- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
566

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mødding - Mødepligt - Mödling - Mødrehjem - Möðruvellir - Møen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disse Tab søger man at begrænse ved
hensigtsmæssigt Anlæg og Behandling af M.
Pladsen for M., Møddingstedet, maa for
det første vælges saaledes, at man bekvemt
kan komme dertil med Gødningen fra Staldene
og med Vognene ved Udkørslen; endvidere maa
M. være saaledes beliggende, at der ikke kan
strømme Vand dertil fra Omgivelserne; endelig
bør den ligge i Læ af Bygninger ell. Plantning.
Størrelsen af Møddingstedet retter sig
selvfølgelig hovedsagelig efter Størrelsen af den
Husdyrbestand, der skal levere Gødningen dertil.
Dog faar forsk. andre Forhold ogsaa Indflydelse
derpaa. Jo mere Strømateriale der agtes
anvendt, og jo længere Tid Kreaturerne staar paa
Stald, desto større maa Møddingstedet under
iøvrigt lige Forhold selvfølgelig være. Under
alm. Forhold vil en Bundflade af 4 à 6 m2 for
hvert stort Husdyr være passende. Dette vil i
Reglen betinge en største Dybde af
Gødninglaget paa henved 2 m, hvilket kan anses for
passende. Møddingstedet sænkes i Reglen noget
ned i Jorden saaledes, at det er dybest i
Midten — fra 1/2 til 1 m under Jordoverfladen —
og skraaner jævnt mod Siderne, navnlig mod
de Sider, til hvilke Frakørslen med Gødningen
skal finde St. Der maa dernæst tilvejebringes
fast og for Vand saa vidt muligt
ugennemtrængelig Bund i Møddingstedet. Denne
tilvejebringes sædvanlig af et tilstrækkelig tykt Lag
fedt, stenfrit Ler, der bearbejdes og stampes
som et Logulv; ved derefter at brolægges bliver
en saadan Bund tilstrækkelig stærk til at taale
Kørsel og er desuden saa tæt, at der ikke ved
Nedsivning kan gaa nævneværdige Mængder af
Gødningens Værdistoffer tabt. Det er
hensigtsmæssigt at omgive M. paa de 2 ell. 3 Sider med
en lav Mur. Pasningen af M. bestaar
hovedsagelig i flg.: Gødningen fra de forsk.
Husdyrarter blandes ved Udførslen og lægges lagvis;
M.’s Sider holdes til enhver Tid omtr. lodrette;
Gødningen trædes daglig fast sammen; kan man
overkomme at holde M. dækket med et Lag
Tang, Tørvejord, Græs- ell. Lyngtørv e. l., gør
det god Nytte. — De her beskrevne »aabne
Møddingsteder« er de almindeligst anvendte;
og naar disse er rigtig anlagte, og M. passes
omhyggelig, kan Gødningen paa denne Maade
opbevares uden betydelige Tab. I den nyere
Tid har man i betydelig Udstrækning, særlig
paa mindre Ejendomme, begyndt at anvende
Mødding- ell. Gødningshuse. Disse bestaar af
den sædvanlige Møddingbund, lave Mure paa
Siderne med Ud- og Indkørsel, samt et
sædvanlig papdækket Tag. Store Fordele
frembyder disse Møddinghuse, navnlig paa større
Ejendomme, dog ikke fremfor omhyggelig
passede aabne M.
K. H-n.

