- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mælkesuger - Mælkesukker - Mælkesvamp - Mælkesyre - Mælkesyrebakterier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar Glasset sættes over Brystvorten, saa
at denne rager ind deri, medens Ballonen
er sammentrykket, og denne sidste derpaa faar
Lov til atter at udvide sig (ved sine Vægges
egen Elasticitet), opstaar der en Fortynding af
Luften, hvorved dels Brystvorten suges længere
frem, dels noget Mælk pumpes ud af Brystet.
Det er dog ikke store Mængder Mælk, der kan
udtømmes paa denne Maade, og i alt Fald
lykkes det ikke herved at tømme Brystet
fuldstændig. I den nyere Tid er konstrueret mere
komplicerede Apparater til samme Formaal —
de saakaldte Mælkepumper.
(Lp. M.). J. P. H.

Mælkesukker, Laktose, Laktobiose,
C12H22O11+H2O, er en Sukkerart, som hører til
Disacchariderne; den findes i Pattedyrenes
Mælk (3—6 %), medens den ikke med
Sikkerhed er paavist i Planteriget, og fremstilles af
skummet Komælk, idet man først udfælder
Ostestoffet (Kaseïn) med Løbe og derpaa
inddamper Vallen til Krystallisation. Produktet
renses ved Omkrystallisation. M. danner store
rombiske Krystaller af Vf. 1,53. Det har kun
en meget svag sødlig Smag, kræver 6 Dele
koldt Vand til sin Opløsning og er altsaa langt
tungere opløseligt end Rørsukker. Ved 130°
mister det sit Krystalvand. M. er højredrejende,
Drejningsevnen er + 52,53°. Ved Kogning med
fortyndede Syrer spaltes det i Glykose og
Galaktose, og den samme Hydrolyse sker ved
Enzymet Laktase, der findes i visse Gærarter
(Kefir og Kumys) og i Tarmslimhinden, især hos
nyfødte; det reducerer en ammoniakalsk
Sølvopløsning ved alm. Temperatur og alkalisk
Kobberopløsning ved Opvarmning. Opvarmes M.
med fortyndet Salpetersyre, dannes baade
Sukkersyre og Slimsyre; den sidstnævnte Syre
udskiller sig ved Afkøling. Bromvand ilter M. til
Laktobionsyre, C12H22O12, som ved
Kogning med Syrer spaltes i Glukonsyre og
Galaktose. M. gaar ikke i Alkoholgæring med ren
Gær; ved Indvirkning af Kumys- og Kefirgær
gærer det derimod under Dannelse af Alkohol,
efter at Laktasen, som nævnt ovenfor, har
virket hydrolyserende paa M.; fremdeles giver det
ved en ejendommelig Gæring Mælkesyre.
(O. C.). R. K.

Mælkesvamp, d. s. s. Mælkehat.

Mælkesyre, C3H6O3 ell. C2H4(OH) . COOH.
Der eksisterer fl. M. Scheele fandt 1780 en M.
i sur Mælk. Berzelius fandt 1808 en M. i
Muskelvædsken; Liebig viste 1847, at disse to Syrer
var forsk.; den første kaldes Gæringsmælkesyre,
den anden Kødmælkesyre.
Gæringsmælkesyren kan, som Wurtz viste 1858,
faas syntetisk ved Iltning af Propylenglykol og
maa opfattes som Oxypropionssyre (Kolbe
1859). Der kendes forsk. stereoisomere
Oxypropionsyrer. Den almindelige
Gæringsmælkesyre
(Æthylidenmælkesyre),
CH3 . CH(OH) . COOH, dannes ved Blanding af lige
Molekuler Højre- og Venstremælkesyre, men
fremstilles i det store ved Mælkesyregæring af
Sukkerarter o. l. Stoffer, som under
Mælkesyrebakteriernes Indflydelse i Nærværelse af
passende Kvælstofnæring ved 35—50° i Løbet af
8—10 Dage omdannes til Mælkesyre. Under
Gæringen maa Blandingen holdes neutral, da
Bakteriernes Virksomhed ellers hæmmes ell. helt
standses, man tilsætter derfor Kridt
(Calciumkarbonat). Af det saaledes dannede mælkesure
Kalk (Calciumlaktat) faar man M. ved
Sønderdeling med Svovlsyre; den vandige Opløsning
inddampes derpaa. Særlig let faas M. ved
Indvirkning af Natronlud paa Invertsukker.

