- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
568

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møen - Møenbo Herred - Møens Dyb - Møgeltønder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vestlige Del; saaledes hæver et Punkt Ø. f.
Elmelunde noget V. f. den store Sænkning sig
til 50 m, og i den sydvestlige Del (»Fruerland«)
er Præstebjerg 47 m. Overlaget er i øvrigt paa
hele Øen frugtbar Agerjord, der bestaar af
mere ell. mindre sand- og kridtblandet Muld og
Ler. Øen danner med de omliggende smaa
Øer Nyord, Bogø, Farø, Lindholm, Tyreholm
og nogle smaa Holme Møenbo Herred.
Af disse Øer ligger Nyord N. f. Stege Bugt
lige over for Ulvshale, hvorfra den skilles ved
Ulvshale Løb. Største Delen af Øen er flad,
meget lav Engbund, som endog kan overskylles
af Havet, og kun den mindre, sydvestlige Del
er Agerland med største Højde 15 m. Ang. den
større Bogø, se Bd III, S. 575.

Herredets Areal er, bortset fra Stege
Købstad, 230,8 km2, og 1921 fandtes her 3209
Gaarde og Huse med 13306 Indb. (1901: 13535, 1850:
11799, 1801: 7568), altsaa c. 58 pr km2. Jordens
Beskaffenhed er omtr. som gennemsnitlig for
Amtet, idet der gaar 5,8 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af Arealet var 1919: 19306 ha Ager, Eng
og Have, 425 ha Tørvemose, 2014 ha Skov og
158 ha Vandareal. Dyrkning af Sukkerroer er
stærkt udbredt og omfatter næsten 1/10 af hele
Arealet, hvilket nærmer sig Forholdet i Maribo
Amt. Af Kreaturholdet var 1920: 4156 Heste,
16728 Stkr Hornkvæg, 1824 Faar og 7991 Svin.
Foruden Stege omfatter Herredet 10 Sogne, og
hører med Undtagelse af Bogø Sogn til Baarse
og Møenbo Herreders Provsti. I verdslig
Henseende hører det til Præstø Amt og M.’s
Amtsstuedistrikt samt, med Undtagelse af Bogø, til
24. Retskreds (Stege Købstad og Møenbo
Herred), som sammen med 22. Retskreds danner
17. Politikreds (Vordingborg), — Bogø derimod
til Falsters Nørred Herreds Provsti, 27.
Retskreds (Stubbekøbing), og 19. Politikreds
(Nykøbing) —; endvidere til Amtets 4.
Folketings-Opstillingskreds, Sydsjællands Lægekreds,
Vordingborg Skattekreds,, M.’s Skyldkreds og
2. Udskrivningskreds.

