- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
537

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytens, Aert, Daniel, Isaac og Martin - Mytho - Mytilene - Mytilotoksin - Mytilus, Mytilidæ - mytisk - Mytografer - Mytologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkede som Historie- og særlig Portrætmaler.
Portrætter af denne dygtige Kunstner findes
bl. a. i Mus. i Haag (Familien Stalpert, 17
Helfigurer), Amsterdam (Portræt af C. Tromp og
Hustru) og Rotterdam (bl. a. J. Cats). I
Kunstmus. i Kbhvn findes af M. et Portræt af en ung
ukendt Hollænder (1650). Andre Medlemmer af
denne vidtforgrenede Familie, hvis kunstneriske
Virksomhed kan følges gennem henved to
Aarhundreder, er foreg.’s Broder Isaac M. der
virkede i Haag i sidste Halvdel af 17. Aarh.,
og Daniel M. den Yngre (1644—88), samt
den førstnævntes Søn og Sønnesøn, begge af
Navnet Martin M., hvoraf Sønnen
(1648—1736) kom til Sthlm (1677) og virkede som
betydelig Portrætmaler (fl. Portr., forestillende M.
M., i Sverige, vist udført af Sønnen;
Portrætværker af ham selv ses i fl. sv. Samlinger,
særlig den Bonde’ske paa Vibyholm samt i
Upsala Univ. det berømte Portræt af O. Rudbeck
[1696]), medens Sønnesønnen Martin M.
(1695—1770) tog Ophold i Wien. Se Meytens,
M. v. d.

(A. R.). A. Hk.

Mytho (Mitho), By i den fr. Koloni
Cochinchina, ligger paa fl. Øer i Mekongs Delta
46 km fra Havet og har 6000 Indb. Med Saigon
er M. forbunden ved en Jernbane. Byen driver
en meget livlig Handel paa Floden.
M. V.

Mytilene (Mitylene) var i Oldtiden den
betydeligste By paa Øen Lesbos. Den laa paa
Øens Østside over for det lilleasiatiske
Fastland i en smuk og frugtbar Egn og havde en
god Havn. Indbyggerne var Grækere af æolisk
Stamme. Byen beherskedes i den ældste Tid af
Penthiliderne, en Slægt, der nedledte sin
Herkomst fra Penthilos, Orestes’ Søn, som efter
Traditionen havde ledet Æolernes
Indvandring fra Peloponnes. De blev imidlertid
styrtede, og omtr. 600 f. Kr. hører vi om svære
Partikampe, hvorunder der fl. Gange opstod
Tyranner, der tilrev sig Eneherredømmet.
Nogen Orden i Forholdene bragtes af Pittakos,
som af Folket valgtes til at give Love og
regerede Staten i 10 Aar (omtr. 590—80). Dette var
M.’s mest blomstrende Tid; paa den Tid levede
Digterne Alkaios og Sappho. Senere kom M.
med det øvrige Lesbos under Perserne og
derpaa under det atheniske Søforbund; da Byen
428 under den peloponnesiske Krig faldt fra
Athen, blev den straffet med stor Haardhed.
I vore Dage er M. (tyrkisk Midilly) blevet
Navnet paa hele Øen Lesbos, medens Byen
(med omtr. 20000 Indb.), som ligger paa det
gl. M.’s Plads, sædvanlig kaldes Kastro.
H. H. R.

