- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
563

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møbelkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundtype synes at være skabt i Spanien under
Filip II, og som nu som »Kabinetter« eller
»Kontorer« forsynede) med ydre Døre, finerede
med Ibenholt og Skildpadde og jævnligt
smykkede med Malerier eller Stenmosaik, vandt
Indpas overalt i Europas fornemme Kredse.
Snart fulgte Skrivebordet (fr. Bureau) med
Skuffer under Bordpladen, og endelig, ved 1700,
de ældste Kommoder (dansk: Dragkister). Men
disse Tendenser modvirkedes i ikke ringe Grad
af Baroktidens Hang til det pompøse og
repræsentative. Ludvig XIV’s Slotte, der
forsynedes fra det 1667 grundede Manufacture des
meubles de la couronne
, karakteriseres ved
statelige, men kolde Prunkmøbler med
Bronzeornamenter og Marketteri af Metal og
Skildpadde (smlg. Boulle), og selv om Stolene nu
betrækkes med kostelige Gobeliner, har de med
deres høje, stive Bygge et umageligt Præg; de
passer til Allongeparykker og Fontanger og
kræver næsten en Tjener bag sig. I de andre
Lande, i Holland, Tyskland og Danmark-Norge,
kommer Barokkens Pompøsitet særligt til
Orde i de mægtige Linned- og Klædeskabe med
de to store Døre, hvis Fyldingsfelter vælder
udad, omgivne af barokke Springlister eller af
vinkelbrudte, knækkede Profillister (se
Tavle III).

Den første borgerlige Reaktion mod den
hofmæssige Storladenhed kom fra Ludvig XIV’s
politiske Modstandere, Holland og England,
hvis M. trods Barokken fik et enklere og
beskednere Præg. Det er en Selvfølge, at disse
Lande havde særlige Betingelser for at arbejde
med Finering og Marketteri, og sammen med
de orientalske Træsorter fulgte ogsaa
orientalske Møbelformer; kinesiske Lakmøbler
importeredes ligesom kin. Porcelæn, deres Møbelstil
mærkes i de svungne Stole- og Bordben med
Klumpfødder og i Stoleryggens Opløsning i
Gitterværk, og orientalske Elementer spores ogsaa
i Gemmemøblernes enkle Former i den
nederlandsk-engelske Møbelgruppe, der
sammenfattes under Betegnelsen Queen-Anne-Stil og
herskede noget ind i 18. Aarh., saaledes at den
kunde paavirke Danmark og Norge paa
Frederik IV’s Tid. I denne Stilgruppe synes
Skatollet og det store Standur (»Bornholmeren«)
at være udformet.

Selv om orientalske Detailler og Kineserier
i denne Periode mærkes overalt i Europa,
vedblev Frankrig dog gennem største Delen af 18.
Aarh. at være M.’s ledende Land. Her skabtes
efter Regenttidens Overgangsstil Rokokostilen,
der paa Trods af Træets Natur svinger og bøjer
Møbelfladerne. Med tilsyneladende legende
Lethed overvindes de største tekniske
Vanskeligheder; paa de svungne, knækkede Flader
fæstnes det fineste Marketteri, stemt sammen med de
omhyggeligt ciselerede, forgyldte Bronzebeslags
usymmetriske Ornamenter, sikkert Verdens
mest forfinede og raffinerede M., bl. hvis mest
fremtrædende »Ebenister« kan nævnes Charles
Cressent: (d. 1768), Jacques Caffieri (d. 1755) og
Slægten Matin, der efter jap. og kin. Forbilleder
udførte Lakarbejder (Vernis Matin). Med
den elegante Fornemhed forener de fr.
Rokokomøbler det Fortrin at være bekvemme. Tidens
mest yndede Møbel blev betegnende nok
Kommoden, og medens det store Skab og de tunge
Borde gik af Mode, formedes Skrivebordet
eller Bureau’et, det lille Boudoirbord,
Spejlene med deres Konsoller og talrige
Variationer af Siddemøbler (Kanapé,
Chaise-longue), der ligesom Enkeltstolene fik
magelige Former, med brede, polstrede Sæder
og Rygge i det svungne Træskelet. Det
feminine Træk i Datidens Kultur, der saa tydeligt
faar Udtryk i Rokokomøblerne, holdt sig, da
Stilmoden skiftede, og da den nyklassiske Smag
formede Louis-XVI-Tidens fr. Møbler. Trods
de ny, strengere Former, der vandt frem
allerede ved 1760, bevaredes Rokokoens Elegance,
og den tekn. Udførelse holdt sig indtil
Revolutionen paa Højdepunktet; Ebenister som J. F.
Oeben og J. H. Riesener var uddannede under
den foregaaende Periode. Af ny Møbelvariationer
skabtes forsk. fine Boudoirmøbler, Sekretæren
og Cylinderbureauet (Skrivebordet med
rund Klap). Smlg. Tavle III—IV.

Med større ell. mindre Dygtighed fulgte de
andre Nationer i Franskmændenes Fodspor.
Overalt i Europa blev 18. Aarh. det, der skabte
Grundlaget for det moderne Værelseudstyr, men
Efterligningerne naaede sjældent Originalerne i
Finhed og Skønhed; tysk Rokoko og Nyklassicisme
er tungere og mere overlæsset end fr.,
og selv europ. berømte Mestre som Abraham
Roentgen og hans endnu dygtigere Søn David
havde Hang til at overfylde deres Møbler med
Dekorationer og kunstfærdige Indretninger,
hemmelige Skuffer, Laasemekanismer og
Urværker, en Tilbøjelighed, som i det hele viste
sig stærkt i Tiden henimod 1800. Kun England
indtog en selvstændigere Stilling. I Tilknytning
til Queen-Anne-Stilens Motiver formede
London-Snedkeren Chippendale, hvis Forbilledværk
udkom 1754, særprægede eng. Rokokomøbler, bl.
hvilke Stoletypen med Gitterværksryg er
meget karakteristisk. Den fastholdtes af
Chippendale’s nyklassiske Efterfølgere (Adam:,
Hepplewhite, Sheraton) og naaede under dem en
uforlignelig Lethed og Elegance, forenet med
Soliditet, fordi Materialet var det faste Mahognitræ.
Af ny Møbelformer skabtes Bogskabet med
Glasdøre og Trægitterværk samt en Række
Variationer af Smaaborde og Krydsningsformer
mellem Borde, Kommoder og Skabe,
Toilettemøbler, Syborde og Anretterborde.

Den eng. M.’s borgerlige og nøgterne Soliditet
tiltalte Revolutionstiden; eng. Møbler spredtes
over hele Nordeuropa og efterlignedes baade i
Tyskland, Danmark og Norge, og dens
Eftervirkninger spores i al Møbeltilvirkning i Beg.
af 19. Aarh., da den store Sofa og Servanten
udformedes. Efter at l’ancien régime’s M. var
gaaet til Grunde i Revolutionens Storme,
skabte Napoleonstidens Frankrig ganske vist
Empirestilens pompøse Møbler, kendetegnede ved
store, forgyldte Messingornamenter paa
Mahogniflader, trods al Percier’s og Fontaine’s
korrekte Klassicisme parvenuagtige i
Sammenligning med 18. Aarh. Men i Tysklands
Biedermeyer-Stil og i Danmarks og Norges hjemlige
Empirestil mødes og krydses fr. og eng.
Elementer. Vore spinkle, hjemlige Empire-Stole

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free