Historie. Øens Navn skrives i Valdemar
II’s Jordebog Møøn og Møn; senere Monen m. m.;
Adam af Bremen kalder den Moyland (lat.
Meonia, ogsaa Meyonia); O. Nielsen mener, at
det kommer af »Mønning« ɔ: Tagryg, med
Hentydning til den høje Klint. Efter Sagnet
beherskedes den i Oldtiden af to Jætter ell.
Høvdinger, Upsal, der havde Høje M., og Grøn, som
sad i den vestlige Del, og efter hvem Grønsund
fik Navn. I alt Fald har den været stærkt beboet
i Oldtiden, hvad man kan se af de mange
Gravhøje, Dysser og Jættestuer, der findes;
navnlig er den sydvestlige Del (Klekkende Høj,
Grønjægers og Fanes Sal) og den østlige Del
rige paa saadanne. Øens vigtigste Erhverv i
Middelalderen var Sildefiskeriet, og da havde
den en Købstad Borre (s. d.) ved den ovf.
omtalte Sænkning, der i sin Tid har været en
Vig, maaske et Sund. M. har fl. Gange været
under Fjendehaand; saaledes led den stærkt
under Vendernes Plyndringer i 12. Aarh.,
Lübeckerne hjemsøgte den i Beg. af 16. Aarh., og
under Svenskekrigen 1658—60 maatte den
efter en tapper Modstand under Just Ebel eller
snarere Ritmester Hans Schrøder overgive sig
og blev slemt medtaget. Allerede i Middelalderen
havde Kongen stort Gods paa Øen,
ligesom ogsaa Roskilde Bispestol, og da
Bispegodset efter Reformationen kom ind under
Kronen, ejede denne saa at sige hele Øen. I Slutn.
af 17. Aarh. udsugedes og plyndredes den, da
Hestgarden, under dens Chef S. Christoffer
Plessen fik Standkvarter her. For at ophjælpe Øen
efter dette tilbød Kongen inden- og
udenlandske Søfolk og Haandværkere fri Bollig og
andre Begunstigelser, hvis de vilde nedsætte sig
her; men denne Sømandskoloni, der kun bestod
af sammenløbet Pak, blev dog til Held for Øen
snart ophævet. Først 1769 blev Krongodset
(inddelt i 5 Hovedgaarde) bortsolgt ved
Auktion. (Af den rige Litt.: fremhæves: J.
Kaalund
, »Beskrivelse over den Insul M.« [Kbhvn
1722]; B. C. Sandvig, »Omstændelig og
tilforladelig Beskrivelse af Øen M.« [Kbhvn 1776];
S. Abildgaard, »Phys.-mineralog. Beskr
over M.’s Klint« [Kbhvn 1781]; J. Paludan,
»Forsøg til en anitiqv., hist., statist. og geogr.
Beskr. over M.« [2 Dele, Kbhvn 1822—23];
Christoffer Puggaard, »M.’s Geologi«
[Kbhvn 1851]; C. Fogh, »Geognost. Billeder
fra M.« [Kbhvn 1857]; J. Jensen,
»Hist.-topogr. Beskr. over M.« [Stege 1866]; J.
Wiborg
, »En gl Mønsbeskrivelse, skrevet paa
Latin omkr. ved Aar 1679, oversat paa Dansk
c. 1701 o. s. v.« [Stege 1902]; V. Hintze,
»Trues M.’s Klint med Ødelæggelse fra Havet?«
[Kbhvns 1904]; F. Bojsen, »Af M.’s Historie.
Den forhistoriske Tidt« [smst. 1905]; Daniel
Bruun
, »Danmark, Land og Folk«, V Bind
[1921]; Trap, 4. Udg., III Bd [1921]).
(H. W.). M. S.

Møenbo Herred, se Møen.

Møens Dyb, ogsaa kaldet Madses Løb,
fører ind til Grønsund tæt S. om Møen og N.
om Grunden Ny-Tolk. Dybden i Løbet er 3,4 m.
G. F. H.

Møgeltønder, Sogn og Sogneby i det
sydvestlige Sønderjylland (Lø Herred, Tønder
Amt). Sognet, som mod S. strækker sig til
Rigsgrænsen, omfatter 3353 ha og havde 1921 1318
Indb. Den flækkelignende By, der ligger c. 4 km
V. f. Tønder, til Dels omgivet af Marskland,
og hvis sydlige Del hedder Sønderby,
havde 1921 173 Gaarde og Huse med 751 Indb.
Umiddelbart Ø. f. denne ligger Schackenborg
Slot med Avlsgaarden og den smukke
Park, Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn.
Bebyggelsen er for en stor Del bymæssig, med
lave, men som oftest meget pyntelige Huse.
Hovedaaren i Ø.—V., Slotsgade, er en Allé
med prægtige gl. Træer, og denne i
Forbindelelse med den øvrige Plantning, navnlig
Slotsparken, giver Stedet en ejendommelig Ynde og
virker som en Oase i den flade Vesteregn. M.
har Kirke, Præstegaard, Skole, Forsamlingshus,
Spare- og Laanekasse for Sognet,
Andelsmejeri, fl. Kroer, Købmandsforretninger og
Haandværkere; desuden er der Telegrafstation,
Postekspedition og (c. 1 km N. f. Byen)
Holdeplads paa Jernbanen Tønder—Højer Sluse. I
Sognet, 2 km NØ. f. Byen, ligger Landsbyen
Gallehus, hvor de berømte to Guldhorn
blev fundet (1639 og 1734).
M. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free