Mødepligt (jur.), ɔ: Pligt til at møde for
Retten. Saadan Pligt paahviler alle, der paa
lovlig Maade stævnes for Retten, men Følgerne
af M.’s Tilsidesættelse er forsk. efter
Tilfældenes Art. I borgerlige Sager gælder i alle
civiliserede Stater den Grundsætning, at Parternes
Mødepligt ikke direkte gennemtvinges, men at
Parten derimod ved Udeblivelse udsætter sig
for visse skadelige Følger, der i Alm. bestaar i,
at han dømmes efter Modpartens Paastand. I
Straffesager vil derimod den Sigtedes M. ofte
kunne gennemtvinges ved Fængsling og
tvangsmæssig Fremstilling, saaledes naar han under
Forundersøgelsen unddrager sig Afhøring for
Retten ell. modvillig udebliver fra Domsforhandling,
hvortil han er indkaldt. Overfor dem, der
som Vidner, Sagkyndige o. l. tilsiges til Møde
for Retten, fremtvinges M. igennem Paalæg af
Bøder og Erstatning, hvorhos Retten i vigtigere
Tilfælde kan lade de paagældende afhente med
Magt og fængsle.
K. Hch.

Mödling [↱mø.d£eŋ], By i østerr. Provins
Nedreøsterrig, 15 km S. f. Wien ved Brühl-Dalens
Udmunding og ved Jernbanelinierne
Wien—Triest og M.—Laxenburg, tillige forbunden
med Hinterbrühl og Wien ved Sporvej.
(1920) 17697 Indb. Distriktsret, Landbrugsskole,
Mineralbad; Fabrikation af Jern- og Metalvarer,
Skotøj, Lak og Fernis samt Jernbanemateriale.
M. er et yndet Udflugtssted fra Wien. I
Nærheden Koldtvandsbadeanstalten Priesznitzthal.
N. H. J.

Mødrehjem kaldes de Hjem, som optager
ubemidlede, ugifte Mødre med deres spæde
Børn med det Formaal at hjælpe Moderen til
at beholde Barnet hos sig i dets første
Leveaar og give det Bryst. I nogle M. opholder
Moderen sig hele Døgnet og udfører da gerne
alm. Husgerning; disse Hjem er at foretrække;
i andre gaar hun paa Arbejde om Dagen, og i
den Tid faar Barnet kunstig Ernæring, medens
Moderen giver det Bryst den øvrige Del af
Døgnet. Da fl. Mødre har mere Mælk, end
deres eget Barn behøver, kan M. ogsaa
optage enkelte spæde Børn uden Mødre, og
disse Børn vil da delvis kunne ernæres med
Kvindemælk.

M. danner et vigtigt og virksomt Led i Kampen
mod Sygeligheden og den store Dødelighed
blandt spæde Børn.
P. H.

Möðruvellir [↱mö.ðrø↱væd.ler], en Gaard i
Hörgárdalur i det nordlige Island. Her grundlagdes
1296 et Augustinerkloster, der stod i et
nært Afhængighedsforhold til Biskoppen paa
Hólar. Ved Reformationen blev dette Klosters
Ejendomme ligesom andre Klosterjorde
inddragne under Kronen, og M. var i lang Tid
beboet af Herredets Sysselmænd og af
Administratorer over de kgl. Jordegodser. 1783—1874
var M. Bolig for Amtmanden over Nordamtet, og
1880—1902 var Gaarden Sæde for en Realskole.
M. er meget ofte blevet hjemsøgt af Ildebrande,
1316 afbrændte Klostret og Kirken fuldstændig,
1712 brændte hele Gaarden, 1865 Kirken,
Amtmandsboligen 1826 og 1874 og endelig
1902 Realskolen, som siden blev genopbygget
paa Akureyri. En Gaard af s. N., M. i Eyjafirði,
er bekendt fra Sagatiden som Bosted for
Gudmund den Rige, en af Islands mægtigste
Høvdinge omkr. Aar 1000; her boede ogsaa
Lopt den Rige i Beg. af 15. Aarh. og fl. andre
Indflydelsesrige Mænd.
(Th. Th.). B. Th. M.

Møen, Ø i Østersøen ved Sjællands
Sydøstspids, adskilt fra denne ved Ulvsund og fra
Falster ved Grønsund, ligger mellem 54° 53′
og 55° 3′ n. Br. og mellem 0° 1′ og 0° 28′
v. L. f. Kbhvn. Øens Hovedform er langstrakt
krum; dens største Udstrækning (SV.—NØ.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free