drivkraft i Menneskehedens
religiøse og æstetiske Liv, men dens Værdi
afhænger af dens Selvbegrænsning og dens
Forbindelse med det sædelige Liv: den kan
være en Kilde til Ydmyghed, Hjertelighed,
Begejstring og Daadskraft, men ogsaa til Hovmod,
Forvirring, Slaphed og Forvildelse. (Litt.:
Art. Mysticism i Hasting’s Encyclop. of
Relig. a. Ethics
; E. Récéjaci, Essai sur les
fondements en la connaissance mystique
[1897];
A. Merx, »Idéen und Grundlinien einer
allgemeinen Gesch. d. M.« [1893]; F. v. Hügel,
The mystical element of religion [1908]; Edv.
Lehmann
, »M. i Hedenskab og Kristendom«,
2. Udg. [Kbhvn 1921]; Nicholson, The
Mystics of Islam
[Lond. 1914]; Johs. Pedersen,
»Muhammedansk Mystik« [Kbhvn 1823]; Inge,
Christian Mysticism [Lond. 1899], alsidig Oversigt
og Drøftelse; Görres, »Die Christi. M.« [I—V,
2. Opl. Regensburg 1879]; Pfeiffer,
»Deutsche Mystiker des 14. Jahrhunderts« [I—II,
Leipzig 1845—57; H. L. Martensen,
»Mester Eckardt« [Kbhvn 1840]; Samme, »Jacob
Böhme« [Kbhvn 1881]; Heppe, »Gesch. des
quietistischen M. in der kath. Kirche« [Berlin
1875]; F. Heiler, »Das Gebet«, 4 Opl.
[München 1921]).
Edv. L.

mystisk (gr.),hemmelighedsfuld, dunkel.

mystisk Person, se juridisk Person.

Mystron, gr. Maal for flydende Varer; det
udgjorde 1/4 Kyathos, omtr. 1/100 l.
H. H. R.

Mysunde, en mindre Landsby ved Vejen
Eckernförde—Flensborg, tæt S. f. Slien, som
her paa en Strækning af c. 2 km kun er
170—350 m bred. Det omgivende Terrain danner
saaledes et vigtigt Afsnit til Sikringen af
Overgangen over Slien, og det har derfor under de
dansk-tyske Krige ved Forsvaret af Dannevirke-Stillingen
spillet en betydelig Rolle. 1850 var
der 2—300 m S. f. Byen indrettet en Stilling,
som 11. Septbr var besat af 3 Batailloner og
10 Kanoner under Oberst Krabbe med
Forpostlinien fremskudt til Østerbækken, medens ogsaa
Eckernförde holdtes besat. Under et stærkt
Tryk fra Statholderskabet besluttede General
Willisen 12. Septbr at forsøge et Angreb paa
Danskernes Stilling, hvilket udførtes af 10 1/2
Batl., 3 Eskadroner, 34 Kanoner og 10 Morterer
i 4 Kolonner; desuden skulde 4 1/2 Batl., 8
Eskadroner og 30 Kanoner binde Danskerne ved
Sorgfloden, og 4 Batl., 1/2 Eskadron og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free