Mytilotoksin. Herunder skjuler sig flere
vidtforskellige Stoffer: 1) Mange Muslingearter
indeholder et giftigtvirkende Stof, der dog
indtaget gennem Munden er uskadeligt (Giften
destrueres i Mave-Tarmkanalen, resp. resorberes
ikke). Indsprøjtet under Huden ell. i Aarerne
virker det derimod giftigt: Kongestion af
Blodet til Bugorganerne, Brækning, Diarrhoe; kan
i passende Dosis medføre Døden. Dette Stof er
af Ch. Richet kaldet Mytilokongestin.
2) Enkelte Muslingeindivider indeholder igiftige
— vistnok ofte af Bakterier frembragte —
Produkter, der, ogsaa optaget gennem
Mave-Tarmkanal, kan give Forgiftning. 3) Muslinger kan
lejlighedsvis huse for Mennesket patogene
Bakterier, f. Eks. Tyfusbaciller, der da kan
foraarsagé specifik Infektion. 4) Proteinstoffet i
Muslinger kan hos visse, særlig disponerede,
»idiosynkratiske«, »sensibiliserede« Mennesker
frembringe egenartede Sygdomssymptomer, der
falder ind under Begrebet Anafylaksi (s. d.).
De almindeligste herhenhørende Symptomer er
Hududslet, Kløe, Astma, eventuelt Diarrhoe.
Medens der hører en særlig »Konstitution« ell.
Disposition til, for at disse Symptomer skal
udløses ved Spisning af Muslingerne, kan
Symptomerne — om end mere ell. mindre tydeligt —
frembringes eksperimentelt paa saa godt som
alle Individer (Mennesker og visse Dyrearter:
Marsvin, Kanin, Hund m. fl.), dersom Ekstrakt
af Muslingernes Æggehvidestoffer gentagne
Gange indsprøjtes parenteralt (d. v. s. med
Omgaaen af Mave-Tarmkanal). Hele vort nuv.
Kendskab til Begrebet Anafylaksi er først og
fremmest baseret paa Ch. Richet’s Undersøgelser
over den giftige Virkning af Indsprøjtning
af Muslingeekstrakter. For disse Undersøgelser
fik Richet Nobelprisen 1913.
O. T.

Mytilus, Mytilidæ, se Blaamuslinger.

mytisk, se Myte.

Mytografer (gr. Μυθογράφοί) kaldes i den
gr. Litteraturhistorie de Forfattere, som i
særskilte Arbejder havde fremstillet ell. tydet
Myterne. P. Gr. a. den store Rolle, det mytiske
Stof spillede i den ældre gr. Litteratur, baade
Prosa og Poesi, hørte Myte-Forklaringen til
Filologiens vigtigste Opgaver hos Grækerne;
af Kommentarer og Indledninger til enkelte
Værker udviklede sig sammenfattende,
systematiske Fremstillinger ud fra forsk.
Synspunkter. Det meste af denne Litteratur er tabt,
saaledes Asklepiades’, Dionysios’ og Euemeros’
Skr. Det vigtigste af, hvad der er bevaret,
findes samlet i Westermann’s Μυθογράφοί
[Braunschweig 1843] og i en nyere Samling
Mythographi Græci, I—III [Leipzig 1894—1902]; til de
betydeligste hører den Haandbog, der med
Urette gaar under Apollodoros’ Navn, det
ligeledes urigtig Eratosthenes tillagte Skrift
Καταστερισμοί, samt Arbejder af Palaifatos,
Herakleitos og Antoninus Liberalis.
C. B.

Mytologi (jfr. Myte). Som Eksempel paa
Mytologiens Udvikling og nuværende Metode
kan en kort Omtale af den gr. og den nordiske
M. tjene.

Græsk M. Kilder: Fordum regnedes
Litteraturen for eneste ell. eneste
væsentlige Kilde, navnlig Homer, der betragtedes som
umiddelbart Udtryk for Grækernes ældste
Aandsliv, fremdeles Tragikerne og de ældre
Historieskrivere, og endelig Mytograferne, som
har tilvejebragt lærde Samlinger af M. Men
ved Siden heraf forsmaaede man ikke at
benytte den latinske Digtnings Reproduktion af
gr. M., f. Eks. Ovid’s »Metamorfoser«, som et
klassisk Udtryk for M. Dette Forhold er nu
efterhaanden ganske ændret og omstillet. Som
sikreste Kilde til den ældste gr. Religion staar
nu Arkæologien: Undersøgelsen af
Bygninger, Billedværker, Gravsteder, Indskrifter,
Mønter o. l., som kan give Oplysninger om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free