- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
569

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møhl, Carl Christian - Möhler, Johann Adam - Moehringia - Møkstufos - Møl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Møhl, Carl Christian, dansk Maler, f.
20. Febr 1876 i Skt Ibsker Præstegaard paa
Bornholm. Efter sin Konfirmation kom han i
Malerlære i Kbhvn og tegnede en kort Tid paa
Kunstakademiet, og siden paa Zahrtmann’s
Malerskole. Første Gang udstillede M. paa
Charlottenborg under sit opr. Navn M. Hansen 1899;
derpaa fulgte i et Par Aar forsk. Billeder,
hvortil Motiverne var hentede fra Omegnen af
Ramløse Præstegaard, mest fra Tisvilde Skov
og Mose. Længe varede det dog ikke, før
Kunstneren kastede sin Kærlighed paa Jægersborg
Dyrehave med dens Lysninger, hvor enkelte
Trægrupper og store, fritstaaende Træer
dominerer. »Strandmølleaaen« indlemmedes 1907 i
Kunstmuseet. M.’s første Udenlandsrejse, der
1904 førte ham til Italien og Paris, synes ikke
at have sat kendelige Spor i hans Virksomhed;
anderledes forholder det sig med hans Rejse
1907 til London, hvor han modtog stærke
Indtryk, navnlig af Constable’s Kunst. Samtidig
med, at hans Emnekreds er blevet betydelig
udvidet, har hans Kolorit, der af Naturen ikke
er hans stærke Side, dog vundet noget mere
Fylde, og hans Emnevalg viser en særegen
Følelse for Holdning, undertiden endog en vis
Monumentalitet. M., der hører til »Den fri
Udstilling«’s faste Deltagere, har ved Siden af sin
Virksomhed som Maler arbejdet med Held paa
det dekoratives Omraade og udført smukke og
originale Tegninger til Bogbind, Smykker,
Broderier, Gobeliner og anden Vævning.
(S. M.). P. J.

Möhler [↱mø.lər], Johann Adam,
rom.-kat. Teolog (1796—1838), blev 1819 præsteviet,
1822 Privatdocent i Tübingen, 1826 Prof. smst.,
1835 i München, 1838 Domdekan i Würzburg.
M. er en af Romerkirkens betydeligste Teologer
i 19. Aarh.; særlig vakte hans »Symbolik«
(1832, 10. Opl. 1888) overordentlig Opsigt; dens
skønne idealiserende Fremstilling af Katolicismen
og dens aandfulde Bekæmpelse af
Reformationen virkede overraskende baade paa
Venner og Fjender og fremkaldte en livlig
Polemik. Dette epokegørende Værk bidrog ikke
lidet til Fremgang for Romerkirken i Tyskland.
(Litt.: Raich, »M.’s Symbolik«
[indeholdende en Biografi af Kihn; 1889]; B. Wörner,
»J. A. M.« [1866]; Friedrich, »J. A. M. der
Symboliker« [1894]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Moehringia [mø↱riŋgia], se Arenaria.

Møkstufos, 12,7 m højt Vandfald i
Numedalslaagen, nogle km neden for Norefjorden.
Modsvarer under Lavvandføring en Vandkraft
paa 1150 H. K., men antages ved Regulering at
kunne bringes op til henimod 5000 H. K.
M. H.

Møl (Tineidæ), Fam. af Smaasommerfugle,
indbefattende smaa, ofte meget smaa
Sommerfugle med smalle, i Alm. tilspidsede Vinger,
indrammede af lange Haarfrynser. Følehornene
er børsteformede, Tungen i Alm. veludviklet,
sjældnere rudimentær; Antallet af Aarerne i
Vingerne er som oftest ringe. Farverne er
hyppig uanselige, men kan være glinsende med
prægtig Metalglans. Vingerne holdes i Hvilen
som oftest tagformet, sjældnere ligger de fladt
over hinanden. Larverne er hyppig 16-fodede,
de minerende Larver har rudimentære Fødder.
Familien er overordentlig artsrig; den menes
at indbefatte over 4000 Arter, spredte over hele
Jordkloden. Et meget stort Antal har p. Gr. a.
Larvernes Graadighed og yderst forskelligartede
Levevis en meget omfattende økonomisk
Bet.; alle herhen hørende Former er saa godt
som altid Skadedyr, der angriber Tekstilstoffer
o. a. Fabrikata, Kulturplanter ell. Skovtræer.

M., der angriber Tekstilstoffer
etc. Populært betegnes alle Smaasommerfugle,
vi træffer i vore Hjem, i Alm. som M. En stor
Del af disse Former er dog ganske uskadelige
Dyr, der med Urette forfølges. Det er
væsentlig kun 4 Arter, der optræder ødelæggende: en
Art lever særlig paa Pelsvarer, en anden
navnlig paa Møbelbetræk, en tredie paa grovere
Tekstilstoffer. En enkelt Art, Tinea pellionella,
spinder sig, saa snart den kommer frem, et
lille Rør, hvorimod de øvrige Arter som Larver
lever frit og først fabrikerer Røret henimod
Forpupningen. I øvrigt er Levevisen omtrent
den samme. De smaa lergule Sommerfugle
kommer frem i Maj—Juni. Efter Parringen
anbringer Hunnen Æggene paa Tekstilstofferne,
og 8 Dage efter kommer Larverne frem; disse
æder deres bugtede Gange hen over Tøjet og
efterlader bag sig de vel kendte brungraa
Ekskrementer. I Novbr—Decbr fastgør Larven sin
Sæk og forpupper sig, og efter c. 14 Dages
Forløb kan det udviklede Insekt komme frem;
i Danmark kommer næppe mere end 1. højst
2 Generationer til Udvikling. De bedste Midler
mod M. er Indpakning af Klædestoffer i Papir,
grundig Udluftning af Klædeskabe etc.,
Indgnidning af Møbler med Naftalin eller
Overhældning med Petroleum.

M., der angriber Kulturplanter.
Hertil hører særlig Kornmøllet: Tinea granella
(se Kornmøl) samt Stængelmøllet
(Oxenheimeria taurella). Larven æder sig ind i
Hjertet af de unge Skud af Kornsorterne, særlig
Vintersæden, vandrer i Foraarstiden fra Plante
til Plante og overgnaver Straaet ved det
øverste Knæ. Paa det Tidspunkt, Kornet skrider,
bliver saadanne Planter tilbage, idet man ser
selv visne Aks komme mere ell. mindre frem
af Skeden. Larven finder man sjælden, den er
for længst gaaet over paa andre Planter. I
Juni forpupper Larven sig, Puppestadiet varer
c. 1 Maaned. Noget Middel mod dette
Skadedyr kendes ikke. Noget mindre Bet. har
Kaalmøllet Plutella cruciferarum, der dog navnlig
om Efteraaret kan anrette ret alvorlig Skade
paa Blomkaal. Mindre skadelige Arter angriber
Kommen, Gulerod o. a. Planter.

M., der angriber Skovtræer.
Herindunder hører først en Del Former, der
henføres til Underslægten Hyponomeuta;
Larverne lever selskabelig i store, hvide Spind, der
allerede i lang Afstand falder i Øjnene og
navnlig paa Forsommeren er meget alm. paa

Møllarve i sit Hylster.
Møllarve i sit Hylster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free