- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mærke - Mærkeblæk - Mærker - Mærkesmand - Mærkevæsen - mærle - Mærs - Mærsk - Mærssejlskuling - Märta - Mæsk - Mæslinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der mest ynder sumpede Voksesteder. Bladene er
enkelt ell. dobbelt fjersnitdelte med savtakkede
Afsnit. Skærmene er store og dobbelte og har
saavel Smaa- som Storsvøb. Blomsterne har
hvide og bredt omvendt hjertedannede
Kronblade. Frugten er ægformet, sammentrykt paa
Siderne. 10 Arter. Bredbladet M. (S.
latifolium
L.) har en kantet-furet, 0,50—1,50 m høj
Stængel; Bladafsnittene er lancetdannede og
regelmæssig takkede. Udløbere mangler, og
Skærmene er endestillede. Oliekanalerne er synlige
udvendig paa Frugten. Smalbladet M. (S.
angustifolium
L.) har Udløbere; Stængelen er
trind og lavere (indtil 1 m); Bladafsnittene er
ægformet-elliptiske ell. lancetdannede og
uregelmæssig takkede. Skærmene er tilsyneladende
sidestillede, modsatte Bladene. Oliekanalerne er
ikke synlige udvendig paa Frugten. Begge Arter
er hyppige i Danmark langs Aaer og Søer, i
dybe Grøfter og Grave, i Sumpe o. l. St.; de
blomstrer i Juli—Aug. og anses med Rette for
at være giftige; Fortæring af disse Planter har
hos Kreaturerne fremkaldt ikke faa
Sygdomsanfald, endog Døden. Sukkerrod (S.
Sisarum
L.), fra Altai til det nordlige Persien,
men dyrket i Europa som Køkkenurt, har
lange, tykke og hvide Rødder, der er stillet i et
Bundt, og som lader sig anvende til Gemyse.
A. M.

Mærkeblæk, se Blæk.

Mærker (Søv.), se Landmærker.

Mærkesmand var opr. Betegnelse for en
Fanebærer ell. Bannerfører. Senere blev det i
Norge et Embede at være Kongens M., og
Ordet føjedes som en Titel til vedk. Døbenavn.
M. var den nærmeste efter Stallaren og fik af
Kong Magnus Haakonssøn Lendermands Ret.
Foruden at bære Kongens Banner skulde M.
sammenkalde Hirdstævner og sammen med
Stallaren bilægge Tvistighederne inden for
Hirden. Nærmere om M.’s Rang, Indsættelse og
Forretninger findes i Hirdskraa Kap. 23.
H. F.

Mærkevæsen (Søv.). I Danmark en Afd.
under Søkortarkivet, der varetager Optagelse og
Vedligeholdelse af Krigsmærker og Krigsfyr
m. m.
C. B-h.

mærle (Søv.). Sværere Tove i et Skib
forsynes ofte med en Slags Hud ell. Klædning for
ikke at blive skamfilede itu. Denne Klædning
bestaar først i, at Tovet trenses; derefter
bevikles med en lgn. Snor saavel selve Tovet
som Trensningen; denne Bevikling kaldes at
m., Snoren, hvormed der mærles, kaldes
Mærling. Mærlespiger, et tilspidset, let bøjet
Jern, med en Knop i den stumpe Ende; det
benyttes ved meget Matrosarbejde, navnlig
Splidsning til at bore i (aabne) Tovmærker med.
C. B-h.

Mærs (Søv.) En Mast i et fuldrigget Skib
bestaar af tre Dele, nedenfra benævnes disse
Undermasten, Stangen og Bramstangen. M.
bruges som Forbindelsesled mellem Undermast og
Stang, samt til Forstøtning til Siderne for
denne. M. er en Platform med retlinet Agterkant,
buet forefter, det samles af Træribber og
Plankestykker; i Midten findes et stort Hul,
Bjørnen, gennem hvilket Mastens øverste Top
rager op, naar M. er paa Plads. M. hviler paa
Udbygninger paa selve Mastens Sider,
Salingsknæerne; paa disse fastboltes
langskibs og tværskibs korte Tømmerstykker:
Salingen (Lang- og Tværsalinger), og paa
denne befæstes M. Foran for og i Forlængelse af
Mastetoppen placeres Stangen, den forstøttes
dels ved at vises gennem det ene Øje af det
ottetal-formede Æselshoved, hvis andet
Øje lægges over Mastetoppens øverate Ende,
dels ved med sin Rodende at hvile i M.
Stangens Forstøtning til Siderne sker ved Hjælp af
Stængevantet, ɔ: svære Tove, der paa
Siderne udgaar straaleformet fra dens øverste
Ende (Stængesalingen) ned til Randen
af M.; for at hindre, at dette herved trækkes
opefter, udgaar et andet Vant, Pyttingsvantet,
fra Randen af M. og skraat nedefter til
Masten; begge Vant forsynes med Trædetrin af
smækkert Linegods og danner herved Rebstiger,
der fører uden om M. op til Stangens Overende.
M. er Opholdssted for Topsgasterne (se Gast);
desuden tjener det til Opbevaringssted for en
Mængde Tovværk o. a., der benyttes til Vejrs
under Sejladsen. Paa et fuldrigget Skib tager
de tre M. Navn efter Rejsningerne: Forre-,
Store- og Krydsmærs. Navnet M. benyttes om
Bord i en Mængde Forbindelser: Mærsræerne,
Mærssejlene, Mærsskøder o. s. v.
Kampmærs ell. Krigsmærs benyttes i
de moderne Panserskibe; de konstrueres af Jern
ell. Staal, har Form som en flad Kurv ell. en
hul Cylinder og benyttes kun til Piacement for
let, hurtigskydende Skyts, Distancemaalingsapparater,
Kampsignalapparater o. l. I større
Skibe kan findes fl. saadanne Kampmærs paa
hver Mast.
C. B-h.

Mærsk, se Marsk.

Mærssejlskuling, se Kuling.

Märta [↱mærtɑ], sv. Form for Margrete.

Mæsk kaldes i Alkoholfabrikationen den
Blanding af Vand, stivelseholdige Stoffer og
Malt ell. den Sukkeropløsning, der bringes til
at gære, baade under dens Tilberedning, og
medens den gærer. I Ølfabrikationen er M. den
Blanding af Vand og Malt, eventuelt ogsaa Ris
ell. Majs, af hvilken man fremstiller den
saakaldte søde Urt, der efter videre Behandling
bringes til at gære (se Øl).
K. M.

Mæslinger, Morbilli, en af de hyppigste og
mest udbredte af de saakaldte Børnesygdomme,
er overordentlig smitsom. De fleste Mennesker
angribes derfor i Alm. af den i Barnealderen,
men M. kan angribe selv gl. Folk, naar de
ikke har haft Sygdommen før. M.’s Smitstof er
endnu ubekendt. Sygdommens Inkubationstid —
Tidsrummet mellem Smitteoverførelsen til de
første Symptomers Optræden — er 11 Dage og
til Udslættets (Eksantemets) Fremkomst
yderligere 3 Dage, altsaa i det hele 14 Dage til
Sygdommens typiske Beg. De første
Symptomer, Forløbersymptomerne, bestaar i alm.
Ildebefindende, temmelig pludselig begyndende
Feber med Temperaturstigning til 39—40° og
katarralske Tilfælde (Snue, Nysen, Lysskyhed,
Svien i Øjnene og Hoste). Efter at disse
Symptomer — Prodromarstadiet — har varet nogle
Dage, og den høje Feber som oftest atter er
falden betydelig, tiltager denne paa ny, idet
Sygdommen træder over i det næste Stadium,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free