- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
547

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mähren - Mährisch Neustadt - Mährisch Ostrau - Mähriske Brødre - Mähriske Snebjerge - Mækregauk - Mälaren - Mælde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er oprettet efter Krigen. Paa Karpatherne
findes Alpedrift med Ostefabrikation. M. H. t.
Bjergværksdriften staar M. betydelig tilbage
for Böhmen, Jern danner næsten Landets
eneste Malmrigdom og findes særlig mod V.; dog
forekommer ogsaa Grafit (i Hanna-Bjergene og
Sudeterne), Kobber og sølvholdig Blymalm. Den
aarlige Brydning af Jernmalm andrager c. 2600
t og af Grafit c. 10000 t. Den vigtigste Genstand
for Bjergværksdriften danner Stenkullene, der
særlig udvindes ved Nordgrænsen. Der brydes
aarligt c. 2 Mill. t. M. H. t. Industrien staar M.
fuldt ud jævnsides med Böhmen. Vigtigst er
Uldindustrien, hvis Hovedcentrer dannes af Brünn
og Iglau. Hovedsædet for Lærredsindustrien
danner Sudeterne. En yngre Industrigren danner
Bomuldsindustrien, der ogsaa fortrinsvis tilhører
den nordligere Del af Provinsen.
Metalindustrien beror særlig paa Jern udsmeltningen;
til den knytter sig en Del Maskinfabrikation.
Handelen er meget livlig.

Historie. De tidligste bekendte Beboere af
M. var germaniske Folkestammer, særlig
Kvader. Efter at i Løbet af Folkevandringen flere
andre Stammer forbigaaende havde taget
Landet i Besiddelse, besatte Slaverne i første
Halvdel af 6. Aarh. først Landet mellem Donau og
March (Maraha, Morava), efter hvilken Flod
Navnet Marahanien (ɔ: Mähren) stammer.
Under Karl den Store og Ludvig den Fromme
styredes M. af forsk. Fyrster, der var afhængige
af Frankrig, indtil Moimir I fordrev de øvrige
Fyrster og grundede dette vestkarpathiske Rige;
tillige søgte han ligesom hans Efterfølgere at
gøre sig fuldstændig uafhængig af det tyske
Rige. Efter at Swatopluk, der udbredte sit Rige
(Stor-Mähren) til alle Sider, var død 894,
svækkedes Riget ved indbyrdes Stridigheder og
blev 905 besejret af Magyarerne, der fuldstændig
underkastede sig den østlige Del, de nuværende
Slovakers Omraade. 1029 blev det generobret
omtr. i sit nuv. Omfang af Hertug Ulrich af
Böhmens Søn, Bretislav, og dannede, efter at
denne 1034 havde fulgt sin Fader i Regeringen,
en Del af det böhmiske Rige. 1182 blev M. af
Frederik I ophøjet til et umiddelbart
Rigsfyrstendømme; dog maatte Markgreven
allerede 1197 anerkende Hertugen af Böhmens
Lensoverhøjhed. 1349 forlenede Kejser Karl IV som
Konge af Böhmen sin Broder Johan Henrik med
Markgrevskabet M. Efter dennes Søn, Jodocus’
Død (1411) forblev M. atter knyttet til Böhmen
med Undtagelse af den, korte Tid, det stod
under Kong Matthias Corvinus af Ungarn. 1526
kom M. med Böhmen under Østerrig og har
siden Kejser Matthias’ Regering ikke haft egne
Markgrever. 1849 blev M. erklæret for et
umiddelbart Kronland, og Hertugdømmet Schlesien,
som havde været administrativt forenet med M.,
blev udsondret. Efterhaanden som Tschekkerne
blev mere betydende, opstod Tanken om national
Selvstændighed ved Sammenslutning med
Böhmen. Dette blev til Virkelighed ved Østerrigs
Sammenbrud overfor Italien i Verdenskrigen.
Oktbr 1918 indgik M. som en Del af den
nydannede tsohekkoslovakiske Stat. (Litt.:
Koristka, »Die Markgrafscbaft M. und das
Herzogtum Schlesien« [Olmutz 1860]; Dudik,
»M.’s allgemeine Geschichte« [Brünn 1860—88];
d’Elvert, »Zur Geschichte des Bergbaues in
M.« [smst. 1866]; Smolle, »Die
Markgrafschaft M.« [Wien 1881]; Bretholz, »Gesch.
M.’s« [Brünn 1893]; Cisár and Pokorny,
The Czecho-Slovak Republic [Lond. 1922];
Eisenmann, La Tcheco-Slovaquie [Paris 1921]).
N. H. J.

