- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
546

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mægler - Mæglerslutseddel - Mægnæus, Arne - Mægtighed - Mähly, Jakob - Mähren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være edsvorne (L. 22. Maj 1875). For øvrigt
har denne Lov tabt det meste af sin Betydning.
Blandt de Pligter, som paaligger de beskikkede
M., kan nævnes: M. skal straks eller inden 4
Timer egenhændig underskrive og udstede
Slutseddel, samt føre autoriseret Protokol over alle
M.-Forretninger. M. maa ikke drive
Handelsforretninger, og heller ikke afslutte Handeler
for andre end Handelsberettigede. M. maa ikke
aabenbare, hvad han af en eller anden Part
bliver paalagt at holde hemmeligt. M.-Lønnen
(Kurtagen) er bundet til de i Loven satte
Takster. For Skibs-M. er der foreskrevet visse
særlige Pligter.
K. Ø.

Mæglerslutseddel, se Mægler og
Slutseddel.

Mægnæus, Arne, d. s. s.
Magnusson.

Mægtighed, se Lejringsforhold.

Mähly [↱mæ.li?], Jakob, tysk Filolog og
Digter (1828—1902), studerede Filologi i
Göttingen og blev derefter Lærer, siden 1863 Prof.
i sin Fødeby. Af hans større videnskabelige
Arbejder kan nævnes: »Wesen und Geschichte des
Lustspiels«, »Orestis tragoedia«, »Der Ödipus
Coloneus des Sophokles«, »Geschichte der
antiken Litteratur« samt Oversættelser af
klassiske Forfattere. Han har endvidere udgivet de
episke Digtninge »Mathilde« og »Das Erdbeben
zu Basel«, samt skrevet forsk. Noveller,
Lystspil og Digte.
C. B-s.

Mähren [↱mæ.rən], tschekk. Morava, tidl.
Markgrevskab og Kronland i det østerr. Monarki,
Landskab i Tschekkoslovakiet, grænser mod N.
til Preussen og Polen, mod SØ. til Slovakiet,
mod S. til Østerrig og mod V. til Böhmen og
Preussen. Arealet er 22303 km2. M. hører i
geografisk Henseende til den Indsænkning, som
findes mellem det af krystallinske Stenarter
bestaaende Böhmen og Sudeterne paa den ene
Side og den vestlige Del af Karpatherne paa
den anden, og som foruden M. omfatter det
tschekkiske Schlesien, den N. for Donau
liggende Del af Østerrig samt Dele af de tidligere
ung. Komitater Neutra og Pressburg. Af de
omsluttende, i Landet indgribende Bjergdrag
findes mod NV. det böhmisk-mähriske Højdedrag.
Dette danner V. for Sænkningslinien mellem
Kromau (25 km SV. for Brno [Brünn]) og
Trübau en c. 600 m o. H. liggende jævn, ensformig
Højflade, der umærkelig skraaner mod SØ. for
da pludselig at bryde af med Skrænter paa 100
til 200 m’s Højde. I Reglen afbrydes det
ensformige Udseende kun af smaa lave, skovklædte
Bjergrygge; dog omgives den brede, flade
Længdedal, i hvilken Triesch, Teltsch og Datschitz
ligger, og som gennemstrømmes af Mährisk Thaya,
af to betydelige Højdedrag. Mod V. findes de
20 km lange Makrotiner-Bjerge med Javoricberg
(Jaborschütz), 835 m, den største Hævning
i hele det mähriske Plateau, det østligere,
mindre sammenhængende Højdedrag naar i
Spitzberg 748 m. Længere mod N. overstiger kun et
Par Kupper 800 m, blandt hvilke den mægtige
Klippemasse Kaiserstein (810 m). Længst mod N.
naar M. ind i det nordböhmiske Sandstensomraade.
Her forandrer Landskabet Karakter,
i St f. Plateau findes Bjergene omkr. Lavningen
ved Trübau. Mod V. findes her den skarpe,
skovklædte Kam Schönhengst med Hornberg
(656 m), og de bekendte Slouper-Huler. Blandt
de Ø. f. ovenn. Kromau-Trübau-Sænkningslinie
liggende lavere Bjergpartier nævnes Brünner-Granit-
og Syenitbjerge, der i Lindenberg naar
480 m, samt N. herfor det frugtbare, plateauformede,
palæozoiske Hanna-Højland. N. f.
March-Dalen ved Olmütz hæver de
mährisk-schlesiske Sudeter sig. Her findes mod NV.
Glatzer Schneeberg (1422 m), og Ø. f.
Ramsauer-Passet mellem Freiwaldau og March, hvor
Bjergene antager Navnet Das Gesenke, naar
Kammen Alvater 1491 m, den største Højde i
Provinsen. Østligere sænker Bjergene sig og
danner et af palæozoiske Skifere og Sandsten
bestaaende Plateau, der i Teufelsberg naar en
Højde af kun 821 m. SØ. f. Dalstrøget fra
Oppas Munding i NØ. gennem Oders, Beczvas og
Hannas Dal til Gross-Seelowitz i SV. findes
Karpatherne, der i deres højeste Toppe overstiger
1000 m. Mellem March og Thaya ligger de
isolerede Marsbjerge, der ofte ikke henregnes
under Karpatherne, og som danner en temmelig
stejl, mod NV. skraanende Ryg, der i Brdoberg
hæver sig til 586 m. Blandt Dalene er den
betydeligste March-Dalen, der i sin øvre Del
danner det frugtbare Olmütz-Bækken, og som
længere nede staar i Forbindelse med de
ligeledes særdeles frugtbare Dale omkr. Hanna,
Beczva og Thaya. Selv i March-Dalen rager
hist og her enkelte Toppe af de dybere Jordlag
endnu frem; særlig kan nævnes S. f. Marsbjergene
de vinrige Polauer-Bjerge, der dannes af
en paa Huler rig Jurakalk, og som med deres
stejle Klippevægge hæver sig næsten 300 m over
Thaya-Dalen. Klimaet er mildt. I Brno er
Januars Gennemsnitstemp. ÷ 2,8° og Julis 18,7°.

