- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mælkeribrug - Mælkerod - Mælkerør - Mælkesaft - Mælkeskimmel - Mælkesuger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tabel III. Det gennemsnitlige Aarsudbytte af alle Køer i Landet.
1844. Professor B. S. Jørgensen500—750 kg Mælk.
1864. Professor Segelcke1150 kg Mælk (36,0 kg Smør).
1884. De første AndelsmælkerierEn Drittel, c. 40—50 kg Smør.
1888. Forstander la Cour1750 kg Mælk.
1898. B. Bøggildc. 2200 kg Mælk.
1903. Statistisk Bureauc. 2600 kg Mælk.
1908. Mejeridriftsstatistikkenc. 2850 kg Mælk.
1918.                 do.                c. 2030 kg Mælk.
1921.                 do.                c. 2700 kg Mælk.


stigende Forbrug af Mælk til Byernes Forsyning
og til Kalveopdræt, er dog i endnu mere
forøget Grad Smørret i de senere Aar blevet det
danske M.’s vigtigste Produkt. Med det
nuværende Centrifugesystem bruges der c. 25 kg
Mælk til 1 kg Smør, og der produceres nu
aarlig c. 100 Mill. kg Smør i Danmark, hvorimod
der kun anvendes en forholdsvis lille Del
Sødmælk til Ost og til kondenseret Mælk og
Tørmælk.

Tabel IV. Danmarks Ind- og Udførsel af Smør i Mill. kg.
AarIndførselUdførselOverskuds-
udførsel
Heraf i Mælk
og Fløde
1865—69gennemsnitlig0,534,934,40
1870—741,8310,368,53
1875—792,4713,1610,69
1880—843,4614,5711,11
1885—895,4025,3319,93
1890—9412,6448,7436,10
1895—9916,6666,0049,34
1900—0422,9989,0466,05
1905—0917,49100,7183,222,69
1910—1413,90108,8194,917,61
19153,87105,09101,220,08
19160,2286,2583,030,25
1917«61,6861,680,22
1918«14,8714,870,22
19190,3336,9736,640,27
19200,0675,4175,350,52
19210,3992,3591,960,09


Som Maal for Smørproduktionens Stigning i
Danmark kan henvises til Tabel IV; men for
rigtig Bedømmelse af disse Tal maa det
erindres, at samtidig med Befolkningens Tiltagen
er Forbruget af Margarine tiltaget meget stærkt
i de senere Aar, hvilket har haft en ret
betydelig Indflydelse paa Smøreksportens Stigning.
Indtil 1885 var Margarinen næsten ukendt, og
nu er Forbruget meget betydeligt og stadig
tiltagende. — Inden Andelsmælkeriernes
Fremkomst var det kun Herregaardenes Smør, der
var en fin Eksportvare. Det meste Bøndersmør
var uensartet og simpelt, saaledes at det kun
kunde sælges til lavere Priser til Hjemmeforbrug
ell. maatte sorteres og ompakkes for at
eksporteres som ringere Kvaliteter; men
efterhaanden er Andelsmælkeriernes Smør blevet en
ensartet og fin Vare, der altid kan eksporteres
til gode Priser, og derfor blev dansk Smør i
mange Husholdninger erstattet med Margarine
ell. billigere indført Smør.
B. B.

Mælkerod, se Svovlrod.

Mælkerør (bot.) kaldes de lange, ofte
temmelig tykvæggede, af Cellulose dannede Rør,
som strækker sig gennem Stængler, Rødder og
Blade, snart spredt omkr. i Vævene, snart flg.
bestemte Vævkomplekser, og som indeholder den
saakaldte Mælkesaft. M. er enten
Mælkekar (hos Valmuefamilien, Cikorie-Gruppen af
Kurvblomstrede, Lobelie- og Klokkefamilien),
dannet af kortere, i hinandens Forlængelse
stillede Led, mellem hvilke Tværbundene er gaaet
til Grunde; ell. Mælke celler, meget lange,
allerede i Kimen anlagte, grenede Celler, som
ved Spidsevækst følger Trop med de dem
indeholdende Organers Vækst (hos Figen,
Vortemælk, Svalerod- og Singrønfamilien). Da M.
enten selv er saftspændte ell. paavirkede af de
omgivende Vævs Tryk, vil de, naar Planter
saares, afgive Mælk.
A. M.

Mælkesaft (bot.) kaldes den i Reglen hvide
(hos Svaleurt gule og hos Sanguinaria røde)
Saft, der indeholdes i Mælkerørene af mange
Planter. Den bestaar af Vand, hvori en
overordentlig stor Mængde organiske Stoffer findes,
dels i Opløsning, f. Eks. Alkaloider og Sukker,
dels i Emulsion som smaa Legemer, f. Eks.
Gummi, Kautsjuk, Olie, Stivelse o. m. a. M.’s
Bet. for Planterne er endnu ikke sikkert kendt.
Af nogle opfattes den som en Næringsvædske
og Mælkerørene som stofledende Organer i
Lighed med Sirør og Vedkar; herfor taler, at de
ofte følger Ledningsstrengene, især Sivævet,
og at de synes at kunne erstatte dette;
endvidere at M. hos nogle Arter er mere ell.
mindre rigelig, alt efter Individets Udvikling. Andre
ser i M. et Udskilningsprodukt. Ofte tjener den
til at lukke Saar, og da den hos nogle
indeholder Gifte, er den maaske et Værn mod
Angreb af planteædende Dyr. — M. har stor
teknisk Interesse, for saa vidt som dens Indhold
af Guttaperka og Kautsjuk hos visse
Plantearter betinger Fremstillingen af disse Stoffer
(se Kautsjuk); desuden har den medicinsk
Bet. ved dens Indhold af Alkaloïder (Opium,
Euphorbium). Af Kotræet (se Brosimum) kan
M. nydes.
A. M.

Mælkeskimmel, se
Oospora.

Mælkesuger, et Apparat, hvormed
Brystvorten kan trækkes frem og Mælk udtømmes
af Brystet. Det bestaar af et traktformet Glas, hvis
vide Ende er fladt ombøjet. Den anden Ende rager
fast ind i en kugle- eller pæreformet Gummiballon.

Mælkesuger.
Mælkesuger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free