Mährisch Neustadt [↱mæ.re∫-↱nå^y∫tat], se
Unčow.

Mährisch Ostrau [↱mæ.re∫-↱åstra^u]. se
Ostrava Moravská.

Mähriske Brødre [↱mæ↱´iskə-], se Bøhmiske
Brødre
.

Mähriske Snebjerge [↱mæ´riskə-], se
Altvater.

Mækregauk, norsk Navn paa den dobbelte
Bekkasin (Gallinago gallinago), se
Bekkasiner.

Mälaren [↱mæ.lɑrən] (gl, Navn Lögaren af
det islandske Lögrinn [»Søen«]), den tredje af
Sveriges Søer, ligger mellem Uppland,
Vestmanland og Södermanland, Højden over Havet
er 0,3—0,6 m, Arealet, Øerne fraregnede, 1162 km2,
største Længde fra Ø. til V. c. 117 km,
Bredden vekslende imellem 50 og 0,5 km.
Største Dybde (i Prästfjärden) 64 m. M. er ved en
stor Mængde Øer og Holme samt fra
Fastlandet udskydende Odder og Landtanger delt i
talrige Fjorde, Bugter og Sunde, saa at man endog
har villet betragte M. som en Samling Søer,
hvilket dog modsiges af den betydelige Dybde i
Sundet mellem Fjordene, hvorved dette viser
sig at være et sammenhængende Hele.
Saadanne Fjorde ell. Vige er fra Ø. til V.
Sigtunafjärden i Uppland, den nordlige og sydlige
Björkfjärd med flere mellem Uppland og
Södermanland, Västeråsfjärden, Blacken og
Galten med flere mellem Södermanland og
Vestmanland. Mellem disse Fjorde ligger talrige
Øer, nogle saa store, at de udgør flere Sogne;
de betydeligste er Lof-Øen, Svartsjö-Landet,
Muns-Øen med Eker-Øen, Adels-Øen, Sela-Øen,
Asp-Øen og Fogd-Øen. M.’s betydeligste
Tilførselskilder er, regnet Ø. fra, Fyris-Aaen,
Ørsunda-Aaen, Enköpings-Aaen, Sag-Aaen,
Svart-Aaen, Kolbäcks-Aaen og Svart-Strømmen i N.,
Arboga-Aaen i V., Eskilstuna ell. Hynderads-Aaen,
som medfører Hjälmarens Vand, i S. M.’s
Afløb til Østersøen er Norrström forbi Sthlm.
P. Gr. a. den ringe Niveauforskel er det ikke
ualmindeligt, at Østersøens Vandflade ved
østlige Vinde bliver højere end M.’s, og
Havvandet strømmer op ad Norrström (»Uppsjö«).
En livlig Søfart finder Sted paa M.’s Vandsystem,
som paa mange Steder er reguleret ved Kanaler.
Dens Bredder og utallige Øer udgør en af
Sveriges naturskønneste Landsdele med den
mest idylliske Natur: frugtbare, veldyrkede
Egne vekslende med skovbekransede Klipper.
Fra ældgammel Tid har Jordbunden ogsaa her
været opdyrket, og faa Dele af Sverige er saa
rige paa historiske Minder som M. og dens
Bredder. (Litt.: J. Fr. Nyström,
»Handbok i Sveriges Geografi« [1895]; G. Sundbärg,
»Sveriges Land och folk, historisk-statistisk
handbok« [1901]).
(E. B-n.). N. H. J.

Mælde, d. s. s. Melde, se Atriplex.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free