- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møbelkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De dekorative Stilformer ændredes med
Gotikken, men de primitive Konstruktioner holdt
sig i Brug indtil Tiden ved Aar 1400, stundom
langt senere; endnu i 10. Aarh. tilvirkedes
Fodkister af den ældgamle Type i visse Egne af
Nordtyskland og Danmark, og saa sent som i
17.—18. Aarh. levede Typen i Bondemøbler.
Som halvt ell. helt vægfaste kunde Møblerne
sikkert mange Steder blive tømrede med Huset
ell. i alt Fald nagelfast vokse sammen med
Panelet, ikke mindst Panelsenge (Alkover), men
selve Panelingen betegner et Fremskridt, og
i Virkeligheden har det 15. Aarh. afgørende Bet.
i M.’s Historie. Kakelovnene og Vinduesglasset
muliggjorde efterhaanden enhver nogenlunde
Velhavende at skabe sig en lys, velopvarmet
Bolig; det nordiske Begreb, Hjemmets Hygge,
begyndte at udformes, og det er sikkert
betegnende for Udviklingen, at der netop fra Tiden
om Aar 1500 er bevaret Møbler i stort Tal.
Nordeuropas sentgotiske M. bestemmes af det
genvundne Herredømme over Fyldingsteknikken;
Møblernes firskaarne Hovedform retter sig
efter Rammeværkets naturlige Krav; den
gotiske Stils himmelstræbende Tendenser viser
sig kun svagt, i Rammeværkets Kantprofiler og
i gennembrudt Snitværk, som efterligner
Kirkevinduernes Stavværk, men som holder sig
inden for Fyldingsfelterne og selv i disse jævnligt
afløses af et rent tektonisk Prydværk, det
høvlede Foldeværk (s. d.). Smedejernshængsler,
der en Tid breder sig paa Trods af Snitværket,
forsvinder efterhaanden. I M. som i Arkitekturen
viser Sengotikken lokale Ejendommeligheder.
I Nordtyskland og Skandinavien bruges
helst Egetræ, i Sydtyskland og Alpelandene
Fyrretræ og i Frankrig hyppigt Nøddetræ.
Ogsaa Møbeltyper og Udsmykning formes forsk.
Typisk for Østersølandene er Skabet med Klap
og Smaadøre af varierende Størrelse og Kister
med mange Fyldinger, typisk for Rhin-Egnene
det lettere »Stolpeskab« paa lange Ben, for
Sydtyskland Skabet med 4 lige store Døre;
et sydtysk Træk er det ogsaa fortrinsvis at
dekorere Rammeværket, og, p. Gr. a. Naaletræets
Struktur, at snitte i lavt Relief. Et for alle
Egne fælles Fremskridt var Brugen af Skuffer.

Helt uden for den kraftige, nordeurop.,
sentgotiske Udvikling skabte Italien samtidig
Renaissancens M., svarende til den ital. Boligs
mere repræsentative end hjemligt hyggelige
Karakter. Uden at kende klassisk-antikke Møbler
formede man kunstnerisk gennemarbejdede,
fint komponerede Møbler i Antikkens Aand. Til
Rammeværket hentedes Motiver fra Arkitekturen;
de lodrette Led prydes med Pilastre, de
vandrette forklares som Sokler og Gesimser.
I Modsætning til det transalpinske Snitværk
foretrak Italienerne i 15. Aarh. enten Malerier
og forgyldt Stuk (Tavle II) ell. Indlægning af
forsk. farvede Træsorter (smlg. Intarsia).
Først med Senrenaissancen i 16. Aarh. kom
Snitværket paa Mode, og det mest yndede, i
Brudeudstyret uundværlige Gemmemøbel,
Kisten (Cassone), fik da kraftigt svungne
Konturer. Andre Møbeltyper, som Bænken
(Cassapanca, en Forløber for vor Sofa), det lave,
buffetagtige Kredensskab og Skriveskabet (med
Klap) vedblev dog at være beherskede og
rolige. Blandt Stoletyperne kan fremhæves den
x-formede Foldstol, sikkert paavirket af
Antikkens, ogsaa i Middelalderen kendte Kurulstol
(smlg. Foldmøbler).

Da Renaissancen efter 1500 trængte frem N.
f. Alperne, blev det her overalt Møbelsnitværkets
gyldne Tid. Tidens store, statelige Møbler
smykkedes stedse med Udskæringer, enten
ornamentale ell. figurlige, og i god Overensstemmelse
med Reformationstidens stærkt religiøst
prægede Aandsliv ser man meget hyppigt
bibelhistoriske Scener og kirkelige Allegorier som
Pynt for verdslige Møbler, der i øvrigt hyppigt
tilvirkedes af de samme Mestre som Kirkernes
Altertavler og Prædikestole. Den nordiske
Renaissances Hang til uorganisk, dekorativ
Rigdom føles allerede i Frankrig og i Sydtyskland,
der lod sig paavirke af ital. Intarsia,
men stærkest kom den til Orde i Nordtyskland,
som fulgtes af de skandinaviske Lande. Under
Ungrenaissancens Herredømme (til c. 1560)
bevaredes endnu gotiserende Møbelkonstruktioner,
med Højrenaissancen (c. 1600), Senrenaissancen
og Bruskbarokken fejrede Snitværket sine
største Triumfer i det hjemlige Materiale,
Egetræet. Rammeværket overbroderedes med
antikke Arkitekturmotiver, frit og malerisk
anvendte, Fyldingerne med Figurscener og
Ornamenter, Vaabenskjolde, Indskrifter og Aarstal.
Danmark, der under Frederik II og Christian
IV var godt med i denne Udvikling, ejer
Pragtstykker som Skabet paa Skaføgaard og
Clausholm-Sengen paa Nationalmuseet, og det
hjemlige Haandværk har skabt særegne danske
Skabstyper som det store nørrejyske Skab og
det lille Vraaskab eller Stolpeskab, der sikkert
er beregnet paa Pladsen i Hjørnet ved
Bordendebænken; trods al Stilfornyelse beholdt de
nordiske M. nemlig meget af den sengotiske,
vægfaste Karakter; først i 17. Aarh. optraadte
Stole i større Tal, medens det fastsømmede
Møbelbetræk for første Gang viser sig, i St f.
de ældre Møblers løse Puder og Hynder
(Tavle II).

Stole af denne Art, med drejede eller snoede
Ben, var yndede i Holland, og fra Holland kom
ved Midten af 17. Aarh. en ny Strømning,
puritansk som den nederlandske Arkitekturstil, med
kendelig Forkærlighed for Materialets Virkning,
Egetræets »Spejl« sammen med Detailler af
Ibenholt og Elfenben, forsk. fra den mere
ornamentale Intarsia, vi stundom ogsaa kan
møde paa danske Renaissancemøbler. Overalt gik
Udviklingen i Løbet af 17. Aarh. fra Snitværket
over til glattere Flader og til Slut fuldstændig
Finering, som siden har været et næsten
usvigeligt Kendetegn paa et virkelig herskabeligt
Møbel. Herredømmet over Kolonierne med
deres eksotiske Træsorter maatte fremme denne
Udvikling i Holland, men de politiske og
sociale Forhold bevirkede dog, at Frankrig
ogsaa paa M.’s Omraade blev det toneangivende
Land i »Hofbarokkens« Tid, Slutn. af 17. Aarh.
De stigende Krav til komfortabel Luksus havde
allerede i Aarh.’s første Halvdel bragt de
første Skuffemøbler i Vælten, Skrivemøblerne med
de mange smaa Skuffer og Gemmer, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free