Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mysunde - Myte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22 Kanoner som Reserve rykke frem til Damdorf.
Af de Danske stod 10. lette Batl. paa Forpost;
den angrebes Kl. 11 1/2 Form., men først Kl. 1 1/2
kom dens Chef, Major Ræder, til Erkendelse
om, at han havde en overlegen Styrke imod
sig, hvorefter han gik tilbage paa
Optagelsesstillingen ved Kosel, som dog ogsaa maatte
forlades. Oberst Krabbe blev nu klar paa, at
Fjenden tilsigtede at forcere Overgangen ved
M., og lod Stillingen S. og N. f. Slien besætte,
Fjenden rykkede dog saa langt frem, at han
tilføjede det danske Artilleri paa den nordlige
Bred ikke ringe Tab; alle Forsøg paa at erobre
Stillingen mislykkedes dog, og Kl. 5 3/4 gik
Fjenden tilbage, fulgt af de danske Tropper,
hvorved navnlig Batteriet Dinesen udmærkede sig,
og disse tog 1 Officer og 100 Mand til Fange.
De Danske mistede 8 Officerer og 237 Mand,
Fjenden 9 Officerer og 287 Mand. — Under
Krigen 1864 udgjorde M. atter et vigtigt Led
af Dannevirke-Stillingen. Befæstningen bestod
da af 4 Lynetter og 1 Brohoved. Ligesom 1850
skulde ogsaa Østerbækken og Eckernförde have
været besatte, men p. Gr. a. Frosten opgaves
dette. Denne bevirkede, at en Vig, som fra
Slien skød sig ind Ø. f. Tangen, hvorpaa
Værkerne laa, var tilfrossen 1. Febr. Heldigvis
opdagedes det, og en Rende opisedes her,
medens et Dampskib tilvejebragte en fortløbende
aaben Rende i selve Slien. 2. Febr var
Stillingen besat af een Batl. (18. Reg.) og 20 Kanoner;
desuden laa 3. Regiment i Nærheden. Fjenden,
Prins Friedrich Karl’s Armékorps, rykkede
frem i 3 Kolonner over Eckernförde, Vindeby
og Østerby. Avantgarden, i alt 5 Batl., 6
Eskadroner og 18 Kanoner, stødte da Kl. 10 Form.
ved Langesø paa de danske Forposter, medens
en Brigade tog Retning mod Ornum Mølle, en
anden opstilledes ved Holm og Möhlhorst, og
Reserveartilleriet over Eckernförde blev ført
frem til Kosel. Saa snart General Vogt, der
førte Befalingen over 3. og 18. Regiment, fik
Melding om Fjendens Fremrykning, trak han
Forstærkning til sig og meldte til Divisionsgeneralen,
General Gerlach, der ogsaa kom til
Stede. De danske Forposter blev hurtig trængte
tilbage, og da Vejret var meget usigtbart,
befalede General Gerlach Bataillonen Arntz at
rekognoscere ad Vejene til Holm, Kosel og
Ornum Mølle, men Fjendens Overmagt tvang den
tilbage, og det preuss. Fodfolk kom tæt ind paa
Skanserne. Fra Kl. 12 3/4 tog det Preuss.
Artilleri successivt Stilling 600 m fra disse, og fra
Kl. 2 stod 64 Kanoner, hvoriblandt 24 riflede,
i Kamp med Danskernes 20. Heldigvis bedømte
Preusserne p. Gr. a. Taagen Afstanden til
Skanserne urigtigt, saaledes at kun 3 Kanoner
demonteredes, medens de danske Artillerister
mest led ved Fjendens Geværild. Imidlertid
forberedte General Gerlach sig paa et alvorligt
Angreb og tilkaldte yderligere Forstærkning.
