- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
544

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myxødem - Myzostomum - Mzabiter - Mzechet - Mzensk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skjoldbruskkirtelen, i andre Tilfælde kommer
der Svind af Kirtelen efter forsk.
Febersygdomme (Tyfus, Skarlagensfeber) ell. efter
kroniske Betændelser som Syfilis ell. Tuberkulose.
I saadanne Tilfælde opstaar M. Tidligere saa
man ogsaa M. efter operativ Fjernelse af
Skjoldbruskkirtelen ved Svulster i denne.
Nutildags er dette sjældnere, da Kirurgerne passer
at lade et Stykke Skjoldbruskkirtelvæv blive
tilbage. — Symptomerne ved M. er noget forsk.,
efter som Sygdommen begynder i Barndommen
ell. den voksne Alder. Hos Voksne (hvor
Sygdommen er langt hyppigere hos Kvinder end
hos Mænd) er de mest fremtrædende
Symptomer Kuldefølelse, Træthed, Sløvhed og
Haaraffald; dertil kommer nervøse Tilfælde som
daarligt Humør, Langsomhed i Tankegangen,
Hovedpine og Svimmelhed, Mave-Tarmtilfælde
som Appetitløshed og Forstoppelse. Patienterne
viser en karakteristisk Forandring i deres
Udseende. Huden bliver ru, skællende og tør
(Svedafsondringen ophører), og Vævet under
Huden bliver hævet og faar tillige en ejendommelig
elastisk Karakter. Særlig fremtrædende er
disse Forandringer i Ansigtet, hvorved
Øjenomgivelserne bliver tykke og posede,
Øjenspalterne smaa; dette i Forbindelse med den brede
Næse, de opdunsede Kinder og Munden med
de tykke Læber giver ofte Ansigtet et vist
»griseagtigt« Udseende. Men ogsaa paa den
øvrige Del af Legemet, navnlig over
Nøglebenene, paa Underarmene og Læggen ses en
saadan myxødematøs Svulst. Endvidere er
Haaret i stor Udstrækning faldet af, de
resterende Haar er tørre og skøre. — Foruden disse
let iagttagelige Symptomer viser Undersøgelsen
ogsaa andre, bl. a. er Pulsen langsommere og
Stofskiftet er som Helhed nedsat.

Hos Børn er de ovenn. Symptomer mindre
fremtrædende; det mest iøjnefaldende er
Dværgvækst i Forbindeise med forsinket
Forbening af Knoglerne, endvidere mangelfuld
Udvikling af Kønsorganerne og endelig i mange
Tilfælde Aandssvaghed. M. hos Børn kaldes
ogsaa undertiden for sporadisk Kretinisme, men
er i mange Henseender forsk. fra den egl.
(endemiske) Kretinisme.

Behandlingen af M. bestaar i Indgift af
Skjoldbruskkirtelpræparater, enten den tørrede
Kirtel revet og presset til Tabletter, ell.
Stoffer, man har uddraget af Kirtelen (Thyreoidin).
Medens Udsigterne for Sygdommen er ret
trøstesløse uden Behandling, er man i Stand
til ved Behandling med Skjoldbruskkirtelpræparater
at holde Symptomerne helt borte ell. i
hvert Fald bedre Tilstanden i meget betydelig
Grad. — Historie. 1850 har Curling
beskrevet Sygdommen hos Børn, 1873—78 beskrev
Gull og Ord Sygdommen hos Voksne, den
sidste satte den i Forbindelse med Lidelse af
Skjoldbruskkirtelen. I 1880’erne viste
Reverdin og Kocher, at Fjernelse af
Skjoldbruskkirtelen fremkaldte M. Man søgte en Tid at
behandle Lidelsen med Indsprøjtning af
Ekstrakt af Kirtelen. 1892 viste paa samme Tid
Fox, Mackenzie og Danskeren Howitz,
at man kunde helbrede Sygdommen langt
lettere ved Fodring med Kirtelpræparater.
(Litt.: Vermehren, »Studier over
Myxødemet« [Kbhvn 1895]; K. H. Krabbe, »De
endokrine Kirtlers Sygdomme« i Faber,
Holst og Petrén, »Lærebog i intern
Medicin«, Bd III, 2. Udg. [Kbhvn 1922]).
K. H. K.

