- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mælkebøtte - Mælkeceller - mælkedrivende Midler - Mælkefeber - Mælkeforsyning - Mælkeglas - Mælkehat - Mælkekar - Mælkekirtler - Mælkeknuder - Mælkekontrol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ukrudtsplanter. Hos nogle Smaaarter er
Blomsterne tvekønnede, hos andre hunlige. De
blomstrer fra Apr—Oktbr (Hovedblomstring i
Maj) og udmærker sig ved overordentlig rigelig
Frugtsætning, hvilket i første Række betinger
Formernes store Udbredelse. Tillige har
Rodstokken stor Regenerationsevne, idet der ved
Afskæring dannes talrige ny Skud. Alm. M.
har vel nogen Bet. som naturligt forekommende
Foderplante, idet Bladene ofte og gerne ædes
af Kreaturerne o. a. Husdyr, men gør Skade
ved at fortrænge nyttigere Planter. Hele
Planten var tidligere officinel, og Roden har endnu
med. Anvendelse. Rødderne indsamles og
benyttes som Surrogat for ell. Tilsætning til
Kaffe. Undertiden benyttes Bladene af de i
Mørke drevne Planter til Salat. — Eng-M.
forekommer paa Enge, Kambladet M. og Rodfrugtet
M. findes i et større Antal Smaaarter mest paa
tør og sandet Bund og især nær Kysterne.
A. M.

Mælkeceller (bot.), se Mælkerør.

mælkedrivende Midler, se Galaktagoga.

Mælkefeber. Man troede tidligere, at der,
naar Mælkekirtelen begyndte at træde i
Virksomhed efter Nedkomsten, som Regel opstod
nogen Feber, der kaldtes M. Erfaringen har
imidlertid vist, at der under nævnte Forhold,
naar Mælken »falder til«, vel kan komme et let
Ildebefindende, der ledsager den spændende
Hedefornemmelse i Brystet; men
Temperaturstigning findes ikke ell. er højt regnet aldeles
ubetydelig (faa Tiendedele) og ganske
forbigaaende. M. eksisterer med a. O. ikke,
Benævnelsen tjener som oftest kun til at skjule lettere
Tilfælde af Barselfeber. At Mælken skulde
kunne »slaa sig til« Hovedet, til Livmoderen ell.
andensteds hen og derved foraarsage M., er
kun en Fabel.
(Lp. M.). J. P. H.

Mælkeforsyning kaldes den Virksomhed, at
handle med Mælk til Husholdningsbrug, særlig
hvor Handelen drives i større Stil i Byer ell.
tæt befolkede Egne. I gl. Dage, inden
Jernbanernes Tid, fik Bybefolkningerne Mælk, dels fra
deres egne Kostalde, ell. fra større Kohold hos
Avlsbrugere, og særlig hos Brændevinsbrænderne,
og dels fra Landboerne i Byens nærmeste
Omegn, der tidlig om Morgenen kørte Mælk og
Fløde til Byen. I Kbhvn forhandledes Mælken
fortrinsvis hos Høkere og andre Smaahandlende,
hvorimod den i norske Byer for en Del
solgtes paa Torvene.