Den Gæringsmælkesyre, som faas i Handelen,
er altid vandholdig og danner en sirupsagtig,
farveløs ell. svag gullig Vædske af Vægtfylde
1,248 ved 15°. Under 15 mm Tryk koger Syren
i mindre Mængder næsten uden Sønderdeling
ved 122°, og der overdestillerer en 99 %-holdig
Syre, som kan opsamles i et varmt Forlag;
denne stærke Syre danner ved Afkøling en
haard Krystalmasse, som smelter ved 18°. M. er
opløselig i Vand og i Alkohol, men tungtopløselig
i Æter. Ved Destillation under alm. Tryk
spaltes den og giver bl. a. Laktid, M.’s andet
Anhydrid, C6H8O4(2C3H6O3 ÷ 2H2O), som smelter
ved 125° og med Vand igen danner M. Ved
Ophedning med fortyndet Svovlsyre til 130° giver
M. Aldehyd og Myresyre. Af Gæringsmælkesyrens
Salte (Laktater) skal nævnes Zinklaktat,
(C3H5O3)2Zn,3H2O, rombiske Naale,
som er opløselige i Vand, og Ferrolaktat
(mælkesurt Jernforilte), (C3H5O3)2Fe,3H2O,
tungtopløseligt i Vand, som benyttes i Medicinen.

Gæringsmælkesyren er optisk uvirksom; i
Modsætning hertil er Kødmælkesyren
(Paramælkesyren) optisk virksom, idet den
drejer Lysets Polarisationsplan til højre.
Kødmælkesyren faas af Kødvædsken. Den ligner i
det ydre ganske Gæringsmælkesyren og spaltes
ligesom denne ved Ophedning under Dannelse
af Laktid. Dens Salte kaldes Paralaktater;
Zinksaltet indeholder i Modsætning til
Zinklaktat (se ovf.) kun 2 Mol. Vand. Lader man
Penicillium Glaucum virke paa en Opløsning af
Gæringsmælkesyrens Ammoniumsalt, indtræder
en Gæring, hvorved Syren spaltes i
Højre-Mælkesyre (Kødmælkesyre) og
Venstre-Mælkesyre; den sidste tilintetgøres ved
Svampens Indvirkning.

Foruden de tre nævnte Mælkesyrer kendes en
fjerde, dermed isomer Syre, Hydrakrylsyre,
CH2(OH) . CH2 . COOH, som kan faas af
β-Jodpropionsyre ved Kogning med Vand ell. af
Ætylenklorhydrin med Cyankalium og Saltsyre.
Denne M. danner en Sirup, som ikke kan
bringes til at krystallisere; ved Iltning giver den
Oxalsyre, medens Gæringsmælkesyren derved
giver Eddikesyre. Ved Ophedning giver
Hydrakrylsyren ingen Anhydrider, men spaltes i
Akrylsyre, CH2:CH . COOH, og Vand. Zinksaltet
krystalliseres med 4H2 og er til Forskel fra de
isomere Salte let opløseligt i Alkohol.
(O. C.). R. K.

Mælkesyrebakterier kaldes de Bakterier,
der udmærker sig ved at kunne sønderdele
(forgære) forsk. Sukkerarter under Dannelse af
Mælkesyre. M. deles ofte i ægte og uægte M.,
af hvilke de første saa godt som udelukkende
I danner Mælkesyre, de sidste foruden
Mælkesyre ogsaa andre Syrer (Eddikesyre,
Propionsyre og Ravsyre) i betydelig Mængde, ofte
tillige Luftarter (Kulsyre og Brint). Ved M.’s
Vækst i Mælk dannes af Mælkesukkeret i
Reglen saa megen Syre, at Kaseïnet udfældes (Tykmælk).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free