Myzostomum er smaa, skiveformede,
fimreklædte Dyr. Randen er besat med kegleformede
Følere (Cirrer), paa Undersiden findes 5 Par
Børstefødder, hver med en hagekrummet
Børste og 4 Par sugeskaallignende Dannelser,
maaske Sanseorganer. Munden er en Krængesnabel
og Tarmen forgrenet. Dyrene er tvekønnede;
de hunlige Kønsorganer munder fælles med
Tarmen, de hanlige paa Siden; de snylter paa
Søliljer, udvendigt ell. i Cyster, enkelte i
Søstjerner. De regnes i Reglen til Børsteormene.
T. K.

Mzabiter (Beni Mzab), nordafrikansk
Folkestamme, hørende til Berber-Folkene i
Algier, bebor Højlandet Chebka i Sahara SØ.
f. Laghouat og Methlili i 7 befæstede Byer, af
hvilke Ghardaia er den vigtigste. Deres Antal
angives til omtr. 30000. M. ernærer sig
væsentlig ved Agerdyrkning og Handel; de anses for
de mest energiske og samtidig ærligste Folk i
Algier. Aarlig rejser en Del af de unge Mænd
til Havnestæderne med deres Varer og lever
her nogle Aar som Handelsmænd eller
Entreprenører, hvorefter de vender hjem med en ofte
forholdsvis betydelig Kapital og stifter Familie.
De ejendommelige sociale Forhold er
forandrede siden den franske Anneksion. Tidligere
dannede hver By en uafihængig Kommune med
demokratisk Forfatning; en valgt Eksekutivkomité
ledede Styrelsen af de indre Anliggender.
De interkommunale Forhold ordnedes af et af
Komiteen nedsat Udvalg. Desuden fandtes der
et religiøst Forbund, der vaagede over
Religionens Sikkerhed og Overholdelsen af
Ceremonierne, og af hvis Midte Forbundsudvalgets
Medlemmer valgtes. M., der næsten alle kan læse og
skrive Arabisk, og af hvilke mange p. Gr. a. deres
Ophold i Kystbyerne taler Fransk ell. Spansk,
er ivrige Muhammedanere, der dog ikke hører
til nogen af de 4 ortodokse sunnitiske Sekter,
men nærmest hælder til Kharidschitternes
Lærdomme. M. bevarede deres Uafhængighed indtil
1853, da de gik ind paa at betale Frankrig en
aarlig Tribut; 1882 blev deres Land annekteret,
og Ghardaia gjort til Sædet for den lokale
Regering. (Litt.: D. Bruun, »Algier og
Sahara« [Kbhvn 1893]).
(C. Fr.). C. A.

Mzechet [mtsкjæt], ubetydelig By i
Kaukasien, Guv. Tiflis, ved Sammenløbet af Aragva og
Kura. M. er en meget gl By og var indtil det
15. Aarh. Hovedstad i Georgien. Den har en
Domkirke fra 4. Aarh. med Kongegrave. I
Nærheden findes Ruiner af den gl. Stad
Armaziche (Harmozica).
M. V.

Mzensk [mtsjænsk], Mtzensk, Kredsby i
det mellemste Rusland, Guv. Orel, ligger 47 km
NØ. f. Orel ved Suscha og Moskva—Kursk-Jernbanen;
14000 Indb. M. har flere Kirker samt et
uden for Byen liggende Peter-Paulskloster;
Fabrikation af Kniplinger, Talg, Sæbe og Læder;
Skibsfart og Handel med Landbrugsprodukter,
Salt og Metaller. M. omtales først 1147 og har
siden 1509 hørt til Rusland.
N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free