Efterhaanden som Byerne voksede og
Byggegrundene fik forøget Værdi, blev Koholdene
inde i Byerne færre i Antal. Brændevinsbrænderne
vedblev vel at producere Mælk, men
Godheden lod ofte en Del tilbage at ønske, og
undertiden kunde man ikke faa Mælk at købe,
uden at man tillige købte Brændevin. Dertil
kom, at Mælkebønderne ret alm. blandede Vand
i Mælken ell. satte Stivelse i Fløden. Og i
Kbhvn blev det en Tid endog ret vanskeligt at
faa god, uforfalsket Mælk, selv om man havde
Raad til at betale den med en stor Pris.
Derfor stiftedes 1. Apr. 1878 under Grosserer
G. Busck’s Ledelse et Konsortium, der antog
Navnet Kjøbenhavns Mælkeforsyning.
Dette Selskabs Bestræbelser gik straks
ud paa at tilføre Byen god Mælk ad Jernbanen
fra større Gaarde ude paa Landet. Landmændene,
der vilde levere Mælk, forpligtedes til at
fodre Køerne efter bestemte Forskrifter, at
gennemføre stor Renlighed saavel i Staldene som
ved Malkningen og Mælkens senere
Behandling, samt at afkøle Mælken til 5° C. straks
efter Malkningen. Selskabet lader Køerne
undersøge hver 14. Dag af en Dyrlæge og
udsender Inspektører for at føre Tilsyn med
Staldene og Mælkens Behandling, hvorhos streng
Renlighed og Kontrol med Mælken er
gennemført paa Selskabets Etablissement ved
Frederiksbergs Station, hvorfra Mælken udsendes
tidlig om Morgenen i talrige Vogne til
Forbrugerne overalt i Kbhvn og nærmeste Omegn.

»Kjøbenhavns Mælkeforsyning«, der nu er
slaaet sammen med »Dansk Mælkekompagni«,
har gjort fortrinlig Nytte ved at lære
Publikum at stille Fordringer til Mælkens
Godhed og Friskhed, saaledes at Mælkens Kvalitet
efterhaanden ogsaa er bleven meget forbedret
i de fleste andre Mælkeforretninger, og
samtidig har Kjøbenhavns Mælkeforsyning fundet
Efterligning i mange andre store Byer.
B. B.

Mælkeglas, se Glas, S. 766.

Mælkehat (Lactarius Pers.), Slægt af
Agaricaceæ, anselige, kødede Svampe med
regelmæssig, kredsrund Hat og midtstillet Fod;
Lamellerne er temmelig tykke og voksagtige; de
hvide ell. gullige Sporer er ofte fint piggede;
det lettest anvendelige Kendetegn er dog det,
at der i visse Hyfer, navnlig i Lamellerne,
findes en hvid, sjældnere gul, rødlig, violet ell.
næsten vandklar Mælkesaft, der pibler frem
som smaa Draaber, naar Svampen brydes, og
ofte træffes som indtørrede Draaber paa
Lamellerne; denne Mælkesaft er hos nogle sødlig
ell. uden Smag, hos andre derimod har den en
skarp, bitter ell. brændende Smag; det sidste
er Tilfældet f. Eks. hos Peber-Mælkehat
(L. piperatus Scop.), Rødbrun M. (L. rufus
Scop.), Draabeplettet M. (L. blennius
Fr.) og Olivenbrun M. (Lactarius turpis
Fr.), der alle fire er alm. i Danmarks Skove.
Nogle Arter er giftige (se Giftsvampe);
enkelte er spiselige, især Velsmagende M.
(ogsaa kaldet Spiselig M., norsk Riske)
(L. deliciosus L.), der let kendes derpaa, at
Mælkesaften er orangegul (se Madsvampe).
(C. R.). C. F.

Mælkekar (bot.), se Mælkerør.

Mælkekirtler, se Kirtel og Mælk.

Mælkeknuder kaldes smaa, nøddestore,
haarde, i Reglen ømme Partier, der kan
opstaa i Brysterne hos diegivende. De kan
skyldes Ophobning af Mælk i udvidede
Kirtelgange, men kan ogsaa bero paa begyndende
Betændelse (se Brystbyld). I alt Fald
bliver saadan stagnerende Mælk let
Udgangspunktet herfor, hvorfor man, naar M. opstaar,
maa se at faa dem til at svinde ved Udpatning
ell. Massage.
(Lp. M.). J. P. H.

Mælkekontrol har en dobbelt Opgave: 1.
Kontrollen skal hindre, at Mælk forfalskes
f. Eks. ved at blandes med Vand, ved delvis at
afskummes ell. ved Tilsætning af fremmede
Stoffer (f. Eks. Stivelse til Mælk for at gøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free