Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møl - Mølgaard, Johannes - Møllarguten - Mølle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæg, Hvidtjørn, Æbletræ o. s. v.; de har
væsentlig Bet. ved at afløve levende Hegn. Paa
Lærk findes to Former T. (Argyresthia)
lævigatella og T. (Coleophora) laricinella. Den
første foraarsager de 8—20 cm lange døde
Langskud uden Naaleknipper; Larven lever i
Barken. Den anden lever Maj—Septbr minerende
i Lærkens Naale, bryder saa ud og overvintrer,
omgivet af en Sæk, paa Barken, særlig nede
ved Roden ell. paa Grene ell. Knopper. Naar
Foraaret kommer, vandrer Larverne omgivne
af Sækken om fra Naal til Naal, bider Hul
paa disse og tømmer Naalenes Indhold,
hvorved disse visner og bliver hvide. Sækken
dannes af Naalene. Larvens Gnav gør en Del
Skade, og man har Eksempler paa, at unge Lærke
i Mængde er gaaet ud p. Gr. a. Larvernes
Angreb. Andre Arter af Coleoforer optræder
paa noget lgn, Vis paa forsk. Løvtræer, Bøg,
Eg, Æl, og danner her Pletter af forsk. Form;
disse Formers forstlige Bet. er dog kun yderst
ringe.
C. W.-L.
Mølgaard, Johannes, dansk
Billedhugger, f. i Tønder 5. Maj 1854. Fra 1876 til 1879
gennemgik han Berlins Kunstakademi, 1879—81
det danske Akademis Modelskole. Paa
Charlottenborg debuterede han 1882 med en Buste
efter Aaret i Forvejen at have faaet afsløret en
Bronzebuste af Borgmester Richtsen paa
Torvet i Tønder. Under et Ophold i Sverige
modelerede han 1885 fl. Buster af berømte Mænd;
1901—02 var han i Chicago og udførte to
dekorative Kolossalfigurer for Udstillingskomiteen
samt Modellen for et Fritz Reuter-Monument,
som præmieredes. 1901 udstillede han en
Bronzegruppe, »I Brændingen«. Mellem hans
andre Arbejder nævnes de Frederiksborg-Mus.
tilhørende Buster af Hans Krüger, Præsten
Johannes Clausen og Verdenspostforeningens
Stifter J. Michaelsen samt Statuetten »En
Arbejder«, solgt til Skulpturforeningen.
(S. M.). P. J.
Møllarguten ell. Myllarguten, Norges
mest navnkundige Bondespillemand, f. i
Telemarken 1802, d. smst. 1872. Hans rette Navn
var Tarjei Augunsson; men da Faderen
var Møller, blev han fra sin tidligste Ungdom
kaldt »M.«, og under dette Navn vandt han
sin Berømmelse som Violinspiller. Han
vandrede i sine unge Dage ustandselig om under
alle Haande Savn og Genvordigheder, men
overalt vakte han Opsigt ved sit Spil, der helt
var Autodidaktens og udelukkende bevægede
sig paa Folkemusikkens Omraade, men lige saa
vist bar Præget af en genial musikalsk
Begavelse. 1849 tog Ole Bull sig af ham, og gav 1850
Koncerter sammen med ham i Bergen. Kort
efter koncerterede han i Kria, ja endog i Kbhvn;
men den Opsigt, han vakte med sine Slaatter
og Hallinger, holdt sig her ikke længe. Sine
sidste Leveaar tilbragte han i Fattigdom paa
en lille Ejendom i Telemarken. Paa hans Grav
paa Raulands Kirkegaard er rejst en
Mindestøtte. (Litt.: Helland, »Norges Land og
Folk«, Bratsberg Amt, Bd I, S. 452).
I. H.
Mølle, i alm. Forstand et Etablissement,
hvori Brødkornets Formaling til Mel foregaar
ved Hjælp af formaalstjenlige Processer
(Mølleri). I videre Bet. Apparater til Knusning ell.
Findeling af Sæd ell. andre Stoffer som Cement,
Krydderi, Gips, Sukker, Farvestoffer, Kakao,
o. s. v.
Efter den anvendte Drivkraft skelner man
mellem Haand-, Heste-, Vind-, Vand- og
Dampmøller. I sin mest primitive Skikkelse bestod M.
af to Møllesten, der bevægedes ved Hjælp af en
Stang (se Kværn) først ved Haandkraft, senere
ved Trækdyr og endnu senere med Udnyttelse
af Vandfaldskraften. 1439 byggedes i Holland
den første Vindmølle, og denne Art M. fik
derefter betydelig Udbredelse i Lande, hvor
Forholdene frembyder naturlige Betingelser for
Udnyttelsen af Vindkraften. Saaledes har, foruden
Holland og Nordtyskland, særlig Danmark i stor
Udstrækning benyttet Vindkraft til sine M., idet
dette Land p. Gr. a. sin flade Beskaffenhed og
sin Fattigdom paa brugbar Vandkraft ganske
særlig henvistes til at drage sig Opfindelsen af
Vindmøller til Nytte. Endnu den Dag i Dag er
 |
| Fig. 1. Gammel Stubmølle. |
 |
| Fig. 2. Moderne hollandsk Mølle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