Tyskerne trængte ogsaa stadig nærmere ind
paa Skanserne. Ligeledes lod de Artillerilinien
rykke noget nærmere, og fl. Gange saa det ud
til, at de vilde storme; men da det danske
Artilleri ikke var blevet bragt til Tavshed,
opgav Prins Friedrich Karl Angrebet og lod fra
Kl. 4 sine Tropper gaa tilbage. De Danskes
Tab var 9 Officerer og 152 Mand. Preussernes
12 Officerer og 187 Mand.
P. Nw.
Myte (jfr. Mytologi) (gr.). I alle hedenske
Religioner vil der findes Fortællinger om
Guderne, om deres Kampe og Bedrifter, deres
Elskov og Eventyr, om deres Gerninger i
Naturen og Menneskeverdenen, hvad enten de
tjener til Skabelse, Opholdelse ell. Ødelæggelse.
Disse kalder man Myter. M. adskiller sig
altsaa fra den sædvanlige Digtning ell. Fortælling
ved at handle om Guder ell. religiøse Forhold,
medens den paa den anden Side adskiller sig
fra Legenden, der kun beretter om hellige
Personers mønstergyldige (ell. blot vidunderlige)
Livsvandel, og som derigennem vil opstille
Idealer ell. indskærpe Sædebud og Leveregler.
Hvor Guddomme derfor optræder paa Jorden
som Lærere, Profeter ell. Foregangsmænd, kan
M. glide over i Legenden. Hvor paa den anden
Side den Personlighed, som M. omhandler,
mister sin guddommelige Karakter (i Reglen
derved, at hans Kultus bortfalder), glider M. let
over i Sagn og Eventyr, ved hvilke den blotte
Begivenhed er Hovedsagen; i alle Litteraturer
kan der paavises Heltesagn og Folkeeventyr,
som i Virkeligheden blot er degenererede Myter.
Myternes Oprindelse har været
livlig drøftet, fornemmelig i tre Perioder: i 19.
Aarh.’s Begyndelse, Midte og Slutning. Den
ældre Slægt, for hvem den homeriske Digtning
stod som Verdens ældste Digterværk og som en
Slags Menneskehedens Morgensange fra en
barnlig Begyndertid, og for hvem, den græske
M.-Digtning var den eneste af Bet., maatte to
Paastande blive naturlige: 1) at M. var
Religionens første Ytringsform, at al Religion opr.
var Mytologi, 2) at M. var en umiddelbar
Folkepoesi, opstaaet ligesom Folkesangene, men
kun en Digtning med guddommeligt Indhold.
Denne Opfattelse, der væsentlig var fremsat af
den tyske Digter og Homer-Oversætter J. H.
Voss, varieredes nu paa mange Maader af
hans Samtid; og den havde heller ikke saa
ringe Betydning som Indsigelse mod den ældre,
rationalistiske Opfattelse af M. (der især
er knyttet til Filologerne Hermann’s og til
Dels ogsaa Creuzer’s Navn), iflg. hvilken M.
skulde være et Fabelhylster om en præstelig
Moral ell. Lønvisdom. Men heller ikke den
digteriske Opfattelse af M. slog til, hvad
navnlig den store Oldtidsforsker K. O. Müller
paaviste i sit Skrift: »Prolegomena zu einer
wissenschaftlichen Mythologie« (Göttingen 1822), i hvis
Anhang man vil finde en omhyggelig Udredning
af alle Datidens Meninger om Mytologi. Dog
maatte først et helt Slægtled endnu arbejde
med mytologiske Hypoteser, førend den sunde
Vejledning, denne Bog tilbyder, ret kunde tages
til Følge.
Især var Romantikken i 19. Aarh.’s første
Halvdel frugtbar paa saadanne Hypoteser, idet
man, navnlig under Indflydelse af Filosoffen
Schelling, i M. vilde finde en dyb poetisk
Naturfølelse og høje Livssandheder,
Uendelighedsbevidsthed o. l. Saaledes tolkedes f. Eks.
Nordens Myter af Grundtvig i hans »Nordens
Mythologi« under Schelling’s Indflydelse og
ligeledes den indiske (Veda’s) M., da denne droges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