Befolkningen beløber sig 1921 til 2660737
Indb. 1910 fandtes der i M. 2633027 Indb.,
hvoraf 1874129 var Tschekkoslovaker, 563
Ruthenere, 14932 Polakker, 724882 Tyskere og
42 Ungarer. M. H. t. Religionsbekendelse
fandtes der 1910 2,5 Mill. Katolikker, 75000
Evangelisk-lutherske og 41000 Jøder. Videnskaben
og Folkeoplysningen staar højt; praktisk talt kan
alle læse og skrive. I Brno grundlagdes 1918
Masaryk-Universitetet, hvor der desuden findes
en polyteknisk Læreanstalt, samt en Veterinær-
og en Landbohøjskole.

Landbrug, Bjergværksdrift og
Industri
. Af det samlede Areal er 97 %
produktivt. Heraf udgør Agerlandet 55 %, Enge 7
%, Græsgange 6 %, Skov 27 %, Haver og
Vinhaver 2 %. Agerbruget leverer af Kornsorter
særlig god Hvede, og i Hanna-Distriktet
udmærket Byg. Den i størst Omfang dyrkede
Kornsort er Havre; derefter følger Rug, Byg, Hvede
og Majs, hvilken sidste Kornsort kan dyrkes
indtil Sudeterne. For øvrigt dyrkes Kartofler,
Runkelroer, Bælgfrugter, Grønsager, Hør, Hamp,
Humle, Raps, Safran, Sennep og Cikorie. Før
Krigen ejedes 34,4 % af al Agerjord af store
Godsejere, som kun udgjorde 0,1 % af
Befolkningen, men 1919 vedtoges en Landboreform,
hvor de store Godser udstykkedes. Udstykningen
sker ikke paa een Gang, men kommer
første Gang kun til at omfatte Ejendommene, der
er over 5000 ha. Landbruget søges fremmet ved
bedre Uddannelse, og mange Landbrugsskoler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free